591164562

— Snart er det et Medlem, der skriftlig melder Bopælsforandring paa følgende burleske, men ikke helt letfattelige Maade: »Min Adresse er forandret til Skodsborggade.

Mit Navn er forandret til Theodora som gift Andersen«. Det er saa overladt til Kontorpersonalet at tyde Gaaden.

— Saa er det maaske en Anmodning fra et kvindeligt Medlem om i Syge* kassebogen at rette hendes Fødselsaar 10 Aar frem, da hun, i den Plads hun har faaet, har angivet sig 10 Aar yngre, end Daabsattesten udviser, og som nu frygter for en Afsløring gennem den famøse Sygekassebog. — Snart en Henvendelse fra en Syg, som Lægerne ikke har kunnet kurere, der spørger, om man ikke tror, at den kloge Mand her eller den kloge Kone der kan hjælpe, om man tror det for Gigt kan hjælpe at gaa med en raa Kartoffel i Lommen, om pulveriserede Rævetænder kan hjælpe mod Mavekneb o. s. v. — Den næste er maaske en Mand, hvem man for Overtrædelse af Kon? trolbestemmelscrne har nægtet Pengehjælp, og som nu har rustet sit Aands Skib med Galde og med imposant Mine hævder, at han vel for Pokker har Lov til »at gaa i Gaarden«. Vil man ikke tage Hensyn til den Forklaring, der er meget anvendt, men lidet troet, bliver han maaske endnu mere vred og ender eventuelt med som en sidste Salut at spytte Skraaen i en bred Bue hen ad Gulvet. Det kan da kræve baade Tid og Smidighed i Argumentationen, inden man faar Gemyttet bragt saa meget til Ro, at han bider en ny Skraa af. Saaledes kan der nævnes Hundreder — baade komiske og alvorlige — Eksempler paa, hvad der i den daglige Gerning møder Sygekassens Personale. Det kan vel ogsaa hænde, at et eller andet vredt Medlem, som ønsker at sætte sig ud over de vedtægtsmæssige Bestemmelser, kan give sin Harme Luft i Udtryk, der ikke altid hører til det mest grammatikalske Sprog; men saadanne Tilfælde er dog sjældne og skyldes ved nærmere Betragtning oftest en ved Sygdom og Lidelse fremkaldt let irri* tabel Tilstand, overfor hvilken det gælder at vise Forstaaelse og Resignation. Og dette lærer man efterhaanden. Derfor har Forholdet mellem Publikum og Kontoret ogsaa gennem Aarene været præget af den Tillid, uden hvilken Sygekassens Størrelse og gode Omdømme næppe vilde have naaet den Position inden* for de anerkendte Sygekasser, som Tilfældet er.

Made with FlippingBook - Online catalogs