591167820

falder paa Urtepotten i det lille Vindue. »0, livor er jeg dog glad ved, at jeg har saadant et dejligt lille Hjem«, siger hun. Eller: Stuen, hvor den gamle næsten halvfemsindstyveaarige Moder sidder med sit smukke, milde Ansigt; der er en Datter, hvis Ansigt er som en lukket Bog om Savn, Lidelser og skuflede Forhaabninger. Men saa den ældre Søster, hvem hele Byrden hviler paa, altid trøstende, altid opmuntrende, uden at slippe Sytøjet, hvorved hun tjener Brødet til sig og sine. Og saa modtage vi da ogsaa gennem Plejeforeningens Be­ retninger Vidnesbyrdet, om hvorledes i de fattiges Boliger mangensteds enfoldig Kristentro udretter mere, end Alverdens Visdom vilde være istand til, idet den giver Taalmod i Lidel­ sen, Udholdenhed i Armod og et fast og frejdigt Ilaab paa Gud her og hisset. At Plejeforeningen paa den anden Side oftere, især i sin uerfarne Ungdom, har ladet sig skuffe af Skinnet, maa ikke undre os, saaledes gaar det jo her i Livet alle dem, som søge at hjælpe. Blandt andre Tilfælde høre vi om en Kvinde, der gav sig ud for at være en Adelsdame fra Corsica, 85 Aar gammel. Men saa slap det ud til, at det var en tyve Aar yngre Bedragerske, der oftere havde været straffet for Hæleri, Spaaen i Kort og andet saadant. .la sligt kan hændes, men næppe fortsættes i Længden, dertil træde Damerne ved deres personlige Besøg dem, de antage sig, for nær, og i det hele er det min Overbevisning, at Kvinden langt sjældnere end vi Mænd paa Velgørenhedens Vej bliver et Olfer for Bedrageri, dertil forstaar hun for godt at bruge sine Øjne, og navnlig er der noget, vi kunne kalde det indvortes Blik, som hun ejer i langt højere Grad end Manden. Men medens saaledes Plejeforeningen i det stille under megen Velsignelse fraoven fortsatte sin Virksomhed, truede en