591164562

FESTSKRIFT

I ANLEDNING AF

S Y G E K A S S E N • HE L S E - LAGE T «5

25 AARS JUBILÆUM

1898 • 31. MAJ • 1923

KØ B E NH A V N BROCKMANN & SVENDSENS BOGTRYKKERI 1923

F O R O R D

T~?T kvart Aarhundrede er svundet siden hin 31. ' Maj 1898, da nogle brave Mænd var samlede for at drøfte Betimeligheden a f at oprette denne Syge= kasse, der gennem farene skulde vokse sig stærk til Hjælp og Nytte i de mange Tusinder af Hjem, hvor Sygdom og Nød bankede paa Døren. Bestyrelsen har ment i denne Anledning at burde udsende dette lille Festskrift for at genopfriske de vigtigste Begivenheder i de forløbne Aar samtidig med, at den herved bringer sin varmeste Tak til alle de mange —Medlemmer, Læger, Institutioner og Myn= digheder —, med hvilke Kassen har samarbejdet i den svundne Tid. En særlig Tak til Kassens Forretnings* fører, Hr. Lønsmann Poulsen, for den Beredvillighed, hvormed han har paataget sig det ikke helt ringe Arbejde med Festskriftets Affattelse.

Paa Bestyrelsens Vegne: MU N C H MØL L E R , Formand.

SYGEKASSENS TILBLIVELSE OG UDVIKLING

D ET var den 31. Maj 1898, saaledes fortæller Sygekassens daværende Forhandlingsprotokol — et saare beskedent Kollegiehefte —, at der paa Baadsmandsstrædes Skole var samlet ca. 50 Arbejdere og Ligestillede for at drøfte Spørgsmaalet om Oprettelse af en Sygekasse. Efter at Sygekassens Dannelse var vedtaget, konstituerede For* samlingen sig som Generalforsamling og gav Sygekassen Navnet »H EL SE .LAG ET « , under hvilket Navn den modtog Statsanerkendelse den 1. Ok* tober 1898. Om hvad der gav Anledning til Kassens Oprettelse samt til dens Navn oplyser Forhandlingsprotokollen intet. Den udmær* ker sig — særlig de første Aar — ved en næsten generende Kortfattethed, idet der som Regel kun er noteret, at der denne eller hin Dag er afholdt Møde, og — hvad meget hyppigt har været Tilfældet — »intet at forhandle«. For den, som skal give en historisk Fremstilling af Begiven* heder og Rørelser fra hin svundne Tid, havde det naturligvis været ønskeligt, om de foreliggende Optegnelser havde været fyldigere, men heldigvis lever endnu en Del af de Mænd, der var med i Arbejdets første Aar, og disse fortæller om Anled* ledningen til Oprettelsen og til Navnet følgende: Arbejderne hos Firmaet Burmeister & Wain paa Christians* havn havde tidligere haft en privat Sygekasse, hvortil saavel Firmaet som Arbejderne selv ydede Bidrag. Denne Forsikrings* form, hvor god den end kunde være, havde dog den store Ulempe, at Forsikringen kun var gældende, saalænge den ved* kommende Arbejder var knyttet til Firmaet, men ophørte sam* tidig med, at Arbejdsforholdet ophævedes. Da de Fordele, som Sygekasseloven af 1892 bød den ube* midiede Del af Befolkningen, efterhaanden var blevet almindelig

bekendt, ledtes Tanken ganske naturligt hen paa at ophæve den bestaaende, private Forsikringsform, for at der kunde faas Andel i de Tilskud, Staten ydede. Dette var i og for sig ingen særlig Grund til Oprettelse af en ny Sygekasse, idet der allerede paa dette Tidspunkt fandtes ca. 50 anerkendte Kasseri. Hovedstaden; men mange af Arbejderne var utilfredse med, at de ved Overgang til en bestaaende Kasse skulde skifte Læge, idet de to Læger, Dr. Lange og Lassen, de hidtil havde haft, var meget afholdte. Man drøftede da Mand og Mand imellem Muligheden af at oprette en selvstændig Syge* kasse, ved hvilken man ikke alene kunde beholde de to Læger, men tillige kunde udvide Rammerne for Lægevalget ved Ansæt* telse af nye Læger. Et Udvalg fik til Opgave at rette Henvendelse til Dr. Lange, for at søge hans Bistand til Realisering af Tanken. Da det, efter at Dr. Lange havde drøftet Mulighederne med Sygekasseinspek* toratet, viste sig, at Sagen ikke frembød uovervindelige Van* skeligheder, blev der indkaldt til det ovennævnte Møde, hvor »Helse*Laget« dannedes. Med Hensyn til Navnets Oprindelse forholder det sig saaledes: Dr. Lange, der havde faaet overdraget alt Besværet med Op* rettelsen, havde ogsaa faaet Anmodning om at fremkomme med Forslag til et passende Navn. Da dette voldte ham en Del Hovedbrud, henvendte han sig til en Ven og Kollega, Dr. G. Ottesen, og bad om hans Bistand. Dr. Ottesen mente sig ej heller kvalificeret til at give Døbenavnet, men foreslog, at de i Fællesskab skulde gaa op til en af hans Venner, som boede i samme Ejendom, Skolebogsforfatter og Folketingsmand, Johan Ottesen, bl. a. kendt som Forfatter til den smukke Sang: »Det haver saa nye’ligen regnet«. Efter nogen Overvejelse foreslog Forfatteren da Navnene »Flelsebod« eller »Helse*Laget«, hvoraf det sidste valgtes. Der har været delte Meninger om, hvorvidt dette Navn var heldig valgt. Til Trods for dets pæne gammebnordiske Klang, har mange haft svært ved at skrive og udtale det rigtigt. Navnlig de første Aar af Kassens Tilværelse —fortælles der —oplevede Kontorpersonalet mange pudsige Scener, naar der fremkom en ny Variant af Navnet, f. Eks.: Hæselaget, Hestelaget, Hesselager, Hexelaget o. s. v. Nu derimod er Navnet »Helse*Laget« saa almin* delig bekendt, at Misforstaaelser er relativ sjældne. Saa savner man den Moro.

Kassens første Bestyrelse kom til at bestaa af: Bogholder Vald. Petersen, Formand, Smed J . A. Hansen, Skibstømrer H. Olsen, Arbejdsmand I. P. Herlufsen og Dr. P. A. Lange.

Som Forretningsfører og Kasserer ansattes Assistent Aage Sørensen, nuværende Kontorchef ved »De forenede Oplagsplads ser«. Han afløstes imidlertid efter nogle faa Maaneders Forløb

af en yngre Broder, Erland Sørensen (senere Navneforan* dring til Erland Eiland). Der skulde allerede i Kas* sens første Leveaar møde denne en Del Genvordigheder. For at Kassen kunne opnaa Stats* anerkendelse, stillede den da* værende Sygekasseinspektør Fordring om, at den maatte eje en Formue paa 500 Kr. Dette Beløb raadede de ca. 50 Arbejdere ikke over, men det lykkedes dog i Løbet af et Par Maaneder at faa Beløbet skaffet til Veje —hovedsagelig ved indkomne Gaver — og Statsanerkendelsen gaves da, som før nævnt, fra 1. Oktober.

Vald. Petersen, Formand 1898—1899, Revisor 1899—1920.

Den daværende Bestyrelse havde imidlertid i sin Agitations* iver allerede 14 Dage, før Anerkendelsen var officiel, udsendt et Cirkulære, i hvilket Kassen betegnede sig som statsanerkendt. Dette foranledigede »Socialdemokraten« til i en Artikel for den 15. September 1898 at rette et noget heftigt Angreb paa »Helse* Laget«s Ledelse — en Artikel, hvori det hed sig, at »Helse*Laget« ikke var nogen Sygekasse, men en privat Forretning, som Dr. Lange af Geschaftshensyn havde stiftet, og at Virksomheden hverken havde Love eller Bestyrelse. Fraset det rigtige i, at Statsanerkendelsen endnu ikke forelaa officielt, var Angrebet i højeste Grad uberettiget. Enhver, der kendte Dr. Langes sande Karakter, hans varme Forstaaelse af Smaafolks Kaar, vidste, at Forretningshensyn her laa ham uende*

lig fjernt. Ved Artiklens Fremkomst var Dr. Lange i Udlandet, men en af Kassens Læger, Dr. Hammerich, fremkom med et Gensvar i »Socialdemokraten« for den 22. September, hvori han redegjorde for Kassens Oprettelse, fremsendte dens Love, der var godkendte af Sygekasseinspektoratet, samt fremhævede det ubeføjede i Angrebet, paa' Dr. Langes Person; han havde kun handlet i Medlemmernes Interesse ved i videst mulig Udstræk* ning at skaffe dem Lov til at vælge eller beholde den Læge, de havde Tillid til, og at de ikke ved hvilken som helst Flyt* ning —ofte maaske kun til den anden Side af Gaden —skulde være tvungen til at skifte Læge. Den Omstændighed, at der ved »Helse*Laget« — væsentlig paa Dr. Langes Foranledning — var ansat 20 Læger til ca. 50 Medlemmer, tydede ej heller paa For* retning fra hans Side. Selv om der herefter ikke fremkom flere Angreb fra Bladets Side, havde Artiklen dog haft en ugunstig Virkning for den nystiftede Kasse, og det gik ogsaa meget smaat med Tilgangen. Kun ved Anbefaling Mand og Mand imellem lykkedes det at øge Medlemsantallet noget, saaledes at dette ved Aarets Udgang udgjorde 119. Den første Bestyrelse fik kun en kort Levetid, idet man alle* rede paa den kommende Generalforsamling, i Februar 1899, ser en ny Bestyrelse, bestaaende af: Skibstegner H. Chr. Christensen, Formand, Der hengik nu 6—7 Aar, i hvilke Tempoet for Kassens Vækst var meget langsomt og de økonomiske Forhold trykkende. Et Aar maatte Kassen endog sælge sit Skrivebord for at bringe Balance i Regnskabet. Det følgende Aar var Status dog saa meget forbedret, at man kunde købe Skrivebordet tilbage. Besty* relsesmedlemmerne —med Undtagelse af Formanden og Dr. Lange —skiftede ret hyppigt, og der sporedes ingen rigtig Energiudfol* delse for ret at bringe Kassen i Vækst. Det ses af Forhandlingsprotokollen, at Forretningsfører Eiland et Par Gange møder frem med Forslag til Agitation, men disse Maskinarbejder A. Hansen, Maskinarbejder R. Petersen, Musiker Tromborg og Dr. P. A. Lange.

vinder ikke Bestyrelsens —og navnlig ikke Formandens —Bifald. Det fremgaar iøvrigt med stor Tydelighed, at Samarbejdet mel* lem Formanden og Forretningsføreren ikke var godt, og enkelte Uoverensstemmelser dem imellem har ogsaa været behandlet paa Møderne. Ogsaa Forretningsførerens Honorarforhold gav Anledning til vidtløftige Diskussioner ved Møderne. Saaledes fremsatte denne i 1901 Krav om at faa tilstaaet 10 Kr. i maanedlig Godtgørelse for Afgivelse af Kontorlokale med Belysning, Brændsel og Ren* gøring. Dette —som man skulde synes —ikke særlig vidtgaaende

Krav drøftedes indgaaende paa et Bestyrelsesmøde og vedtoges først efter, at Eiland ogsaa havde paataget sig at afholde Udgif* terne til Budtjenesten. Helt galt bliver det saa, da Eiland 2 Aar senere fremsatte Forlangende om at faa Honoraret sat op til 12 Kr. pr. Maaned. Kravet drøftes paa hele to Bestyrelsesmøder med det endelige Resultat, at man ved* tog at æske Sygekasseinspek* toratets Mening. Svaret herfra gik — efter hvad Forhandlings* protokollen oplyser — ud paa, at 10 Vs Kr. maanedlig vilde være passende. Selv om Kassens økonomiske

H. Chr. Christensen, Formand 1899—1907.

Forhold vel ikke tillod Bestyrelsen at være særlig rundhaandet, siger det dog sig selv, at et Honorarkrav paa 2 Kr. maanedlig ikke kunde afføde saa megen Diskussion, hvis Samarbejdet mellem Bestyrelsen og Forretningsføreren havde været fuldt harmonisk. Det er ogsaa indlysende, at Sygekassen i nogen Grad maatte komme til at lide under dette Gnidningsforhold. Dette indsaa Flertallet af Bestyrelsen ogsaa, og selv om Formandens person* lige Dygtighed var almindelig anerkendt, blev Resultatet dog efter nogen Deliberation, at man valgte en ny Formand og lod Eiland forblive i Stillingen.

Det blev Skomagermester A. Hostrup, der i 1907 fremtraadte som den nye Formand. De øvrige Bestyrelsesmedlemmer var: Snedkermester Mar. Petersen,

Bogholder A. Heidemann, Værkfører Thor Hansen og Dr. P. A. Lange

Hostrup havde inden sit Formandsvalg siddet nogle Aar i Bestyrelsen og ved flere Lejligheder vist en levende Interesse før Sygekassegerningen. Formandsskiftet kom ret hurtigt til at

præge Samarbejdet mellem Be? styrelsen og Forretningsføreren, hvilken sidste fik sin Kontrakt forbedret og fornyet for et læm gere Aaremaal. Denne fleraarige Kontrakt blev straks fra flere Sider stærkt kritiseret; men paa en Generalforsamling nogle Aar senere, da Medlemsantallet havde flerdoblet sig, blev den imidler? tid betegnet som den bedste For? retning, Sygekassen nogensinde havde gjort. Det forbedrede økonomiske Grundlag for Eilands Arbejde gav nemlig hurtigt Resultat. Allerede efter et Aars Forløb var Med? lemsantallet fordoblet. Eiland, der

A. Hostrup, Formand 1907—1920.

havde faaet sin forsikrings?tekniske Uddannelse ved det kendte Assurancefirma Aug. Borgen, drev Agitationen med en Iver og et Arbejdsmod, der skaffede ham Anerkendelse og Ros paa de aarlige Generalforsamlinger, men derimod ikke vandt samme Bifald i andre Sygekassekredse. En enkelt Sygekasse indsendte endog til Sygekasseinspektoratet Besværing over, at»Helse?Laget«s Agitation bevirkede, at dens Medlemmer udmeldte sig, for at gaa over i »Helse?Laget«. Forfatteren af nærværende Linier, der skuer tilbage, bedøm? mende andres Arbejde, er ingenlunde blind for, at en Frem? læggelse i visse Detailler af Eilands Agitationsmaade, f. Eks.: Benyttelse af Agenter, alt for kraftig Reklame o. 1., hvorved andre Kasser truedes i Konkurrencen, ikke altid — kollegialt set —

kunde betragtes som legitime Methoder. Paa den anden Side kan det næppe nægtes, at der gennem Agitationen — navnlig de første Aar, hvor Betydningen af Sygekassebevægelsen endnu ikke var rodfæstet — er gjort et stort Arbejde for at udbrede Kendskab til Sygekassesagen. En Invitation til Indtrædelse i »Helse*Laget« laa ogsaa i det relativ frie Lægevalg. Indenfor denne Sygekasse kunde Medlem mcrne —i alt Fald uden Ledelsen lagde dem Hindringer i Vejen — have frit Valg af Sygekassens Læger for et Aar ad Gangen.

Lægeskifte kunde finde Sted hvert Nytaar, ellers kun ved Bortflytning, eller naar Læ* ge og Medlem paa Grund af Uoverensstemmelse øn* skede at skilles. Denne Af* vigelse fra den stramme Kredsinddeling værdsattes af Publikum, og mangen en Kurre paa Traaden har ladet sig jævne ved den lette Adgang til at skifte Læge, ligesom mangt et godt For* hold mellem Patient og Læ* ge har kunnet bevares trods Flytning. Selv om man —hvad alt er sagt —som objektiv Kri* tiker ikke uden videre kan

Erland Biland, Forretningsfører 1899—1916.

godkende alle Eilands Hvervningsmethoder, er det dog sikkert, at det var hans Dygtighed og ganske usædvanlige Arbejdsevne, der bragte »LIelse*Laget<* frem til en af Landets største Syge* kasser. Opdraget, som han var i Forsikringsverdenen, hævdede han, at en Sygekasse, for at opnaa Trivsel, maatte ledes som ethvert andet Forsikringsforetagende: Tilgang søges ved Agenter. Motivet hertil laa vel ogsaa for en Del i, at Forretningsførerens Løn var proportional med Medlemsantallet, men det skal derfor ikke nægtes, at han desuagtet betragtede det som en Æressag, og noget han kunde være stolt af, at han paa de aarlige Gene* ralforsamlinger kunde fremvise en Stigning i Medlemsantallet og en tilsvarende Formueforøgelse. Ogsaa i den daglige Ledelse af Kontoret forstod han at gøre sig

afholdt. Han var en kultiver ret Personlighed med samme Evne til at tale med den jævne Mand som med den lærde. Ingen kunde undres over, at en Mand med Eilands Ener# gi, under den store Opblomst# ring, som Forsikringsvæsenet antog i Krigsaarene, lod sig friste til helt at gaa over i den private Forsikringsverden. Allerede nogle Aar havde han jævnsides med sin Stilling i »Helse#Laget« beklædt Direk# tørposten for »Syge# og Ulyk# kesforsikringsselskabet 1908«, og, da der saa blev tilbudt ham Ledelsen af endnu et Par Selskaber, »Cimbria« og

»Dansk Auto«, forlod han efter mindelig Overenskomst Syge# kassen i Begyndelsen af 1916, efter i ca. 16 Aar med ret ene# staaende Dygtighed at have ledet den og bragt dens Med# lemsantal op fra 119 til ca. 12000 Medlemmer. Det fortjener at bemærkes,

at Eiland ogsaa efter sin Af# gang bevarede stor Interesse for Sygekassen, af hvilken han vedblev at være bidragydende Medlem, og at han i et af de særlig trange Krigsaar betalte Aarskontingent for 20 af de daarligst stillede Medlemmer. Selv om han ved sin Død i 1921 i flere Aar ikke havde haft med Sygekassen at gøre, vakte hans bratte Død dog me# gen Deltagelse blandt gamle Venner i »Helse#Laget«. Det blev Kassens mange# aarige Bogholder, Vald. Lund# sted, der kom til at overtage

Forretningsførelsen efter Eiland. At Valget faldt paa ham, var ikke nogen Tilfældighed, idet han gennem mange Aar havde været Eiland en fortræffelig Medhjælper. Hans Ledelse blev dog ikke af lang Varighed, da han allerede i August 1918 ret plud? selig afgik ved Døden af den da stærkt grasserende og ondartede Sygdom: Meningitis. Efter Lundsteds Død konstitueredes den nuværende Forrets ningsfører, Lønsmann Poulsen, i Stillingen, hvorefter han fast ansattes fra 1. Januar 1919. Et af de Spørgsmaal, der i de senere Aar havde beskæftiget Kas? sens Ledelse, var: Indmeldelse under de samvirkende Sygekasser. Det kunde jo ikke nægtes, at en Del af de Sygekasserne paa* hvilende Opgaver bedst lod sig løse i Fællesskab, men paa den anden Side nærede man en vis Frygt for herved at lægge sin Selvstændighed i Lænker. I hvert Fald, selv om der nu og da af Liensyn til Overflytningsspørgsmaalet havde hævet sig Røster for en Indmeldelse, vandtes der dog aldrig Flertal herfor paa Generalforsamlingerne. Imidlertid, efterhaanden som Tiden gled, blev en Ordning af Overflytningsspørgsmaalet mere og mere paakrævet, dels maatte Kassen aarligt afvise de mange Tilflyttere, der henvendte sig, dels blev der af og til ved Bortrejse fra Byen krævet Fraflyt?

ning. Da Sygekasseinspektoratet samtidig gentagne Gange havde udtalt Ønsket om, at Kassen skaf? fede sig Overflytningsret, lykke? des det endelig paa en General? forsamling i 1919 at skaffe et knebent Flertal for Indmeldelsen. Paa den ordinære Generalfor? samling i Marts 1920 meddelte Kassens mangeaarige Formand, Skomagermester Hostrup, at han, da hans Indtægtsforhold ikke længere hjemlede ham Ret til at være nydende Medlem af Syge? kassen, saa sig nødsaget til at ned? lægge Hvervet som Formand, idet

Kassens Vedtægter krævede, at Formanden skulde være ny* dende Medlem. Herved miste* de Kassen et af sine aller* ældste Bestyrelsesmedlemmer og en Mand, hvis Arbejde for Sygekassen havde sat dybe Spor gennem hans 13*aarige Formandsvirksomhed, i hvil* ket Tidsrum Kassens Med* lemsantal var steget fra 2225 til 15458 Medlemmer. Formandsposten blev her* efter overtaget af Sporvogns* konduktør N. Jensen, der i flere Aar havde siddet som Medlem af Bestyrelsen og ved

Munch Møller, Formand fra 1922—.

mange Lejligheder vist en levende Interesse saavel for Sygekasse* sagen som for sociale Spørgsmaal i det hele taget. Det faldt i hans Lod at være med i Udarbejdelsen af de ret gennemgri* bende Ændringer, som Kassens Vedtægter maatte undergaa i Anledning af den nye Sygekasselov og Invalideforsikringsloven, der traadte i Kraft den 1. Oktober 1921. De øvrige Bestyrelsesmedlemmer blev: Snedkermester Mar.

Petersen, Fabrikant Thor Hansen, Vognfører C. C. Christiansen, Bryggeriarbejder J . Jacobsen, Dr. A. Brenneche og Dr. M .J. Lund. Bestyrelsens Sammensætning ændredes imidlertid allerede igen i 1922, idet Fabrikant Thor Han* sen, der gennem 13 Aar havde været et interesseret Medlem af Bestyrelsen, udtraadte paa Grund af Bemidlethed og blev erstattet med Skotøjshandler Munch Møl= ler, som valgtes til Formand. Munch Møller var en garn* mel Kending indenfor »Helse* Laget«, i hvis Bestyrelse han tidligere havde siddet.

A. L. Schjonning, Revisor 1899. 1903-1919.

Blandt de Mænd, der i høj Grad fortjener Omtale i dette Festskrift, hører Kassens Reviso* rer. Og af disse først og frem* mest Direktør A. L. Schjønning og Bogholder Vald. Petersen, der begge gennem ca. 20 Aar sam* vittighedsfuldt røgtede Revisions* hvervet ved Sygekassen. Ogsaa Fabrikant Hyttemeier og Stabs* sergent L. P. Christiansen, der beklædte Revisorposterne, først* nævnte fra 1899 —1902, sidst* nævnte fra 1919 til sin Død i 1922, fortjener at blive mindet med Taknemmelighed. Særlig

L. P. Christiansen, Revisor 1919-1922.

Christiansen vil mindes fra de mange Generalforsamlinger, paa hvilke han med stor Dygtighed og megen Lune røgtede Diri* genthvervet. Som Revisorer ved Sygekassen fungerer nu Kontorcheferne Fr. Pedersen og Aage E. Hansen. Inden dette Afsnit sluttes, skal her kortelig nævnes nogle Talstørrelser, der bedre end Ord giver Oplysning om »Helse* Laget«s Fremvækst gennem de svundne 25 Aar, idet der, hvad Tal iøvrigt angaar, henvises til den bag i Heftet værende stati* stiske Oversigt: _i_1898__ i 1922 fra 1898-1922 Antal Medlemmer............ 119 16094 Indgaaet Kontingent........ Kr. 383.94 Kr. 381,299.03 Kr. 3,066,738.81 Indgaaet Statstilskud........ » 125.69 » 184,747.00 » 1,154,075.07 Udbetalt i Sygepenge---- » 168.20 » 213,762.30 » 1,519,886.90 Udbetalt i Hospitalshjælp » 84.60 » 44,277.80 » 314,792.37 Udbetalt i Lægehjæ lp.... » 98.25 » 172,375.36 » 1,124,303.00

Dette er i store Træk Fortællingen om »Helse*Laget«s Til* blivelse og Udvikling gennem Barneaarene og dens første Ung* dom — op til den Myndighedsalder, der betegner det første af de betydningsfulde »runde Tal«. Til — som Skik og Brug er

ved saadan Lejlighed —at se til# bage over den svundne Tid, se vore Fædres Kampe og Kaar, bin# de Mindekranse om de Mænd, rder lagde de første svære Sten til Sygekassens Bygning, og om dem, der byggede videre, skul# de dette lille Festskrift yde sin Hjælp. Stoffets Begrænsning har væ# ret vanskelig. Det har ogsaa været vanskeligt gennem det spar# somme Arkivmateriale og gennem den paa mundtlig Overlevering ydede Vejledning at finde det frem, der har haft størst Betyd# ning. Det bliver vel ogsaa til Slut det personlige Skøn, der her

Fr. Pedersen, Revisor fra 1919—.

bliver afgørende, men Tanken — og Takken —vil naturligt først vende sig mod dem, der i sin Tid stiftede »Helse#Laget« og

førte den frelst gennem de første svære Aar, dernæst mod dem, der med Lyst og Interesse arbej# dede videre paa det en Gang skabte Grundlag, ogsom med For# staaelse værnede Kassens gamle og gode Traditioner. Hvad Fremtiden bærer i sit Skød, véd ingen, men vi har Lov — og Grund til — at haabe, at der altid vil findes Mænd, der med Evner og Interesse vil tjene det Arbejde, der skal trygge Smaafolk, naar Sygdom og Død glider over Byen.

Aage E. Hansen, Revisor fra 1922—,

Sygekassens Ledelse gennem Aarene 1898—1923.

BESTYRELSESMEDLEMMER: Bogholder Vald. Petersen, 1898—1899 (Formand). Smed I. A. Hansen, 1898—1899. Skibstømrer H. Olsen,- 1898—1899. Arbejdsmand J. P. Hcrlufsen, 1898-1899. Skibsingeniør H. Chr. Christensen, 1899—1907 (Formand).

Maskinarbejder A. Hansen, 1899—1900. Maskinarbejder R. Petersen, 1899—1900.

Musiker Tromborg, 1899—1900. Dr. P. A. Lange, 1898-1918.

Kedelsmed Th. C. Nielsen, 1899—1904. Prokurist K. Kristiansen, 1901—1903. Skomagermester Alf. Hostrup, 1903—1920 (Formand 1907—1920.) Fabrikant Thor Hansen, 1908—1922. Bogholder A. Heidemann, 1908—1913. Stabslæge Frits Jacobsen, 1913—1916. Snedkermester Mar. Petersen, 1903—. Konduktør N. Jensen, 1916— (Formand 1920—1922). Dr. A. Brenncche, 1916—. Dr. M. J. Lund, 1918—. Skotøjsforhandler Munch Møller, 1918—1919, (Formand 1922—).

Vognfører C. C. Christiansen, 1919—. Bryggeriarbejder J. Jacobsen, 1920—.

FORRETNINGSFØRERE:

Aage Sørensen, 1898—1899. Erland Eiland (Navneforandring fra Sørensen) 1899—1916.

Vald. Lundsted, 1916—1918. Lønsmann Poulsen, 1918—.

REVISORER: Direktør A. L. Schjønning, 1898, 1903—1919. Bogholder Vald. Petersen, 1899—1920. Fabrikant C. ITiittemeier, 1899—1902. Stabssergent L. P. Christiansen, 1919—1922. Kontorchef Fr. Pedersen, 1919—. Kontorchef Aage E. Hansen, 1922—.

SYGEKASSENS KONTORER

S IT første Kontorlokale fik Sygekassen stillet gratis til Raa* dighed hos Fiskehandler Kruse-Jensen, GI. Strand 36 — et baade centralt og stærkt trafikeret Sted.

Kontoret GI. Strand 36.

Her trivedes dengang — som forresten ogsaa nu — det mest brogede Forretningsliv. Her lød fra den lyse Morgen Fisker* konernes skingrende Røster med Lovtaler over de matte halv* døde Torsk eller Rødspætter, »der ved Gud« — saa sandt som

de vil synke i Jorden, hvis de lyver — »er spillevende«. Her købsloges og diskuteredes i mange forskellige Tungemaal lige fra ægte uforfalsket Grønnegadedansk til det brede af »æ« og »r« skurrende jydske Maal. Foruden gratis Lokale, afgav Kruse*Jensen ogsaa Kontor* inventaret, d. v. s. hans private Skrivebord, i hvis højre Skuffe Sygekassens Arkiv og Pengekasse —en Papæske —opbevaredes. Var der bar Bund i Papæsken, hvilket hændte, tyede Forretnings* føreren da efter stiltiende Overenskomst til Kruse*Jensens private Pengekasse, der havde Plads i den venstre Skrivebordsskuffe. Til Gengæld for det saaledes afgivne Kontor m. m. underholdt Forretningsføreren (Eiland) da sin Vært, der var meget musik* interesseret, med at spille Piano, naar Forretningsførelsen ikke paa anden Maade krævede hans Tid. Det varede imidlertid kun et Aars Tid, Kassen havde til Huse ved GI. Strand. Kruse*Jensen kunde ikke i Længden afse sit private Kontor, og Sygekassen flyttedes derefter til Peder Skramsgade 8, hvor Eiland den Gang havde sit Hjem. Da Eiland i 1903 giftede sig og havde lejet Lejlighed i Gothersgade 65, flyttedes Kontoret hertil. Denne Flytning blev betragtet som en stor Forbedring af Kontorforholdene. Her fik Sygekassen anskaffet sit første Inventarium: En Ekspeditions* skranke (et Fyrrebrædt, der i Ekspeditionstiden blev anbragt i Dørkarmen), og en Skrivepult (en Eilands Fader tilhørende Udstillingsmontre af Træ, der blev forsynet med et Fodstykke). Disse Anskaffelser vakte i høj Grad den daværende Bestyrelses Stolthed. I 1905 er Forholdene imidlertid bievne for smaa i Gothers* gade, og man flyttede da til Stampesgade 4. Her anskaffedes Kassens første Skilt: En Glasplade — Anskaffelsessum Kr. 1,50 — paa hvis Bagside Eiland anbragte Navnet »Helse*Laget« i udskaarne Guldpapirsbogstaver, oven paa hvilke der blev klæbet en sort Baggrund. Her ansattes Kassens første Kontormedhjælper, Frk. Hostrup. I 1908 blev Forholdene ogsaa for smaa i Stampesgade, og man flyttede da til Colbjørnsensgade 12, hvor Kassen kom til at disponere over et helt Værelse, og hvor endnu en Kontormed* hjælper, Frk. Henriksen, ansattes. Imidlertid var Kassen nu i rivende Udvikling, og Pladsfor* holdene allerede Aaret efter — 1909 — saa snævre, at der igen maatte gøres Forandring. Man besluttede nu at gøre Skridtet

fuldt ud og anskaffe Sygekassen et rigtigt selvstændigt Kontor uden Tilknytning til Forretningsførerens Bopæl. Et saadant fandt man i Colbjørnsensgade 3. Her tæt ved Vesterbrogade fik man efter Forholdene særdeles brugbare Lokaler, til hvilke passende Inventarium, Skilte, Pengeskab, Skrivemaskine m. m. blev am

H F I ^ F - f A f , F T

SYGEKASSEN

STATSANERKENDT

Hovedkontoret, Colbjørnsensgade 3.

skaffet, ligesom Kontorpersonalet blev forøget. I disse Lokaler findes Kontoret endnu. Det var med ikke ringe Glæde, at Bestyrelsen saa Kontor* forholdene forbedrede. De hyppige Flytninger havde været til stor Gene for Kassen, og af og til havde der ogsaa lydt Klager fra Medlemmerne over, at de ikke kunde finde Kontoret.

Der var vel næppe nogen af dem, der var med til at ind* rette det første beskedne Kontor ved GI. Strand, der havde drømt om, at Virksomheden — trods de første Aars Modgang og Vanskeligheder — efter et kvart Sekel skulde naa en saadan Vækst, at den fra at beskæftige en enkelt Mand et Par Aften* timer ugentlig skulde naa til at give fuldt Arbejde til en fast Kontorstab paa en halv Snes Personer foruden til 12 stærkt

Forretningsførerens Kontor.

benyttede Indbetalingskontorer rundt i Byen. — Og dog vil man ved et Besøg paa Hovedkontoret finde alle i travl Beskæftigelse. Her modtages Kontingent, udbetales Sygepenge og Invalideren* ter, udstedes Kautioner og Flyttebeviser, udfærdiges Medlems* bøger, noteres Adresseforandringer og Lægeskifte m. m. m. — alt skal bogføres, noteres og revideres til senere nøjagtig Regnskabs* aflæggelse overfor Generalforsamlingen og Sygekasseinspektoratet. Men ikke alene Regnskabsførelsen er omfattende og kræver Tid, men ogsaa de mange mundtlige, skriftlige og telefoniske Henven* delser af forskellig Art giver Kontorpersonalet nok at tage Vare:

— Snart er det et Medlem, der skriftlig melder Bopælsforandring paa følgende burleske, men ikke helt letfattelige Maade: »Min Adresse er forandret til Skodsborggade.

Mit Navn er forandret til Theodora som gift Andersen«. Det er saa overladt til Kontorpersonalet at tyde Gaaden.

— Saa er det maaske en Anmodning fra et kvindeligt Medlem om i Syge* kassebogen at rette hendes Fødselsaar 10 Aar frem, da hun, i den Plads hun har faaet, har angivet sig 10 Aar yngre, end Daabsattesten udviser, og som nu frygter for en Afsløring gennem den famøse Sygekassebog. — Snart en Henvendelse fra en Syg, som Lægerne ikke har kunnet kurere, der spørger, om man ikke tror, at den kloge Mand her eller den kloge Kone der kan hjælpe, om man tror det for Gigt kan hjælpe at gaa med en raa Kartoffel i Lommen, om pulveriserede Rævetænder kan hjælpe mod Mavekneb o. s. v. — Den næste er maaske en Mand, hvem man for Overtrædelse af Kon? trolbestemmelscrne har nægtet Pengehjælp, og som nu har rustet sit Aands Skib med Galde og med imposant Mine hævder, at han vel for Pokker har Lov til »at gaa i Gaarden«. Vil man ikke tage Hensyn til den Forklaring, der er meget anvendt, men lidet troet, bliver han maaske endnu mere vred og ender eventuelt med som en sidste Salut at spytte Skraaen i en bred Bue hen ad Gulvet. Det kan da kræve baade Tid og Smidighed i Argumentationen, inden man faar Gemyttet bragt saa meget til Ro, at han bider en ny Skraa af. Saaledes kan der nævnes Hundreder — baade komiske og alvorlige — Eksempler paa, hvad der i den daglige Gerning møder Sygekassens Personale. Det kan vel ogsaa hænde, at et eller andet vredt Medlem, som ønsker at sætte sig ud over de vedtægtsmæssige Bestemmelser, kan give sin Harme Luft i Udtryk, der ikke altid hører til det mest grammatikalske Sprog; men saadanne Tilfælde er dog sjældne og skyldes ved nærmere Betragtning oftest en ved Sygdom og Lidelse fremkaldt let irri* tabel Tilstand, overfor hvilken det gælder at vise Forstaaelse og Resignation. Og dette lærer man efterhaanden. Derfor har Forholdet mellem Publikum og Kontoret ogsaa gennem Aarene været præget af den Tillid, uden hvilken Sygekassens Størrelse og gode Omdømme næppe vilde have naaet den Position inden* for de anerkendte Sygekasser, som Tilfældet er.

Sygekassens nuværende Kontorpersonale:

Kassererske, Frk. L. Jørgensen, ansat 1910 Assistent, » A. Jonsson, » 1913 » » G. Franck, » 1916 » » M. Franck, » 1916 » Hr. O. Bangsted, » 1922 » » Jan Nielsen, » 1922 » » Rich. Jacobsen, » 1923

Indbetalingskontorerne. Som et betydningsfuldt Led til Assistance for Hovedkontoret har der omtrent siden Kassens Tilblivelse paa forskellige Steder i Byen været oprettet Indbetalingskontorer, hvis Opgave væsent* ligt har været indskrænket til at modtage Indmeldelser og Kom tingentindbetalinger. I de første Aar af Kassens Levetid ydede disse Kontorer, hvis Indehavere af en eller anden Grund følte sig knyttet til Kassen, deres Assistance gratis. Senere, da Kassen blev større, er der ydet dem et Vederlag i Forhold til det ind* betalte Kontingent. Denne Form for Inkassation — Selvindbeta* ling paa bekvemt liggende Steder — har gennem Aarene sparet Kassen og derigennem Medlemmerne for betydelige Beløb til Administrationen. De nuværende Indbetalingskontorer: 1. Dronningens Tværgade 46, A. Gyldenborg.

2. Nansensgade 94, K. Sheye. 3. Stefansgade 20, S. Westmark. 4. Kapelvej 40, E. Bogø. 5. Holsteinsgade 20, John Jensen. 6. Andr. Bjørnsgade 2, A. Jørgensen. 7. Øresundsvej 22, C. M. Jørgensen. 8. Lyngbyvej 16, L. Andersson. 9. Strandvej 153, A. Hostrup. 10. Falkonerallé 61, E. Ronge. 11. Langgade 22, J. Lohmann. 12. Frederikssundsvej 145, M. P. Rasmussen.

SYGEKASSENS LÆGER

E N af de Grundpiller, paa hvilke »Helse*Laget« byggedes, og som blev af afgjort Betydning for dens Vækst, var: Friheden i Lægevalget. Den ved de anerkendte Sygekasser almindeligste Ordning, at Medlemmerne var henviste til at benytte den bestemte Kreds* læge, i hvis Distrikt de boede, tilfredsstillede langtfra alle og var ofte en medvirkende Aarsag til den gængse Opfattelse, at Lægebehandlingen af Sygekassemedlemmer var en anden Rangs Behandling. Dette Forhold raadedes der ikke saa ringe Bod paa ved at lade Medlemmerne vælge frit mellem de ansatte Læger. Samtidig søgte man at tilvejebringe et saa intimt Samarbejde mellem Lægerne og Sygekassen som vel muligt, for gennem Ud* veksling af Tanker og Synspunkter at arbejde hen til den mest tilfredstillende Ordning af Lægetjenesten. Det blev i Vedtægten fastsat, at der i Bestyrelsen skulde sidde et af Kassens Læger valgt Lægemedlem, saaledes at Bestyrelsen ikke alene havde en sagkyndig Vejleder i Sager, der angik Læge* tjenesten, men tillige et Organ, hvorigennem begge Parter kunde fremsætte Ønsker og Anskuelser Sygekassespørgsmaal vedrørende. Dette Samarbejde har paa mange Maader været frugtbrin* gende for Kassens Udvikling. Jævnlig har der været afholdt samlede Møder med Lægerne, hvor Spørgsmaal om Formen for Lægevalg, Kontroltjeneste, Medicinrekvisitioner o. m. a. har været drøftet. Ogsaa den Omstændighed, at Kassens Ledelse ved disse Møder kom i mere direkte personlig Kontakt med de enkelte Læger, har haft sin Betydning. »Helse*Lagets« Historie kan der* for ikke skrives, uden at der ogsaa tilkommer Lægerne deres Part af Æren for Kassens gode Udvikling gennem Aarene, og selv om det ikke er Hensigten i et Mindeskrift som dette, hvor det er den historiske Baggrund, der skal ridses op, og ikke den kendte Nutid, der skal omtales, saa bør dette dog ikke ude* lukke, at Sygekassen paa Jubilæumsdagen med Taknemmelig*

hed mindes dette gode Samarbejde og her nævner de Mænd, der, som Lægernes valgte Tillidsmænd, gennem Aarene har haft Sæde i Bestyrelsen og paa mange Maader ydet denne værdifuld Bistand, nemlig Dr. Lange og M .J. Lund. Om Stifteren, Dr. Lange, kan siges, at han i sjælden Grad forstod at gøre sig afholdt af sine Patienter; ikke alene ved sin tiltalende Personlighed, men ogsaa ved det Liv og den Varme, hvoraf han selv var besjælet. Han hørte til de lykkelige Naturer, der havde saa let ved at vinde Folks — og da navnlig Smaa* folks — Hjerter, og kun faa forstod som han at indgyde de syge Haab og Tillid. Hvor afholdt han var, fik Sygekassen først ret Lejlighed til at erfare, da han i 1918 paa Grund af Svagelighed og Alder maatte frasige sig Gerningen som Syge* kasselæge, den han havde elsket og viet nogle af sit Livs bedste Kræfter. Men ogsaa mange af de Læger, der ikke er mere, har sat sig selv det smukkeste Minde, en Mand kan sætte sig, nemlig: taknemmelig Erindring hos dem, blandt hvem de har virket. Der vil her være særlig Anledning til at mindes Dr. Porst; thi han var afholdt som faa, og Budskabet om hans bratte Død vakte stor og almindelig Deltagelse, ikke mindst blandt hans Patienter.

Dr. P. A. Lange.

Læger, der er eller har været ansatte ved Sygekassen med Angivelse af Aaret for henholdsvis Ansættelse og Fratrædelse: Abrahamsen, H................. 1898-1905 Iversen, Kai....................... . 1921- Bacher, K. H....................... 1923- Jacobsen, F., Stabslæge . . 1898- Bjerring, Karl ................... 1923- Johansen, J. V.................. . 1904- Brandt, Vilh........................ 1907- Kjær, Aage E................... . 1911-1913 Brandhjørgensen, J .......... 1910- Klein, V. E........................ . 1898- Brehm, E. V. ..................... 1904- Klein, Fru Johanne........ . 1908- Brcnneche, A ...................... 1903- KragsMøller, C. C ............ . 1921- Buhi, M. P.......................... 1898-1899 Kuhn, J .............................. . 1913- Budde?Lund, C. G ............ 1909-1913 Lange, P. A ...................... . 1898-1919 Busch, Gunni ................... 1915- Lassen, O. H. P.............. . 1898-1913 Chrom, J. P., Stadslæge.. 1911-1919 Lecrbech, C. O................. . 1913- Dahl, A ag e......................... 1915- Lerche, Mogens.............. . 1919- Damm, V. F........................ 1919- Lindholm, H elge............ . 1923- Diemar, J. H ....................... 1910- Lund, M. J ........................ . 1899- Duurloo, J. J. V................ 1899-1922 Lund, R. H ....................... . 1921- Duurloo, O......................... 1904-1919 Lundsgaard, E............ . . . 1898-1900 Edmund, E., Prof.............. 1903- Madsen, N. A. V............ . 1904-1919 Eschricht, N. F................... 1901- Madsen, E. P.................... . 1908-1919 Feilherg, A. C., Prof......... 1898- M ilo ................................... . 1898-1908 Eelding, Svend................... 1922- Møller, G. V. J ................ . 1901- Fischer, Chr........................ 1904-1923 Møller, F. J. V ................ . 1919- Fischer, Fru Marie............ 1908- Nielsen, Brunnich.......... . 1904- FischcrsNielsen, J. P......... 1914- Nørregaard, K. S............. . 1898- Friis, Ivar, Overlæge . . . . 1901- Ottesen, Gustav.............. . 1898- Frostensson, G. V ............. 1904- Paulin, J. M. P................ . 1898- Gad, O lu f........................... 1910-1913 Piper, A gnes.................... . 1923- Garde, E. P.......................... 1914- Porst, Edv.......................... . 1907-1921 GerdessHansen, C. A.V. T. 1919- Rannow, J. E.................... . 1898-1912 Gramstrup, A. A ................ 1903-1908 Reinshohn, V.................... . 1908-1911 Grunert, C. P...................... 1910- Salomonsen, E. J ............. . 1901-1917 Hammer, R o lf................... 1904-1910 Scharf, A .V ...................... . 1903-1910 Hammerich, J. C. C .......... 1898-1909 Spodsberg, K. E.............. . 1923- Hall, E. I............................. 1908- Stamer, Aage II............... . 1919- Harsløf, V. J. H ................. 1908- Strodtmann, C. G............ . 1908-1914 Hauge, A. PI. G ................. 1907-1912 Schiødte, V. C. J ............ . 1913-1919 Hciberg, K. A ..................... 1909- Sylvest, E. O. S................ . 1909- Hclveg, J. S........................ 1913- Torrild, J. M..................... . 1899-1908 Hendrichsen, A ag e.......... 1923- Veng, Prosper................... . 1900- Henriksen, L. K. O........... 1913- Veje, J . J ............................ . 1910- Henriksen, H. P................ 1910- Wassmann, E. H. L. S . . . . 1910 Holm, Chr. L..................... 1908- Wolthers, A ...................... . 1913-