591744488

ligt over Forsamlingen, som naar man Aften efter Aften mødes til en Forelæsning. Man nikkede til hinanden og smaasnakkede rundt om. Paa den ene Væg var ophængt en Del Fotografier af middel­ alderlig Kunst. Foredragsholderen var den bekendte Kunsthisto­ riker Karl Madsen. Jævnt og fordringsløst, men klart og med stor Kundskabsfylde, talte han om Kun­ sten og dens Mestre, idet han stadig henviste til de ophængte Billeder eller lod et Blad gaa rundt blandt Tilhørerne. Det var, som om man sad paa Højskolebænk og lyttede, og det var saa fornøjeligt at opleve dette inde i Hovedstaden. Borups Skole kalder sig ikke Høj­ skole og dog meddeles der her en Undervisning, som alle Højskolens Venner vilde kendes ved og se paa med Forstaaelse og Glæde. Dens Elever er baade Københavnere og unge Mennesker fra alle Egne, som søger en større Almenuddannelse eller en videre- gaaende Oplysning i et eller flere Fag. Da jeg gik bort fra Skolen mellem muntert talende, fornøjede Mennesker, var jeg vel i en anden Stem­ ning end den, der havde fyldt mig om Dagen, men der var ingen Disharmoni. De forligedes godt de to Indtryk, det fra den menneskelige Digters Baare og det fra den friske, oplivende Foredragstime paa Borups Skole. Alle Venner af en livlig og fri Oplys­ ning maa mærke sig denne med Højskolen i saa meget beslægtede Læreanstalt i København, at se paa den med det venlige og forstaaende Øje, hvor-