591167820

maa man ogsaa gøre noget, forat de virkelig kunne faa et Arbejde, der ikke overstiger deres Kræfter. Med Hensyn til Mandsgerning saa Foreningen jo nok, at den saa godt som intet kunde udrette; Kvindearbejde derimod med Strikning, Spind og Syning syntes at ligge nærmere og var tilmed en Sag, som et Kvindesamfund tilfalde forstod sig paa. Saa oprettedes der da en Arbejdskomité med to Afde­ linger, en for Spind og en for Strikning, hvilken da ogsaa en stor Del af Selskabets Midler blev overgivet til som Driftskapi­ tal. Man maatte give sine Arbejdersker større Løn, end de ellers ved saadant Arbejde kunde opnaa, og saaledes bleve Varerne, uagtet man solgte med Tab, dyrere, end de kunde købes i Butikerne. Der vil jo altid fra et nationaløkonomisk Standpunkt kunne opkastes Tvivl om Gavnligheden og Be­ rettigelsen af Foretagender, der ikke kunne bære sig selv, og i ethvert Tilfælde var det et saare byrdefuldt Arbejde for de Damer, som havde paataget sig at forestaa Virksomheden, men som alligevel med sejg Udholdenhed holdt ud fra Aar til Aar. Og Tanken var da ogsaa i og for sig saa smuk, og saa til­ talende for alle dem, der gerne ønskede at tage sig af de fattiges Vel, at man saare nødig opgav den igen, efterat Arbejdskomiteen først var oprettet som en væsenlig Del af Foreningens Virksomhed. En anden Indretning, som man søgte at bringe i Gang, var en Laanekasse, i hvilken Anledning der af Foreningens Midler blev udtaget 100 Rdl. til at begynde med. I Tidens Løb ere disse Penge vistnok gaaet tabte, ti der findes intet Spor af dem i Regnskaberne. Og i det hele er det en meget mislig Sag med Udlaan til de fattige, da Smaafolks hele Stil­ ling er saa uforenelig med Tilbagebetaling af Laan. Men hvad der under det altsammen var af en uendelig