591744488

med Hostrup vilde lære os at se alt menneskeligt, og, for hvem der har Trang og Lejlighed, ogsaa at benytte den.« Men efter 5 Aars vellykket Arbejde maatte Borup igen flytte. Han gjorde det med Vemod i Sindet, disse Stuer paa Nørrevold havde rummet hans første Sorger og Glæder. Han fortæller, at han sagde et sørgmodigt Farvel, da Porten for sidste Gang slog i efter ham. Om Aftenen skulde han, for en For­ ening, holde Foredrag om Joakim Skovgaards Bil­ leder i Viborg Domkirke; dette Foredrag husker han endnu saa tydeligt, trods de mange Aar, hvad kun kan skyldes den Bevægelse, han havde gennem- gaaet forud. I Ejendommen Ny Rosenborg 9 fandt Johan Borup sine ny Lokaler, de samme som Skolen bruger endnu. Det var i Vinteren 95—96, han flyttede ind her, og den Gang var der rigelig Plads, men der gik ikke mange Aar, før ogsaa de var for smaa, og nu var det umuligt at finde andre. Samtidigt med at Skolen skiftede Grund, fik den et andet Navn, nemlig »Borups Læreanstalt«, det var ikke saa halsbrækkende langt, men havde maaske heller ikke den Evne til at henlede Opmærksom­ heden paa sig, som det andet, i hvert Fald voksede Elevantallet ikke synderligt i de første Aar paa det ny Sted, skønt Undervisningen var bleven mere om­ fattende, og der var kommen flere Timer til.

Made with FlippingBook flipbook maker