591169041

tage Børnene, naar Forældrene forlader Hjemmet om Morgenen og be­ holde dem, til de atter er i Stand til at modtage dem. I saadanne Tilsyns­ klasser kan deres Tid planlægges til Spisning, Leg, Gymnastik, Sløjd, Læs­ ning, Spadsereture, Udflugter, alt efter Omstændigheder og Aarstid. I Paris har vi et godt Forbillede i Classe de garde. Børnene samles om Morgenen Kl. 7, i Sommertiden i den træbeplantede Gaard, om Vinteren i et varmt Lokale og lærer deres Lektier under en Lærers Tilsyn. Efter Skoletiden har de Leg og Lektielæsning til Kl. 68A. Her er stor Tilslut­ ning. I enkelte Bydele forvandles Classe de garde til Kostskole, hvor Børnene faar fælles Opdragelse. I Begyndelsen maa Forældrene i Almindelighed be­ tale 10— 20 Francs om! Maaneden. Men der er Bunker af Fripladser. Der er langrigen, inden København og Provinsbyerne drager en til­ svarende Omsorg for sine fattige, skolesøgende Børn. Mange Børn er i deres Opvækst svage, maa ofte forsømme Skolen paa Grund af Sygdom. Det er jo indlysende, at saadanne Børn ikke kan præ­ stere det Arbejde som de sunde. De overanstrenger sig for at følge med og taber derved endnu flere Kræfter, opgiver tilsidst Ævred og lader staa til, synker ofte til Bunds i Klassen og bliver Oversiddere. Det er bedre at indrette Klasser med smaa Maal for saadanne Børn, siger nogle Skole- mænd. Ja, det er billigst; men det bedste er dog vistnok at faa dem sunde. Ligesom Københavns Skolevæsen har et Internat for aandelig forhutlede, hvor de kan komme til Ro, saaledes burde der ogsaa være et Sanatorium hvor sygelige og svage Børn kunde komme til Kræfter. De kan herved sættes en eller to Klasser tilbage, men det kan efterhaanden indvindes. Derimod vil det være meningsløst og uretfærdigt at betragte et Barn som mindre begavet paa Grund af Sygdom. Der!er endnu et Omraade, hvor vi i Børneopdragelsens Interesse maa søge en Forandring, nemlig med 'Hensyn til Børns Arbejde uden for Hjem­ met. Vi har ganske vist for nylig faaet en Lov derom; men den er langt fra fyldestgørende. Endnu vil mange Børn komme til at lide under Arbejds- udbytning. Naar et Barn skal være 5 Timer paa Skolen, 4 3 5 Timer »paa Plads« og endelig lære Lektier og udføre andet Skolearbejde, da er det for meget af det gode. Voksne Mænd stiller med fuld Ret Krav om otte Timers Arbejdsdag. Af Børn forlanger man langt mere. Det er ab­ surd. Det synes ogsaa en taabelig Samfundsindretning, at Faderen i mange Tilfælde gaar arbejdsløs, medens Børnene gaar paa Arbejde øg skal bidrage til at forsørge Forældrene. Det strider mod Naturens Orden og al sund Fornuft. Børn skal ikke gøre voksnes Arbejde for at forøge Indtægterne for Fabrikanter og handlende. Og det Arbejde, der bydes Børnene, er ofte i den groveste Uoverensstemmelse med Barnets Natur og Trang. Des­ uden gør meget Arbejde og ingen Leg Barnet dumt. Naar Barnet ikke "har Arbejde, hvor skal det da gøre af sin Fritid? Den skal selvfølgelig anvendes til Udvikling ad frivillig Vej. Skolen skal § — 27 -