591167820

dybere Betydning, var den aandelige Pleje, som kristelige Kvinder, idet de med en lille Haandsrækning traadte ind i de fattiges Hjem, sattes istand til at yde. Hjærterne aabnede sig for de venlige Damer, der saa mildt og kærligt traadte de fattige nær; de udtalte for dem, hvad der trykkede og æng­ stede dem, og mange sattes saaledes istand til at lytte til Vidnesbyrdet om deres Gud og deres Frelser, saaledes som det stille og ydmygt allagdes af den, som selv havde erfaret den Trøst og Lægedom, som Gudsordet indeslutter. Det var en kvindelig Plejegerning, som dengang tog sin Begyndelse, og som har været fortsat nu i 50 Aar, visselig til stor Vel­ signelse i de fattiges Hjem. Igennem den stille, ydmyge Ven­ lighed traadte uden mange Ord Herren selv med Livets Vidnes­ byrd hen til dem. Saaledes forstaar i Almindelighed kun en Kvinde at røgte Kaldet fra Gud, ti kun hun evner at pleje, det er: med Hjærtet at dvæle for den syge, den forladte. Hun forstaar at tysse paa det utaalmodige Hjærte, at tale godt til den forsagte, behandler en saadan ofte næsten som et Barn; men under det altsammen trænger Smilet frem, og med det samme vaagner Trangen til at høre og læse Guds Ord. For­ eningen havde da ogsaa modtaget en Samling af Nytesta­ menter, Opbyggelsesbøger og Salmer, som hyppig udlaantes. Men idet man saaledes blev hjemme hos de fattige, lærte man alt mere dem og deres Tænkemaade at kende, at »Folk af den Slags« hvad Hjærtelivet angaar slet ikke staa tilbage for de højere Stænder. Paa den Maade er der sluttet mangt et Venskab for hele Livet, og det er saare yndigt, hvad der navnlig i de tidligere Beretninger fortælles om Livet i de fattiges Boliger, under Sygdom, Savn og haarde Tyngder af enhver Art; alle disse Træk af glad Nøjsomhed, af stille Taalmod, af levende Kristentro efterlade det skønneste Indtryk.