591744488

Land indvindes, saa man bliver rigere, og Baand, der har trykket, brister, saa man føler sig fri. Og det er netop Højskoleidéen praktiseret paa den rig­ tige Maade. Danskerne er jævne og ufornemme og dertil noget lade, aandeligt set, derfor maatte Højskolelanken blive født i Danmark, dens oplivende Undervisning passer saa godt til Folket, der gerne vil lytte. At holde Højskole er det samme, som naar to Venner er i Samtale paa et Gadehjørne. Deres IIver­ dagstone kan være beroligende eller æggende, Glim­ tene i Øjnene siger ogsaa en Del. Et eftertænksomt Nik i Stedet for en Sætning siger ikke mindst. Af saadanne Taler paa to Mands Haand er den danske Højskole opstaaet, og Grundtvig var den, der snub­ lede over Sandheden deri, den, der opdagede, at Hemmeligheden laa gemt i ethvert Menneske, der skulde kun Sesam-Ordet til, og dette Ord kaldte Grundtvig »Højskole«. Højskolen er en Skole for Livet. Paa den lærer man ikke herfra og dertil, men man taler sammen om, hvad der ligger Menneskene paa Hjerte; alene efter en Times Forløb er det hændet for mange, at de har tænkt, det var dog forbavsende saa langt jeg er kommet frem i Forstaaelsen af, hvad det at leve er. Undervisningen paa Borups Læreanstalt blev og­ saa baseret paa Samtaler om stort og smaat, den kunde sammentrænges og udvides ubegrænseligt, og Borupbogen. 6