591169041
byde paa saa mange Interesser, at Børnene flokkes her i deres Fritid for særlig at dyrke det, hver enkelt har Lyst til: Sløjd, Gymnastik, Leg, Havearbejde, Historie eller Naturfag, Geografi med Lysbilleder, Sang, maaske ogsaa Musik. I disse frivillige Øvelser og Kundskabserhvervelser skal de( have omfangsrig, fængslende og fornøjelig Viden omhyggelig lagt til Rette af de intelligenteste og livligste Lærere*. Skole er et græsk Ord, der betyder Fritid. Her er Anledning til at realisere de ideale atheniensiske Skoletanker i Oldtiden. i Skolen skal drage opad, aldrig nedad. Det er en uværdig Vej for den at gaa,.naar den siger: Børnenesavner sociale Undervisningsbetingelser. Vi ser til,'finder os deri og slaar af paa vore Krav. Skolen har fremfor nogen anden Myndighed at følge den modsatte Vej. Den skal være Vogter for Børnerettighederne og forlange dem respekterede af det Samfund, der ejer Børnene, forlange deres Vækstaar værnede, deres sunde Vækstkaar beskyttede. Skolen har Pligten at stille Fordringerne. Den skal vel ad ministrere økonomisk; men det bliver ikke dens Sag at vaage over den mindst mulige Udgift, naar det derved gaar ud over dens Liv og Fremskridt. Udgiftsposterne skal Bevillingsmyndighederne sandelig nok tage sig af. Ejen dommeligt er det forøvrigt i København, at det netop er disse, nærmere præciceret Borgerrepræsentanterne, der har været Foregangsmændene. Naar Folk hører, at København ofrer 3 Millioner paa sit Skolevæsen, modtager det Meddelelsen med en respektfuld Bæven og aner ikke, at Beløbet fordeles paa 45,000 Børn. Summen er ikke respektindgydende i Forhold til, hvad mange Byer i Udlandet ofrer paa lignende Øjemed. Stockholm med kun 300,000 Indb. har et Skolebudget p*aa 4V2 Mili. Kr. Vi kommer langt højere op end nu, hvis det københavnske Skolevæsen skal indtage en Førsterangsstilling og staa Maal med Udviklingens Fordringer. Man kan lade være at honorere disse. Men det skal i saa Fald vise sig at være en daarlig Besparelse. Der vil da blive mindre dygtige Fremtids borgere, som altsaa ikke vil kunde udfylde deres Plads, ikke løse de store og smaa Opgaver, der kommer til at ligge for. Adskillig flere end nød vendigt vil derimod komme til at tære paa Samfundet gennem Syge- og Fattighuse, ved Politiforanstaltninger og Straffeanstalter. Det er næsten altid dem, der har haft de usleste Barnekaar, der først synker til Bunds. Den første mindre Udgift er at foretrække for den senere store. Den, der ser stort paa Udviklingen og vurderer Betingelserne for denne rigtigt, vil indse Nødvendigheden af at yde de Ofre, der er nødvendige, saa meget mere, som det er humane Formaal, der skaber Samfunds- og Menneskelykke. VII. Folkeskolen og Privatskolen. Kommuneskolen har trods dens Mangler efterhaanden vundet i Anseelse. Den har med Held optaget Kampen med andre Skoler, hævdet Dygtighed , - 2 8 “
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker