591167820

hjælp, uden hvilken Sundheden aldrig tilfalde vilde blive gen­ oprettet. Denne Erkendelse, som i de senere Aar saa stærkt er traadt i Forgrunden, var da ogsaa allerede dengang levende tilstede, og ved Siden af Middagsmaden for kjertelsyge Børn omtaler Beretningen 46—47 en Kone, for hvem Lægerne som det sidste Middel mod Afkræftelse havde anbefalet styrkende Middagsmad, og som derved tilfalde genvandt sit Helbred. Men tydelig fremtræder i disse Aar Bestræbelsen efter fortrinsvis at komme de syge til Hjælp, hvad navnlig viser sig, ved at Antallet stadig vokser paa dem, som man hvert Aar antager sig som ny, medens den faste Stok, i det mindste forholdsvis, altmere træder tilbage. Og her maa det da navnlig fremhæves, at fra nu af begynder man med Forkærlighed at tage sig af de fattige Barselkoner, hvis Trang til at støttes og hjælpes, navnlig ved Gaver af Børnetøj, ret var blevet For­ eningen indlysende. Det gjaldt her blot, i nogle faa Uger kraftig at støtte saadanne ved Vadsk, Pleje, Anvisning paa styrkende Føde og, hvor det gjordes behov, Mælk; men først og fremmest gjaldt det om at forsyne dem med Børnetøj. Saaledes hedder det i Beretningen 45—46: »Dyret udbedrer sit Leje, og Fuglen forer sin Rede til det forventede Afkom; men en saadan ulykkelig Kvinde har ikke kunnet skaffe sit Barn den fornødne Beklædning, som det ved sin Indtrædelse i Verden trænger til.« Der gøres da ogsaa en indstændig Op­ fordring til at forsyne Foreningen med saadant paa Steder, hvor det gøres behov, og de følgende Beretninger vise, at man bar forstaaet denne Opfordring og taget sig den til Hjærte. Jeg mindes fra min Ungdom den Forfærdelse, med hvilken min Moder kom hjem fra sine Besøg hos de fattige Barsel- koner. Den Elendighed, som her fandtes, havde hun ikke mægtet at tænke sig. Derfor lød ogsaa hendes Røst saa ind-