591177435

20

Det til Gymnasiets Naturhistorie (Almindelig Naturhistorie og Menneskets Fysiologi) svarende Stof gives for det første i Realklassen som Afsnit af Zoologi og Botanik (Cirk. 19. Novbr. 1906, 9; Glahn I, S. 148), og derpaa som Varekundskab i yngste Klasse i 2 ugentlige Timer. Selve den benyttede Lærebog (H. C. Porsdal og V. E. Porsdal, Lærebog i Varekundskab) indeholder vel i Hovedsagen kun en tør, skematisk Opregning af en stor Mængde Fakta, men ved Undervisningen bruges denne kun som en støttende Haand- bog, idet Faget mere behandles som et Dannelsesfag end som et Hukommelsesfag, og idet der lægges Vægt paa, at Undervisningen faar en passende aandelig Baggrund ved Betoningen af, at det drejer sig om Mennesket i dets Relation til Handelsvarerne. Til en Begyndelse gives de nødvendige fysiologiske Kundskaber, dels Menneskets (særlig, hvad der kan have Betydning for Forstaaelsen af Fødemidlerne), dels Planternes. Ved den egentlige Varekundskab gennemgaas med Støtte af Vareprøvesamlingen et Par Hundrede Handelsvarer, deres Navne, Oprindelse, Indvindingsmaaden, deres kemiske Sammensætning og deres fysiologiske Værdi for Mennesket. Der medtages ogsaa Rudi­ menter af det geografiske. Omend der i Gymnasiets Naturhistoriepensum findes Stof, der ikke medtages her (særlig i Menneskets Fysiologi), maa dette dog siges at være op­ vejet baade kvantitativt og kvalitativt ved Handelsskolens Fag Varekundskab. Vender vi os nu endelig til Gymnasiets Naturlære (Astronomi og Geologi), finder vi som svarende hertil i Realklassen et Afsnit Naturlære (Cirk. 19. Novbr. 1906, 6, Glahn I S. 146) og ved Niels Brocks Handelsskole 1 ugentlig Time Kemi i I Klasse og 2 ugentlige Timer Teknologi i II Klasse. Kemiundervisningen sker efter W. Løvensøn, Vejledning til Brug ved Undervisningen i Kemi, og støttes af Laboratorieøvelser (ca. 45 mindre Øvelser). I Teknologi har hidtil ved Siden af J. Løventhai, Kortfattet Teknologi for Handelsskoler været brugt et skrevet Supplement. Der gennemgaas: Brændstoffer, Fabrikation af Svovlsyre, Salpetersyre og Saltsyre, Metallernes Egenskaber, Fremstilling og vigtigste Forbindelser, Glas, Lervarer, Cement, Papir, Tekstilstoffer, 01, Smør, Sukker. Der anstilles nogle Forsøg og foretages en Del Fabriksbesøg. Tyngdepunktet for Stoffet er altsaa her lagt over paa det kemiske, der ved det sproglige Gymnasiums naturviden­ skabelige Undervisning spiller en meget tilbagetrukken Rolle. Omvendt gives der ingen Undervisning i Astronomi og det geologiske kan i det højeste siges at være tangeret i Teknologien. De to Stofomraader falder praktisk talt udenfor hinanden, men maa dog ud fra Synspunktet: Betydningen for Almendannelsen nogenlunde kunne siges at være i Stand til at erstatte hinanden. 5. Vil man nu til Slut drage en Sammenligning mellem de to Faggruppers Be­ tydning for en Studentereksamen, maa man gøre det under den Synsvinkel, at Fagene ved nysproglig Studentereksamen er Bifag, der enten skal skærpe Tanken eller udvikle Almendannelsen. Det tankeskærpende Element maa temmelig sikkert paa begge Sider regnes nogenlunde jevnbyrdigt, selv om det fremkommer ved Beskæftigelse med Stof, der er delvis forskelligt. Hvad det almendannende angaar, er Sagen vanskeligere, idet de to Faggrupper indeholder delvis forskellige Udsnit af det almendannende Stof: Stof, der er af ren naturvidenskabelig Art, er blevet erstattet med Stof, der i stærkere Grad belyser Menneskets Forhold til Naturen eller til Samfundet. Saavidt Studentereksamen betragtes som en almindelig Dannelseseksamen, maa det derfor skønnes, at de to Fag­ grupper i det hele og store til Trods for deres Forskel i Stof kan ækvivalere med hinanden i almendannende Betydning. Et Moment bør dog særlig fremdrages: Den Standard, paa hvilken Undervisningen i disse Fag er kommet ved Niels Brocks Handelsskole, er Resultatet af et stort Organisationsarbejde, dels i Retning af at tilvejebringe Stoffet og Lærebøgerne, fordele det over de forskellige Fag og afpasse disse i Forhold til hverandre,