591164562

vinder ikke Bestyrelsens —og navnlig ikke Formandens —Bifald. Det fremgaar iøvrigt med stor Tydelighed, at Samarbejdet mel* lem Formanden og Forretningsføreren ikke var godt, og enkelte Uoverensstemmelser dem imellem har ogsaa været behandlet paa Møderne. Ogsaa Forretningsførerens Honorarforhold gav Anledning til vidtløftige Diskussioner ved Møderne. Saaledes fremsatte denne i 1901 Krav om at faa tilstaaet 10 Kr. i maanedlig Godtgørelse for Afgivelse af Kontorlokale med Belysning, Brændsel og Ren* gøring. Dette —som man skulde synes —ikke særlig vidtgaaende

Krav drøftedes indgaaende paa et Bestyrelsesmøde og vedtoges først efter, at Eiland ogsaa havde paataget sig at afholde Udgif* terne til Budtjenesten. Helt galt bliver det saa, da Eiland 2 Aar senere fremsatte Forlangende om at faa Honoraret sat op til 12 Kr. pr. Maaned. Kravet drøftes paa hele to Bestyrelsesmøder med det endelige Resultat, at man ved* tog at æske Sygekasseinspek* toratets Mening. Svaret herfra gik — efter hvad Forhandlings* protokollen oplyser — ud paa, at 10 Vs Kr. maanedlig vilde være passende. Selv om Kassens økonomiske

H. Chr. Christensen, Formand 1899—1907.

Forhold vel ikke tillod Bestyrelsen at være særlig rundhaandet, siger det dog sig selv, at et Honorarkrav paa 2 Kr. maanedlig ikke kunde afføde saa megen Diskussion, hvis Samarbejdet mellem Bestyrelsen og Forretningsføreren havde været fuldt harmonisk. Det er ogsaa indlysende, at Sygekassen i nogen Grad maatte komme til at lide under dette Gnidningsforhold. Dette indsaa Flertallet af Bestyrelsen ogsaa, og selv om Formandens person* lige Dygtighed var almindelig anerkendt, blev Resultatet dog efter nogen Deliberation, at man valgte en ny Formand og lod Eiland forblive i Stillingen.