591167820

trængende om at komme dem til Hjælp, navnlig med Børnetøj, og selv i sin høje Alderdom glemte hun ikke det Indtryk, hun dengang havde modtaget. Det er veltalende Indlæg i Smaafolkssagen, som de første Aarsberetninger indeslutte. Der er en Friskhed og en Livlighed over dem (Foreningen var dengang i sine Læreaar), og det er umuligt at læse dem, uden at Hjærtet oplader sig for vore fattige, idet vi se det Dyb af mild Resignation og glad Tak­ nemlighed over de mindste Gaver, som dengang i det mindste fandtes i mange af de fattiges Boliger. Vi følge da i Aanden de kære Damer paa deres Vandring ned i fugtige Kælderrum, eller opad smudsige, faldefærdige Bagtrapper, ind i mørke, uhyggelige Rum, hvor Fugtigheden driver ned ad Væggene og opraadner Gulvene. Den fattige, hedder det, maa anse det for en Naade, naar han for sine surt erhvervede, under daglige Savn sammensparede Penge kan skaffe sig en som oftest højst elendig og forfalden Bolig. Hønsehuse, Brændeskure blive gjorte om til Boliger for Mennesker. Saaledes var det dengang, nu er det vel blevet noget bedre, efterat det offenlige har taget sig af Sagen, og navnlig siden Byen har udvidet sig saa stærkt hinsides de gamle Volde. Saa høre vi da om Ind­ trædelsen i disse Boliger, hvor Sygdom og Elendighed har nedsænket Beboerne i Dorskhed og fuldkommen Sløvhed og, i det mindste i Førstningen, gjort dem næsten umodtagelige for Opmuntring og Trøst. Men vi høre ogsaa af de besøgende Damer mange Træk, som kunne være os til Formaning og Lærdom, nnar vi kun ero altfor tilbøjelige til med vort unøj­ somme Hjærte at nære Utilfredshed, fordi vi ikke have faaet alt hvad vort Hjærte begærer. Saaledes: det lille Tagkammer, hvor den gamle gigtsvage Pige sidder ved sit Arbejde, medens hun i sin Ensomhed glæder sig over hver en Solstraale, der 2 *