292563418

ET TILBAGEBLIK 1860-1935 AF H. T. R IM E S T A D

FORENINGEN AF 1860 } (ARBEJDERFORENINGEN AF 1860)

*

Innl

U D G IV E T AF F O R E N IN G E N AF 1860 R E D A K T I O N : J O H S . K R Ø I E R

*

K Ø B E N H A V N 1935 - J. D. Q V I S T & K O M P . B O G T R Y K K E R I A K T I E S E L S K A B

4 1Q/O

, = oreningen af 1860, der i sin 75-aarige Levetid helt eller delvis har været = Forbillede for talrige andre Foreninger, og som paa mange vigtige folke- oplysende Omraader er gaaet i Spidsen for Udviklingen, har i Aare­ nes Løb virket paa saa forskellige Felter, at man i dette lille Skrift — for at Oversigten ikke skal gaa tabt — 'har valgt at give en kortfattet Fremstilling af hvert Felt for sig i nogenlunde kronologisk Rækkefølge. Arbejdet gør ikke Krav paa at være i egentlig Forstand historisk, men kan dog muligvis bidrage til at kaste Lys over et eller andet af Betydning til For- staaelse af den overordentlig vigtige Periode i vort Lands Historie, som det omfatter. Herudover haaber Udgiverne paa, at Skriftet maa have Bud til de mange, der i Aarenes Løb har sluttet op om den gamle, omstridte Forening ellerjDaa anden Maade har vist den Interesse. Fremstillingen er udarbejdet af Foreningens Næstformand, Direktør, Ing. H. T. R i mes t ad, Stifterens Sønnesøn.

København, i Juli 1935.

JOHS. KRØIER.

Midten af forrige Aarhundrede var København endnu kun en By paa mindre end halvandet Hundrede Tusinde Indbyggere; i 1860 var Ind­ byggerantallet i København dog steget til 155.143 foruden Frederiks­ bergs 8164. Nogen Storstad var Byen saavist ikke den Gang, og man talte stadigvæk om »Kjøbenhavn« og — paa den anden Side af Havnen — »Christianshavn«. Og saa talte man som noget helt for sig selv om Byens fire Forstæder eller »Broer« paa Stadens udenbys Grund uden for Voldene og Fæstnings-Gla- ciet. Betegnende er det, at Traps Udgave af 1853 bringer to Kort af Køben­ havn, nemlig et over »Kjøbenhavn« — begrænset af Voldene — og et over »Kjøbenhavns Forstæder«.

Kort over København 1858

7

Gennem Voldene førte 4 Hovedporte, der tidligere alle havde været luk­ ket om Natten, undtagen Nørreport, der fra 1821 var aaben hele Natten, »dog mod Erlæggelse af dobbelte Portpenge«. I Midten af Aarhundredet føltes Voldene som en Jernring om Byens Hjerte, som et utaaleligt Baand, der omsider maa t t e sprænges af den voksende By, og endelig den 30. Juni 1856 brast Baandet, idet det gamle København ophørte at være Fæstning, de militære Skildvagter ved samtlige Porte blev inddraget, og kort derefter tog Nedrivningen af Fæstningsværkerne sin Begyndelse. Nørreport var den første Port, der — allerede samme Aar — blev nedrevet, men i 1857 fulgte Amagerport, Vesterport og Østerport. Hvor vilde vi ikke i Dag ønske, at man havde ladet disse skønne Fortids­ minder blive staaende! Man havde jo som i Paris kunnet føre Gaderne uden om dem. Men Portene var efterhaanden blevet lagt for Had, og snart svandt ogsaa det meste af Voldene,- og da Demarkationslinien, den Linie, der begrænsede et Terræn uden for Voldene, hvorpaa der af militære Grunde ikke maatte bygges, og som fra 1810 omtrent fulgte Falkoneralléen

Nørreport (efter Tegning af C. V. Eckersberg)

8

og Jagtvejen, men i 1852 var flyttet til Søernes indre Grænse, nu helt for­ svandt, kunde ogsaa det sidste Mellemrum mellem København og Forstæ­ derne bebygges. Omkring Aarhundredets Midte var København saaledes i Smeltediglen i en Grad, som den kun ihavde oplevet det efter de store Brande i 1728 og 1795, ogsaa foranlediget ved, at Koleraen i 1853 havde afsløret slemme Mangler i -hygiejnisk Henseende. Man tog fat over en bred Front paa For­ bedring af Forholdene.

Som et lille Bidrag til Tidsbilledet anføres her nogle enkelte tørre Data:

1 8 5 0 30. Januar aabnes den første ordentlige Rigsdag. 26. Marts brænder Pjaltenborg.

Forstæderne foar for første Gang ordentlig Brolægning.

1851 1. Januar Østerport holdes fremtidig aa-ben hele Natten.

18. Januar begynder Bygningshaandværikerne en Strejke, uden at Forbudet mod Strejke bringes i Anvendelse. De opnaar

for første Gang en trykt Pris'kurant, afskaffes Fæstningsslaveristraffen,

1. April ~ 1. April 1. Maj

indføres Frimærket, og Postkasser opsættes, forbydes Begravelser inden for Voldene. Tallotteriet ophæves.

I Sommermaanederne forsøges en almindelig Udskylning af Rendestenene, men Systemet opgives paa Grund af Stanken 1 ophæves »Konsumptionen«, den Vareafgift, der erlagdes ved Byportene. Demarkationslinien rykkes ind til Søerne. 1 8 5 3 12. Juni til 31. Oktbr, bortriver Koleraen 4737 Mennesker af Byens ca. 130.000. Frue Plads, hvor der endnu er Rester af Kirkegaard, bro­ lægges. 1. Septbr, bortfalder de sidste Rester af Port- og Passagepenge for Fodgængere. 1 8 5 2 1. April

9

1 8 5 4 1. Februar aabnes Statstelegrafen, og en Linie til Hamborg skaffer Telegrafforbindelse med det europæiske Telegrafnet. 1 8 5 5 1. Januar Telegrafforbindelse med Sverige etableres. Krinolinerne kommer i Brug og holder sig lil ca. 1870. 1 8 5 6 27. April aabnes Jernbanen til Korsør. (Banen til Roskilde var aab- net 1847, den til Klampenborg 'kom først 1863). 25. Juni afholdes det første almindelige Haandværkermøde i An­ ledning af Kampen om Næringsfriheden. 1 8 5 7 1. April ophæves Øresundstolden. Vesterbros Torv anlægges. 27. August Elektrisk Lys forevises paa Christiansborg Ridebane. Daglig Fejning af Gaderne indføres. Gasbelysning paa Gaderne (aabne Blus uden Glødenet) indføres. Ved Lov af 29. Decbr, indføres Næringsfriheden.

1 8 5 8 31. Marts Anlæg af en Søbefæstning vedtages. Kvinder opnaar lige Arveret med Mænd. 1 8 5 9 Gadenumre indføres i København.

Brugen af de gamle Trærender til Vandforsyningen i Kø­ benhavn ophører. Petroleum begynder at finde Anvendelse til Belysning. 6 faste Brandstationer oprettes. Første underjordiske Kloakanlæg udføres; Udløbene var i Havnen og Kanalerne!

1 8 6 0

1 8 6 2 1. Januar ophører den tvungne Laugsordning.

Det var smaaborgerlige Forhold, der 'herskede i København i de Tider, Forskellen paa høj og lav, rig og fattig var udpræget, og man hyggede sig, hver i sin Lejr, saa godt man kunde. Arbejdernes Kaar var langt ringere, end man nu almindeligvis forestiller sig dem, med lang Arbejdstid og tarve­ lige Lønninger og med ringe eller ingen Adgang til Højnelse af Niveauet paa noget Punkt. Nedenstaaende Tabel fra Foreningens Arkiv giver et gan­ ske godt Billede af Forholdene; Tallene er meddelt af otte Mestre.

10

A R B E J D S T ID T I M E R

D A G LØ N

P R O F E S S IO N

11— 12

5 Mark ( = Kr. 1,65)

Gørtlere

10 to Vinter Kl. 7 V 2 —9 J Sommer Kl.6—8

5 Mark

Possementmagere

Snedkere

12

5—6 Mark

5 Mark el. Kost og Logis + 9 Mark ugentlig

Sadelmagere

12

15-16

Skrædere

5 Mark

5 Mark, April— 1. Okt. dog 6—7 Mark Sommer 6 M. 8 Sk. Vinter 4 M. 8 Sk. Kost og Logis -f- 15—20 Mark ugenti. (5— 61/a Kr.,

12

Malere

Tømrere

12

16-18

Bagere

En faglært Arbejder tjente altsaa 5 Mark eller ca. Kr. 1,65 om Dagen ved en Arbejdstid paa mindst 12 og op til 16 Timer om Dagen. Og saa arbej- dedes^der jo endda Søndag Formiddag! Peter Faber skriver i sin Sang til vor Forenings Stifter paa dennes 50 Aars Fødselsdag: Ja, Haandværksmanden har det godt,

endskønt han sjældent lever flot, og skønt hans Hjem er intet Slot, saa har han det dog godt. Der er dem, der siger, det er Løgn, at han Søndag slide maa som Søgn, ligefedt Klokken eet eller tfc> eller tre, saa kan han la'e sig se.

Hvornaar skulde Arbejderen vel faa Tid til at udvikle sin Aand I Nej, han sled i det og indrettede sig saa godt, han 'kunde, og vel ofte — »trøsted sig med en Taar«. Men der var Gæring i Tiden og Mænd, der forsøgte at tage Opga­ verne op.

11

Allerede i Attenhundrede og Trediverne begyndte den danske Haand- værkerstand, paavirket af Julirevolutionen i Frankrig i 1830, at røre paa sig, og mange gode Mænd blev grebet af Begejstring for dens Idéer. Regerin­ gen fulgte Bevægelsen med Mistro og forbød f. Eks. i 1835 Haandværks- svende paa deres Vandringer at »opholde sig i Lader og paa Steder, hvor Associationer eller Forsamlinger af Haandværkere taaltes«, man frygtede nemlig især, at de vandrende Svende, der vendte'hjem fra Paris, skulde ud­ brede de nye Frihedstanker. Den første Forening, der samler »de nærings­ drivende Borgere« i Kampen for Friheden, faar derfor det uskyldige Navn » L æs e f o r e n i n g e n « . I Virkeligheden var den en Forløber for Fyrrernes og Halvtredsernes Arbejderforeninger, de Foreninger, som først gennem en lang Række indre Kampe, tildels af politisk Natur, skulde klare Spørgsmaalet om, hvad der i den følgende Tidsperiode skulde forstaas ved en Arbejder­ forening, og hvilke Opgaver en saadan skulde løse. Vi befinder os jo endnu i Enevældens Tid, og Udviklingen skrider langsomt og forsigtigt fremad. I 1847 stiftedes » H a a n d v æ r k e r - D a n n e l s e s - F o r e n i n g e n « , af 'hvilken bl. a. Digteren Me’ir Goldschmidt var Medlem; men snart opslugtes den almene Interesse af Begivenhederne i 1848 og af Striden om Grundloven i 1849, og da denne Sag var bragt i Orden, svandt Foreningen ind til ca. 200 Medlemmer. I 1851 stiftedes » F o r e n i n g e n f o r A r b e j d s k l a s s e n s Vel « , nær­ mest med det Formaal at faa Arbejderne til i den kraftige Alder at opsamle lidt Kapital til Brug i Alderdommen; Arbejderbefolkningen forstod ikke Nød­ vendigheden heraf, men nøjedes med at stole paa Fattigvæsenet. I 1851 henvendte Haandværker-Dannelses-Foreningen sig til C. V. R i me- s ta d og bevægede ham til at overtage Formandsposten, og han udkastede snart efter en Plan om at sammensmelte de to nævnte Foreninger til een. Saaledes grundlagdes den 27. Januar 1853 »Arbejderforeningen«, der satte sig som Maal »at bringe den arbejdende Stand til i Sandhed at indtage samme borgerlige Stilling i Samfundet som dens Medborgere«, og Midlet hertil skulde være »Udbredelse af større Dannelse og Forbedring af de ma­ terielle Vilkaar«. Formaaede »A r b e j d e r f o r e n i n g e n a f 1853« , som den senere kaldtes, end ikke at løse den samfundsmæssige Opgave, den havde stillet sig, saa skal det dog her ikke glemmes, at det var paa dens

12

Initiativ, at Næringsfriheden indførtes her i Landet. I Aarene 1853—56, da Priserne paa Livsfornøden'heder steg og steg, og Arbejdsløshedens Mare red Befolkningen, henvendte C. V. Rimestad sig nemlig den 4. November 1855 gennem Arbejderforeningen til. Regeringen med en Adresse, i hvilken man pointerede, at »den væsentligste og eneste varige Hjælp, Regeringen kunde yde den arbejdende Befolkning til at forhindre Arbejdsløshed og imødegaa Dyrtid, var en snarest gennemført Reform i Næringslovgivningen, en Reform, der gav større Frihed-------------«. Adressen vakte mægtig Opsigt, og da Rimestad som Folketingsmand for 8. Valgkreds den 13. December s. A. i Tinget rettede følgende Forespørgsel direkte til Indenrigsminister Krie­ ger: »Agtede Ministeren at komme den arbejdende Befolkning til Hjælp — --------, vilde Ministeren forelægge Forslag til Reform af Næringsloven-------- «, fandt han Tilslutning fra alle Sider, og Ministeren gav sit Tilsagn. C. V. Rimestad erkender dog selv senere, at de Øjemed, der for »Arbej­ derforeningen af 1853« skulde være Hovedsagen, blev sat for meget i Skygge ved den politiske Karakter, Foreningen havde faaet, og langsomt kæmpede han sig frem til stedse større Klarhed med Hensyn til en Arbejderforenings intellektuelle Opgaver. I 1856 udtraadte han af Foreningen og med ham de fleste af Medlem­ merne. Efter at han — opfordret dertil i 1859 — forgæves havde søgt at puste Liv i en anden lille Arbejderforening, oprindelig benævnt »Dansk For­ ening«, senere » A r b e j d e r f o r e n i n g e n af 1856« , stiftede han om­ sider, støttet af mange fremragende Borgere, » A r b e j d e r f o r e n i n g e n af 1860 « . Det var Torsdag Aften den 20. September 1860 Kl. 9, at ca. 200 Mænd, der paa ombaarne Lister havde erklæret sig villige til at deltage i Stiftelsen af den nye Forening, samledes. T il Dirigent valgtes Fabrikarbejder — senere Fabrikant — L. Albertsen, der straks gav Ordet til C. V. Rimestad som eneste Taler. Efter en ganske kort Indledning oplæste Rimestad de vigtigste af de af ham forfattede Love, af'hvilke § 1 i en Sum sammenfattede hans Erfaringer: »Arbejderforeningens Hovedformaal er kraftigt at fremme den ar­ bejdende Klasses O p l y s n i n g og D a n n e l s e som de nødven­ dige Betingelser for og de rette Bærere af denne Klasses Velvære, ogsaa i materiel Henseende.«

13

Efter at Foreningens Stiftelse var vedtaget ved Akklamation, blev fore­ løbige Love vedtaget en bloc. Rimestad blev valgt til Formand, og Rigs­ dagens Bureauchef Gleerup, Skræddermester Odder, Sadelmager P. C. O l­ sen og Mekanikus Timm til Medlemmer af Bestyrelsen. Rimestad paatog sig foreløbig at redigere Medlemsbladet, hvis første Nummer udkom tre Dage senere, den 23. September.

+ ★ ★

Arbejderforeningen af 1860 voksede sig meget hurtigt stor og stærk. Alle­ rede en Maaned efter Stiftelsen havde Medlemstallet naaet 1000, og midt i December 1861 havde Foreningen 3004 Medlemmer — naturligvis alle Mænd, for Kvinder kunde i de Tider ikke tænkes at blive Medlemmer, de »fulgte med«, naar der var »Adgang med Damer«. Naar man betænker, at Køben­ havn i 1860 med sine 163.000 Indbyggere vel havde 60—60.000 voksne Mænd, vil det altsaa sige, at 6 pCt. af dem var Medlem af Foreningen. Af alt overskyggende Betydning for Foreningen har dens F o r ma n d stedse været, og af saadanne har Foreningen i Aarenes Løb haft 6, indbefat­ tet den nuværende Formand. Vi vil et Øjeblik dvæle ved disse Mænds Historie. R e d a k t ø r C. V. R i me s t a d , Foreningens Stifter og første Formand, var født i København den 17. Januar 1816. Som 16-aarig blev han Student fra Borgerdydskolen i København, hvis Bestyrer han blev i 1846; hans Ynd- lingsfag var Historie og Geografi, og dér var faa i Landet, der overgik ham i historiske og sikkert ingen, der naaede ham i geografiske Kundskaber. Endnu da han laa paa sit Dødsleje, læste han hyppigt og let de græske og latinske Historieskrivere paa Originalsproget. Tilsyneladende pegede saaledes alt i hans Liv hen paa en Virksomhed i Skolens og Videnskabens Tjeneste, men 1848 »det mærkværdige Aar« kaldte ham som saa mange andre frem paa Skuepladsen, og Interessen for Politik og særligt for sociale Spørgsmaal optog ham saa stærkt, at han endog stil­ lede sig til den grundlovgivende Rigsforsamling i Københavns 1. Kreds. Men hans mærkelige Gaver som Lærer forlod ham aldrig og vedblev at præge

14

C. V. R I M E S T A D

hans Gerning, ikke mindst i Foreningslivet. Borgerdydskolen forlod han i 1853, og i 1854 blev han valgt ind i Rigsdagen, hvor han i 1858 blev Formand for Finansudvalget.

15

Ved Siden af sin politiske Virksomhed var han fra 1864 til 1875 Redaktør af »Dags-Telegrafen«, og i Fortsættelse deraf af »Nationaltidende« til 1878. Sin Virksomhed inden for Arbejderforeningen af 1860 fortsatte han 19 Aar som Formand til sin Død, den 11. August 1879. Han begravedes den 16. August under meget stor Deltagelse — ogsaa fra svensk Side — paa Frede­ riksberg Kirkegaard, og 20. September 1880 afsløredes paa hans Grav et Mindesmærke med et Relief af Hasselriis.

Stifterens Gravsted paa Frederiksberg Kirkegaard

16

Det Maleri af ham, der hænger i Foreningens Lokaler, blev afsløret den 20. September 1895; det er malet af Britta Jensen efter Fotografier og efter Hasselriis Portrætbuste af Stifteren. Ligheden er ret god, især efter at de alt for stærke Farver med Tiden er blevet noget afblegede.

P r o f e s s o r C a r l V. H o l t e n , der afløste Stifteren paa Formandspladsen, blev født den 18. Maj 1818, blev Kandi­ dat fra Polyteknisk Læreanstalt i 1841 og siraks efter Amanuensis hos H. C. Ørsted. I 1852 blev han Professor efter ham og var 1872—83 Direktør for Læreanstalten. Holten var ikke blot en dygtig Viden­ skabsmand, men han besad mange for­ skellige fremragende Evner og var fuld af Vid og Lune og en elsket og højtskattet Lærer. I Arbejderforeningen af 1860 var han med i Arbejdet saa at sige fra første Færcf, og han holdt selv et halvt Hun­ drede Foredrag, især over naturviden­ skabelige Emner,det første allerede i 1861.

CARL V. HOLTEN

Den 20. Januar 1876 indvalgtes han i Bestyrelsen, og den 11. Oktober 1879 blev han dens Formand. De øvrige Bestyrelsesmedlemmer var Over­ lærer Henrik Smith, Fabrikejer Anker Heegaard, Mekanikus Timm og Fabri­ kant Nørholm. Han virkede i 7 Aar til sin Død, den 1. Decem'ber 1886. Han begravedes den 6. December paa Assistents Kirkegaard, hvor der senere rejstes et Mindesmærke over ham. Han var under hele sit 25-aarige Virke en elsket og populær og tillige en højt anset Mand i Foreningen. P r o f e s s o r H e n r i k Smi t h , født den 10. September 1830, blev For­ eningens tredie Formand. Allerede 13. April 1876 havde han holdt sin første Oplæsning i Foreningen, og ofte havde han bistaaet Formanden paa for­ skellig Vis, f. Eks. var det ham, der arrangerede Foreningens første »Aften-

17

underholdning«. I Bestyrelsen indvalgtes han den 16. Oktober 1879, og 2. Februar 1887 valgtes han til Foreningens Formand, samtidig med at Stifterens ældste Søn, den senere Statsbanedirektør C. O. Rime­ stad indtraadte i Bestyrelsen, i hvilken i Forvejen Fabrikant Nørholm, Mekanikus Timm og Arkitekt Granzow havde Sæde. Henrik Smith var ved sin Tiltræden Overlærer ved Metropolitanskolen, og det faldt derfor naturligt, at det blev ham, der paany, i 1881, bragte et Opsving i Undervisningen i Foreningen. Han udfol­ dede overhovedet en overordentlig livlig Foreningsvirksomhed, ja, han næsten sled sig op under sin 10-aarige Formandsperi­ ode. Den 18. Marts 1897 nedlagde han

sit Mandat og blev den 28. Juni s. A. udnævnt til Æresmedlem; 'han var da 67 Aar og træt og hædret efter et langt, virksomt Liv; men sin varme Kærlig­ hed til Foreningen bevarede ihan til det sidste. Han døde den 29. Juni 1900 og ligger begravet paa Assistents Kirkegaard. P r o f e s s o r H. O. G. E 11 i n g e r, Foreningens fjerde Formand, blev født den 30. December 1857. Hans Liv og offentlige Virke er saa kendt, at det ikke skal omtales her. Sit første Foredrag i Foreningen holdt han den 26. November 1880, og han har holdt mange siden. I Foreningens Repræsentantskab indvalgtes han allerede 3. Maj 1881, og han sad i det som et virksomt Medlem til 26. Maj 1894. Den 26. Maj 1897 blev Ellinger valgt til Foreningens Formand; de øvrige Bestyrelsesmedlem­ mer var da Komitteret Rimestad (Genvalg), Redaktør Just-Nielsen, Murer­ mester Th. Lindhard og Fuldmægtig — senere Borgmester — Lehmann. Den store og rige Virksomhed, Professor Ellinger udøvede under sin 28- aarige Formandsperiode, er alle bekendt, og der var stor Sorg i Foreningen,

18

da han den 29. Maj 1925 trak sig tilbage efter 44 Aars udmærket Arbejde i den, et Arbejde for hvilket Foreningen søgte at udtrykke sin Taknemmelighed ved at udnævne Professor Elli nger til sin Æres- formand. Ved Stiftelsesfesten den 8. Oktober 1929 afsløredes det af Kunstmaler Hær- ning udførte Maleri af Professoren, der nu hænger i Lokalerne ved Siden af..Stif­ terens. Foreningen kan endnu hyppigt glæde sig over Professor Ellingers Nær­ værelse. P r o f e s s o r J . T . L u n db y e , født 27. August 1874, blev af Professor Ellinger udpeget til hans Efterfølger. Professoren

var dog allerede en kendt Foredragsholder i Foreningen, hvor han •holdt sit første Foredrag den 1. Februar 1916. Formand blev Pro esso Lundbye den 29. Maj 1925; de øvrige Bestyrelsesmedlemmer var Kontor­ chef Brohn, Faktor Alb. Christensen, Tømrermester Vald. Zeltner, Have inspektør Clemen Jensen, Ingeniør H. T. Rimestad og Grosserer Axel Brønnum. Under sin 5-aarige Formandstid lykkedes det Professor Lundbye at bringe Foreningens Økonomi paa Fode samtidig med, at Lokalerne og Inventaret undergik grundige Reparationer og Fornyelser. Foreningens gamle Navn »Arbejderforeningen af 1860« blev i Professor Lundbyes Formandstid ved en Generalforsamlingsbeslutning af 5. Februar 1929 forandret til det nu­ værende »Foreningen af 1860«. Professoren havde allerede i sin Nytaars- hilsen i Medlemsbladet samme Aar gjort sig til Talsmand for denne For­ andring. Den 11. Maj 1930 nedlagde Professor Lundbye sit Mandat som Formand, idet videnskabelige Arbejder fuldt lagde Beslag paa hans Tid ; han mente oprindeligt efter to Aars Forløb atter at kunne stille sin Arbejdskraft til For-

19

J. T. LUNDBYE

EDMUND PETERSEN

eningens Raadighed og blev den 27. Maj 1930 indvalgt i Repræsentantska­ bet; men den 31. Maj 1932 maatte Professoren ogsaa nedlægge dette Man­ dat for helt at ofre sig for Videnskaben. O v e r r e t s s a g f ø r e r E dmu n d P e t e r s e n , Foreningens nuværende Formand, er født den 2. Juni 1883. Han havde ved sin Tiltræden allerede i nogle Aar bistaaet Bestyrelsen i juridiske Spørgsmaal og blev Professor Lundbyes Efterfølger som Foreningens sjette Formand. Han traadte ind i Be­ styrelsen den 31. Maj 1927 og valgtes til Formand for Foreningen fra den 1. Juli 1930. FORENINGENS HUS OG HJEM S traks efter Foreningens Stiftelse i 1860 lykkedes det at skaffe forholds­ vis ordentlige og store Lokaler paa Hjørnet af L i l l e K i r k e s t r æd e og H væ l v i n g e n (nu Admiralgade Nr. 1) paa 2. Sal. De blev meget sparsomt monteret og kunde allerede tages i Brug den 4. Oktober, da

20

C. V. Rimestad holdt et Foredrag om Garibaldi. Straks fra Begyndelsen fik Medlemmernes Damer i begrænset Antal Adgang til Foredragene, og det viste sig snart, at Salen, der kunde rumme 400 Mennesker, var aldeles utilstrækkelig. Skoledirektionen indrømmede da Foreningen Ret til at benytte S ø l v g a d e s S k o l e s Gymnastiksal, der kunde rumme 800 — Staaende! T il Damerne blev der dog reserveret 200 Siddepladser, hvilket vakte nogen Mishag, da der derved blev Plads til 100 færre Tilhørere, og kun ved ma­ nende Artikler i Medlemsbladet lykkedes det Formanden at forhindre, at man forlangte Damers Adgang helt forbudt! Snart efter gav Krigsministeriet imidlertid Foreningen Tilladelse til en Aften om Ugen at benytte G y m n a ­ s t i s k I n s t i t u t s Sal ved Østervold; den rummede let 1500 Mennesker. Men ogsaa her blev Pladsen ofte for trang, især da Damerne begyndte at bære Krinoline. Man maatte saa hjælpe sig ved at gentage Foredragene, ja en Oplæsning af H. C. Andersen maatte endog gentages tre Gange, hver med ca. 1000 Tilhørere — hvoraf 100 Damer med Krinoliner — og der blev truffet den Ordning, at en Række frivillige Ordensmarskaler hjalp Folk paa Plads. Naturligvis blev der i Foreningens daglige Lokaler indrettet et Læsevæ- relse med Mængder af fremlagte Aviser og Tidsskrifter. Deti 13. April 1861 fi'k Foreningen et S o m m e r l o k a l e i Guldbergsgade 29, hvor der holdtes Foredrag og Oplæsning. Om Søndagen var der Horn­ musik og Dans paa aaben Estrade. Det var her, at »Den er a Kragelund« lød for første Gang under selve Komponistens Direktion og for en glad Ung­ dom, hvis Dans dirigeredes af Balinspektører i blaa Kjole og graa høj Hat! Endnu i en Aarrække holdt Foreningen et Sommerlokale; i 1867 flyttedes det til »Sans-Souci«, GI. Kongevej 41, hvor »Foreningen kun var til Stede, naar Flaget er hejst«; men allerede i 1868 flyttede man til »Wodroffsgaard«, hvor Foreningen — med nogle Afbrydelser — i mange Aar holdt til om Somme­ ren. Det var der, at Restauratøren maatte forpligte sig til at holde en gam­ mel Laage, der dannede et svagt Sted i Havens Afspærring, frisk tjæret for at hindre Ikke-Medlemmer i at snige sig ind ad den Vej; Medlemmerne selv advaredes i Medlemsbladet mod Faren ved et stadigt tilbagevendende »Laagen er tjæret»! I 1887 arrangerede Professor Smith med megen Bekostning et »Sommer-

21

lokale« i selve Foreningsbygningen med »Hauge, Keglebane og Bevært­ ning«! Kegle- og Skydebanen laa paa 1. Sal, og i Festsalen var der »Have med Lysthuse og Danseplads«. Senere blev der holdt Sommersammenkom­ ster i »Store-Ravnsborg«s Have og i Søpavillonen. I Oktober 1863 flyttede Foreningen til V i n g a a r d s t r æ d e 6, hvor den havde til Huse i 9 Aar, men da Ejendommen saa skulde bygges om, maatte man tage til Takke med nogle ret daarlige Lokaler, som man i Oktober 1872 lejede i Sidehuset i I n d u s t r i f o r e n i n g e n s daværende Ejendom ved Holmens Kanal. Undervisningen holdtes i Efterslægtens Skole og Foredra­ gene i Industriforeningens Sal S t ø r r e s t r æ d e 12. Men allerede i April 1874 vilde Landmandsbanken, der havde købt Ejendommen, disponere over Huset, og man maatte atter flytte. Allerede i Medlemsbladet af 30. November 1861 havde Rimestad slaaet til Lyd for, at Foreningen burde have sin egen B y g n i n g , en Tanke, der snart drøftedes paa hvert eneste Medlemsmøde. Artiklen ender karakteri­ stisk nok med Ordene »Nu er Sagen rejst, nu fremad!« Og fremad gik det med Liv og Lyst. Ludvig Albertsen, Repræsentantskabets Formand, rejste Spørgsmaalet paa næste Møde, og Skoleinspektør Olivarius gjorde sig be­ gejstret til »Fadder for Barnet«. Man grundede et Byggefond, til hvilket ikke blot Repræsentantskabet aarligt bevilgede betydelige Summer, men til hvil­ ket man ved alle Lejligheder samlede ind. Byggeudvalget kom til at bestaa af Olivarius, Literat Magnus og Redaktør Erik Bøgh. I Foreningens Lokaler blev der henstillet en Sparebøsse, og troligt lod Olivarius en Sparegris gaa rundt ved alle Fester, naar Stemningen var paa det højeste, samtidig med, at han holdt flammende Taler eller lod afsynge morsomme, af ham selv for­ fattede Sange:

Et Glas for Villiens Kraft: Hurra! For H u s e t højt et Leve! — Og lad kun komme nu og da Lidt pæne Rykkerbreve. See Plan, — see Fond —, see Grisen, see — De Villien paakalde; — Lad Skillinger, Marker, Dalere Kun flinkt i Grisen falde!

22

Efter den Sang fandt man i Grisens Bug 67 Rigsdaler og 1 Skilling. O li- varius skrev ialt 12 »Griseviser«. Ogsaa mange gode Gaver tilflød Byggekassen, den første Gave, 1000 Rdl., gav Konsul A. Hage. Flere Kunstnere med gamle Skuespiller Kristian Mantzius i Spidsen holdt Oplæsninger, flere af Teatrene holdt Forestillinger, og der blev arrangeret Auktioner m. m. i Foreningen, alt til Fordel for Bygge­ fonden. I Medlemsbladet findes følgende betegnende Notits: T il Byggefonden er der leveret Bogsamlingsstyrer Larsen 2 Rdl., som et Medlem efter Overenskomst 'har erlagt for at 'have taget en fejl Hat.

Opraab til en Fest til Fordel for Byggefonden, 1866

23

Et godt Skub fremad skete der, da det viste sig, at et trofast Medlem, Parti­ kulier Moldenhaver, havde testamenteret Fonden 5000 Rdl. Af de mange andre Bidragydere, som Foreningen endnu bør mindes i Taknemmelighed, skal her nævnes Kommerceraad Heymann, D. B. Adler, Moses & Søn G. Melchior, Sparekassen for København og Omegn, Sukkerraffinadør Fabri­ cius, Fabrikant Anker Heegaard, der var Medlem af Bestyrelsen, og som gav alt Støbejern til Bygningen, Hofsnedker J. G. Lund, Den Reiersenske Fond, Købmand Martin Levins Enke og Borgersangforeningen i Malmø, der sendte 808 Rdl. 35 Sk. som »Overskud af en Sangfest, vore Brødre afholdt i Rosen­ borg Have i Sommeren 66«. Rimestad bearbejdede i Aarenes Løb ihærdigt Krigsministeriet og Kom­ munalbestyrelsen for at faa en Grund overladt ved den tidligere Nørreport Ravelin, men alle Anstrengelser sank, trods tilsyneladende god Vilje, til Bunds i endeløse formelle Vanskeligheder. Ved Udgangen af 1868 opgjordes Byggefonden til 22.118 Rdl. 80 Sk., og i de nærmeste Aar voksede Summen langsomt; der kom først rigtig Fart i Byggesagen, da Fabrikant Fraenkel, der var tiltraadt Byggeudvalget, i Ok­ tober 1873 meddelte Bestyrelsen, at det var lykkedes Byggeudvalget at faa »en i alle Henseender tilfredsstillende Ejendom« paa Haanden, idet Kom­ merceraad Heymann havde købt Ejendommen Nørrevold 92 for 40.000 Rdl. i den Hensigt at tilbyde Foreningen den paa samme Vilkaar, ja, han tilbød endog, idet han allerede kunde sælge den igen med god Avance, hvis For­ eningen ikke vilde have den, da at lade denne Avance tilflyde Byggefonden, og i Tilfælde af Overtagelse at lade en større Prioritet blive staaende i Ejen­ dommen. Købet blev straks besluttet, og fra 6. November 1873 staar For­ eningen som Ejer af N ø r r e v o l d 92. Byggefonden var da paa 33.100 Rdl. Nu sættes der fuld Fart paa Bygning af Foreningens eget Hus. Etatsraad J. D. Herholdt havde givet Tegningen, og Bygningsinspektør Knudsen var Arkitekt. Det gamle Baghus blev revet ned, og Grundstenen til det nye blev sammen med en Sølvmønt — Kongens Billede — og et Dokument paa Dansk og Latin, under megen Højtidelighed nedlagt den 26. Maj 1874. Som før nævnt maatte de af Landmandsbanken lejede Lokaler i den gamle Industriforening rømmes i April 1874, og der kom nu en trang Tid — i Ordets egentlige Forstand — idet man maatte lade sig nøje med nogle Værelser i

24

Nørrevold Nr. 94—92 (og 90) omkring 1905

Forhuset i den nyerhvervede Ejendom paa Nørrevold. Men den 31. August kunde Kransen hejses paa Salsbygningen, og endelig den 2. Maj 1875 kunde Bygningen indvies ved en stor Fest. Carl Ploug havde skrevet en Sang til Festen og Professor Rasmus Nielsen holdt et glimrende Foredrag. Ikke min­ dre end 26 Foreninger havde ladet sig repræsentere, deriblandt Industrifor­ eningen, Ffaandværkerforeningerne i København og de større Provinsbyer, Studenterforeningen samt 6 svenske og 2 norske Foreninger. T il den store Aftenfest havde bl. a. Erik Bøgh skrevet en Sang, og Talernes Tal var legio. Musikken udførtes naturligvis af Kragelunds Musikkorps. Foreningen flyttede nu over i det nye Bagihus og havde alle sine Lokaler der. Forhuset blev derimod udlejet. Det blev i 1875 kun nødtørftigt istandsat, og skjules kunde det ikke, at det var gammelt. I de følgende Aar var der da ogsaa Planer fremme om at nedrive det og at opføre to »Pavillonbyg­ ninger«, saa at det nye Bagihus' Facade kom til at ligge frit ud mod Volden;

25

men denne Tanke blev heldigvis ikke realiseret. Flere Gange blev der an­ vendt betydelige Summer paa Forbedring af Forhuset, i 1893 saaledes ca. 20.000 Kr., men først i 1898 kunde man igen tænke paa nye Byggearbejder, idet man købte de to Naboejendomme, Nørrevold 90 og 94, henholdsvis for 34.000 og 50.000 Kroner. I 1901 rykkedes Foreningslokalerne over i Forhuset, og i 1903 forsvandt det gamle Nr. 90, som erstattedes af en Nybygning med Butik, der senere gav Plads for Porten, samt Haandbiblioteket og Bestyrelsesværelset. Den Tanke ganske at erstatte de to gamle Forhuse med en Nybygning modnedes i Aarenes Løb, og det blev Professor Ellinger, der den 27. Decem­ ber 1915 stillede Forslag til Repræsentantskabet om at nedrive de to Byg­ ninger Nr. 92 og 94 og at opføre et nyt Forhus, og faa Dage efter modtog han den første Gave til Foretagendet, 5000 Kr., fra en anonym Giver. Des­ uden opnaaede han et Laan paa 120.000 Kr. som 2. Prioritet, idet ti gode Borgere tegnede sig for Parter i dette Laan. Andreas Fussing blev Bygnin­ gens Arkitekt og Svend Koch dens Ingeniør, og Kransen blev hejst den 9. August 1916. Under Ledelse af Manufakturhandler M. J. Leffler indsamledes der mellem Medlemmerne et Beløb til Udsmykning af de nye Lokaler. Det var jo i Krigsaarene, og Professor Ellinger havde mange Vanskelig­ heder at overvinde, før Bygningen stod færdig, men det lykkedes ham — særlig støttet af Tømrermester Vald. Zeltner — omsider at fuldende Værket, og Tirsdag den 19. December 1916 kunde den store Indvielsesfest, der tillige holdtes som Stiftelsesfest, endelig finde Sted. Det var den 20. Stiftelsesfest i Professor Ellingers Formandstid, og den smukke Bygning, i hvis Linier Mindet om det gamle Forhus med Nænsomhed er bevaret, vil længe staa som et Monument over hans store Virksomhed til Foreningens Gavn. LIVET INDADTIL A f de Opgaver til Oplysningens Fremme, som Foreningen paatog sig, er de vigtigste: Bibliotek, Undervisning, Foredrag og Oplæsninger, Musikliv og Rejser, og hver af dem skal derfor omtales nærmere i det følgende.

26

B IBLIO TEKET 1 1860 eksisterede der endnu intet Folkebibliotek i København, men alle­ rede i sit tredie Nummer meddelte Foreningens Medlemsblad, at »et fore­ løbigt Skridt til at skaffe Foreningen et Bibliotek havde haft et heldigt Ud­ fald«; faa Dage senere nedsattes et Udvalg, der skulde arbejde paa denne vigtige Opgave, idet det dog oprindelig var C. V. Rimestads Tanke at skabe et almindeligt F o l k e b i b l i o t e k . Stifterens Broder, Fuldmægtig — senere Fføjesteretsassessor — Chr. Rimestad, sad i dette Udvalg, der kort efter talte Navne som Professor Worsaae, Grev Moltke og Professor Høedt; men i første Omgang viste det sig, at Folkebibliotekssagen mødte en paafal­ dende ringe Interesse hos det store Publikum. C. V. Rimestad satte dog hele sin Energi ind paa Opgaven, og da hverken det kongelige Bibliotek eller Universitetsbiblioteket mente at turde »lade Statsejendom gaa over til en privat Institution«, gik han til Frederik den Syvende, der viste fuld Forstaaelse for Sagen. »Hans Majestæt Kongen«, skriver i 1862 Kongens Haandbiblio- tekar, Etatsraad Thiele, »har allernaadigst befalet, at et Udvalg af Aller- højstsammes Biblioteks Doubletter blive at aflevere som en allernaadigst Gave til Arbejderforeningens Bogsamling«. C. V. Rimestad skriver ved denne Lejlighed: »Oprettelsen af et Folkebibliotek har i en Række Aar staaet for mig som et Maa l------------------«, og endnu i 1874 skriver han om Folkebiblio­ tekssagen: »Nu er det som sagt Kommunalbestyrelsens Pligt straks at tage Sagen i sin Haand.------------- Foreløbig vil vi blot henstille til de 44 Herrer, der er Borg­ mestre eller Raadmænd eller Repræsentanter, om der ikke blandt dem skulde findes En, der vil rejse Sagen inden for Raad- og Domihusets Vægge. Vil Ingen af dem, nu vel, saa ville vi blive ved med at minde dem om den . . . « Men kunde Folkebibliotekerne ikke gennemføres den Gang, saa kunde og skulde Foreningens eget Bibliotek i hvert Fald vokse sig stort til Gavn for Medlemmerne. Kongens værdifulde Boggave blev fulgt af mange andre, fra københavnske Forlæggere, fra Professor Høedt og mange flere, samtidigt med at Foreningen selv gjorde store Indkøb. I Slutningen af 1862 havde Biblioteket 2000 Bind, og Udlaanet var uhyre stort, særligt til Haandværkere. Samlingen voksede efterhaanden stærkt ved Køb og Gaver, og blandt G i­ verne kan nævnes Christian den Niende (410 Bind m. m.), Boghandler J. H.

28

Langhoff (293 Bind), Carl Ploug (351 Bind), C. A. Reitzel og Sparekassen for København og Omegn (1000 Rdl.). I Slutningen af 1875 talte Bogsamlingen 8209 Bind, og den voksede stadig stærkt. I Aaret 1885 var Bogudlaanet vokset til ca. 46.000 Bind, og endnu i 1905 laa Udlaanet paa samme Tal. I Øjeblikket raader Biblioteket over op imod 25.000 'Bind med et aarligt Udlaan af ca. 25.000 Bind. Mange Tusinde Bind er i Aarenes Løb slidt op og kasserede. De af Foreningen i sin Tid saa stærkt forlangte offentlige Folkebiblioteker er for længst blevet til Virkelighed, og mange andre Foreninger har efter- haanden selv anskaffet sig Biblioteker;, men vor Forenings store Bibliotek ind­ tager dog stadig en smuk Plads blandt Københavns private Biblioteker, og fra det er der i Aarenes Løb udlaant ca. 2 y2 Million Bøger til Medlemmerne. UNDERV ISN INGEN N u om Dage, da der for hele Befolkningens Vedkommende er saa langt bedre Skoler end i Tresserne, og der ganske anderledes end dengang sørges for Lærlinges Undervisning, og yderligere Adgangen til Kursus af alle Arter er saa let for enhver, kan man vanskeligt gøre sig et Begreb om den Betydning, det havde for Haandværkerstanden, at Foreningen straks^ fra sin Start optog Undervisning i mange forskellige nyttige Fag til en ganske billig Pris — 2 Skilling pr. Time var den oprindelige Pris! Man begyndte Undervisningen allerede i Oktober 1860 med Dansk, Skrivning, Matematik og Fysik. Lærerne paatog sig den store Opgave uden Vederlag, og man tegnede sig som Deltager ved at købe et Kort for 12 Timer ad Gan­ gen. »Prøv det«, skriver Rimestad i Bladet, »De risikerer kun 24 Skilling, og naar De har overvundet de første Vanskeligheder, vil De med Glæde se ligesom nye Dele af Verden træde frem for Deres Øjne.« Undervisningen slog godt an, og allerede i Vinterens Løb blev der yder­ ligere oprettet Kursus i Engelsk, Tysk, Fransk, Svensk, Historie, Naturhistorie og Tømmerkonstruktionstegning, og i nogle af Fagene maatte der endog oprettes flere Kursus for at skaffe Plads til Eleverne. Det er kun en naturlig Udvikling, at denne Undervisning, der i Begyndel- sesaarene spillede saa stor en Rolle, med Tiden maatte svinde ind, efter- haanden som den offentlige Undervisning blev udbygget. Hertil kom, at det

29

i Aarenes Løb viste sig umuligt at basere en Undervisning paa frivillig Lærer­ kraft. Efter C. V. Rimestads Død besluttede man sig til at forhøje Betalingen lidt og samtidig give Lærerne et nogenlunde passende Vederlag; Over­ lærer ved Metropolitanskolen, Henrik Smit'h overtog Ledelsen af Under­ visningen; der kom da i 1880— 81 en ret fyldig Undervisning i Gang, delt i 9 Kursus med 351 Deltagere; den unge stud. polyt. Ellinger, den senere For­ mand og nuværende Æresformand, underviste i Naturlære; 'han var den­ gang allerede Medlem af Repræsentantskabet og drev Undervisningen saa godt, at taknemmelige Elever overrakte ham en smuk Tobakspibe! I Vinte­ ren 1881— 82 afholdtes 13 Kursus med ialt 7405 Undervisningstimer. Des­ uden var der hele Aaret Kursus i Sang for Medlemmerne og deres Damer, hvil­ ket førte til Oprettelsen af Foreningens Sangkor, der siden har medvirket ved mange af Foreningens Fester og Koncerter, første Gang den 26. Marts 1881. Hvad Gymnastikundervisningen angaar, havde Foreningen ikke Held med sig; et Forsøg blev gjort i 1866, og Eksercerhuset i Gothersgade blev stillet til Raadighed af Københavns Kommandant; men Idræt kendte man ikke meget til den Gang, og kun et i Foreningen oprettet »Boldlag« og et Skyde­ kursus holdt i mange Aar Øvelser, dels i Foreningslokalerne, dels paa Lam- mefælled. Undervisningen forsvandt som sagt i Aarenes Løb, men endnu saa sent som i 1915 fandt man det dog hensigtssvarende at oprette et Kursus i Bog­ holderi. Det er værd at mindes, at Arbejderforeningen er den første, der optog Fofkeundervisning. Med Urette hævdede »Studentersamfundet« langt, langt senere, at den optog Folkeundervisningen som noget hidtil ukendt. Tanken om en E f t e r s k o l e er udsprunget fra Foreningen af 1860.

FOREDRAG OG OPLÆSN INGER

I Kunsten og navnlig i Poesien er det bedste netop det mest fattelige, det mest gribende, det mest folkelige. Hvad kan da være rettere, naar man vil aabne Mængdens Øje for Kunstens Højhed og Skønhed, end at vælge det bedste og føre det frem i den skønneste Gengivelse? |C. V. Rimestad i Medlemsbladet af 3. Nov. 18601.

D en Opgave, Foreningen fra første Færd havde stillet sig, at sprede Op­ lysning og Dannelse, gav sig frem for alt Udtryk derved, at der holdtes Foredrag og Oplæsninger for Medlemmerne en eller flere Gange om Ugen hele Sæsonen igennem, en Virksomhed, der endnu den Dag i Dag, trods

30

Radioens Revolution paa dette Omraade, anses for at være en af Forenin­ gens vigtigste, og mangen københavnsk Borger har herigennem modtaget en Paavirkning, der har været ham til Gavn i hele Livet. Det har aabenbart knebet stærkt med at faa Medlemmerne til at møde ret­ tidigt til Foredrag og andre Sammenkomster. Foredragene var ansat til at begynde saa sent som Kl. 9 af Hensyn til Datidens lange Arbejdstid. Alligevel mødte mange forsiide; som Formand og Redaktør revser* Rimestad disse uefterrettelige i Bladet og gør opmærksom paa den Hensynsløshed, de der­ ved viser baade Forsamlingen og navnlig Foredragsholderen, og saa kom­ mer Modforanstaltningen, der er helt ud kostelig i Datidens Sprog: »Besty­ relsen vil da anmode de ærede Foredragsholdere om ikke at begynde før 5 Minutter efter 9, og har dertil bestemt sig til at lukke Døren — som I n d ­ gan g b e t r a g t e t — præcis Kl. 4 Minutter over 9. De, som kommer senere, blive ikke indladte. Bestyrelsen skal bemærke, at den r e t t e r s i g e f t e r N i c o l a i T a a r n uh r.« C. V. Rimestad var selv den første Foredragsholder; en vældig Viden og en mægtig Røst havde han, og han formaaede straks at fængsle sine T il­ hørere og at fastholde dem — ofte mere end to Timer — uagtet de som Regel — i alt Fald i den første Tid — stod op; ret mange Stole var der ikke Plads thi. Sit første Foredrag holdt han den 4. Oktober 1860 om »Garibaldis Liv og Virksomhed«, altsaa faa Dage efter Stiftelsen, og senere behandlede han Emner som Opdagelsesrejser i Polarlandene, Alexander den Store, Cæ­ sar, Slaget paa Rheden, Mongolernes Verdenserobringer, Tyrkernes Historie, Hellas, Stanleys Rejse gennem det mørke Fastland, og holdt en Mængde Fore­ drag om den politiske Stilling i Ind- og Udlandet. Meget yndede var ogsaa hans Fortællinger af de islandske Sagaer. Endnu i 1910 skrev Redaktør Just- Nielsen derom: »Alle, som har hørt det, taler endnu med Begejstring derom. Hvem kan nu om Dage fortælle islandske Sagaer? Rimestad kunde det, støttet paa sin fænomenale Hukommelse og sjældne Foredragsevne«. At de godt 600 Foredrag, han har holdt, er de 415 holdt i Arbejderforeningen af 1860. Han udarbejdede stedse et omhyggeligt Manuskript over hvert Foredrag, men holdt dem altid ganske frit, kun støttet af sin enestaaende Hukommelse. T il de geografiske og historiske Foredrag tegnede han ofte selv store Kort.

31

Men 'han var naturligvis ikke alene om Opgaven. Vor Forening har aldrig savnet dygtige Foredragsholdere, den har .'haft de bedste, der overhovedet fandtes, og de har trofast, ofte i lange Aarrækker, stillet sig til Raadighed og deltaget i Foredrags- og Oplæsningsvirksomiheden. At nævne dem alle vilde være umuligt her — omtrent 1500 Navne maatte da nævnes; men der er ogsaa alene af Foredrag holdt omkring 2500, omfattende alle Aandslivets Felter. Blandt de mest kendte F o r e d r a g s h o l d e r e skal her blot nævnes føl­ gende, taget nogenlunde i kronologisk Rækkefølge: Professorerne Worsaae, Hornemann, Jul. Thomsen og Høyen, der sik ­ kert var en af de mest veltalende Mænd, vort Land har haft, Kammerherre C. St. Bille, Erik Bøgh, Dr. -phil. Alex. Thorsøe, der var Foredragsholder gen­ nem mere end 50 Aar og udnævntes til Æresmedlem, Professor Rasmus N ie l­ sen, Professor Holten, Orla Lehmann, Professor Krabbe, Frederik Bayer, N. J. Fjord, Professorerne Scharling, Henr. Smith, Troels Lund og Valdemar Schmidt, Skolebestyrer H.G.Bohr, Lektor Uffe Wøldike, der varÆresmedlem, Geheime- etatsraad Goos, Professor Ellinger, Admiral Carstensen, Peter Faber, Rigs­ arkivar A. D. Jørgensen, Dr. phil. C. Rosenberg, General Bahnson, Museums­ inspektør Bering Liisberg, de kendte Sønderjyder Gustav Johannsen, Redak­ tør Jessen, P. Skau og H. P. Hanssen, Professorerne Dr. J. Østrup, Vi Ih. An­ dersen, Ehlers og Ørum, Dir.Jul.Schiøtt, Dr. Mantzius, Kommandør Munster, Fi­ nansminister Neergaard,Statsgeolog Dr.VictorMadsen, Professor Kristoffer Ny- rop, Admiral Victor Hansen, Professorerne Wanscher, N. V. Ussing, Hans O lrik, F. Buhl og Karl Larsen, Generaldirektør Ambt, Mylius Erichsen, Knud Bokken- heuser, Professorerne Wimmer, Emil Poulsen, Berlin og F. A. Weis, Åge Meyer Benedictsen, Udenrigsminister Dr. Moltesen, Kapt. Einar Mikkelsen, Dr. phil. A. Fraenkel, Folketingsmand Purschel, Dr. Hindhede, Forstander Johan Borup, Carl Mussmann, Professor Lundbye, Censor P. A. Rosenberg, Holger og Ludv. Rosenberg, Robert Neiiendam, Forstander Faustinus, Professor Mygind, Tegneren Axel Thiess, Overretssagfører H. F. Ulrichsen, Lektor Frk. Sophie Petersen, Adjunkt Holger Frederiksen, Kapt. M. J. H. Davidsen, Professor C. Ostenfeld, Admiralinde Gad, Museumsdirektør Dr. Fr. Poulsen, Olaf Linck, Kommandør Godfred Hansen, Prof. Strømgreen, Dr. Lauge Koch, Dir. Dau- gaard-Jensen, Folketingsmand A. C. Meyer, Borgmester Kaper, Forfatteren

32

Børge Janssen, Ing. A. L. Vanggaard, Magister Lieberkind, Fru Thit Jensen, Bibliotekar Carl Dumreicher, Direktør Gunnar Gregersen, Overretssagfører Edm. Petersen, Dr. phil. Carl Bratli, Dr. phil. Poul Nørlund, Banechef Flens­ borg, Th. P. Heile, Finanshovedbogholder Bjarne, Statspolitichef Thune Ja­ cobsen, Dr. med. Th. Madsen, Ing. Poul Bergsøe, Statsminister Stauning, Ju­ stitsminister Th. Zahle og Arbejdsdirektør Aage Vater. Frederik den Ottende overværede engang som Kronprins et af Forenin­ gens Foredrag, nemlig den 10. Marts 1891. Formanden, Henr. Smith, holdt et af Eksperimenter ledsaget Foredrag om H. C. Ørsted. Kronprinsen, »der var civilklædt — skrev Medlemsbladet— men bar Elefantordenens Stjerne«, besteg efter Foredraget Talerstolen og holdt en smuk Tale for Foreningen, hvorefter han besaa Foreningslokalerne og Biblioteket. Omikring Aarhundredeskiftet begyndte Foredragene ofte at blive ledsaget af Lysbilleder, som i mange Aar fremvistes af Hoflfotograf Elfelt; i de se­ nere Aar er det jo blevet saaledes, at kun yderst faa Foredragsholdere formaar at samle et stort Publikum, hvis deres Foredrag ikke er ledsaget af Lysbilleder eller helst af Films. I 1928 blev der derfor indbygget et Films­ operatørrum i Festsalens Balkon. Foredragene har af og til været ledsaget af Diskussion, og ved enkelte Lejligheder er de blevet holdt uden for Foreningslokalerne, saaledes paa Polyteknisk Læreanstalt, i Mineralogisk Museum og paa Glyptoteket. Af O p l æ s n i n g e r er der som nævnt holdt en Mængde i Aarenes Løb, nemlig over 1100, og skal blot de mest kendte Navne nævnes, bliver Li­ sten lang. Her kun nogle faa: Michael Wiehe, der holdt den første Oplæsning i Foreningen den 10. Ok­ tober 1860 (Oehlenschlægers »'Rolf Krake«), Vilh. Wiehe, Prof. Høedt, Erik Bøgh, Phister, H. C. Andersen, Carit Etlar, Sophus Neumann, Bjørnstjerne Bjørnson, Overlærer Rud. Bay og Prof. Emil Poulsen, der begge talrige Gange læste op og begge i 1910 blev Æresmedlemmer, Kr. Mantzius, Elith Reumert, Johannes Helms, Olaf Poulsen, Sophus Schandorph, Sophus Bau­ ditz, Børge Janssen, Fru Agnes Nyrop, Chr. Zangenberg, Fru Augusta Blad, Fru Betty Hennings, Fru Anna Poulsen, Aug. Liebman, Maglekilde-Petersen, Johannes Nielsen, P. A. Rosenberg, Herman Bang, Nic. og Robert Neiien-

33

dam, Svend og Ellen Aggerholm, Jacob Knudsen, Anton Neergaard, Jacob Texiere, Prof. Vil'h. Andersen, Orla Ramsøe, Henrik Malberg, Adam Poulsen, Fru Anna Larssen (Bjørner), Thorkild Roose, Holger Madsen, Torben Meyer, Chr. Houmark, Nicolai Breohling, Poul Reumert, Egil Rostrup, Saxtorph-Mik- kelsen, Cajus Bruun, Christoffer Boeck, Helge Rode, Harald Tandrup, Fruerne Jonna og Sigrid Neiiendam, Charles Kjerulf, Knud Rassow, Tronier-Funder, Axel Juel og Holger Gabrielsen. En af de mærkeligste af Oplæserne var vel H. C. A n d e r s e n . Første Gang, han skulde læse op i Arbejderforeningen, var han næsten ikke til at formaa dertil, han var bange for denne uhyre Skare — sæt nu alle disse Haandværkere og Arbejdere slet ikke kunde lide hans Æventyr og gav sig til, ja Gud ved, 'hvad de kunde finde paa I Omsider gav han dog sit Tilsagn, men kun paa tre Betingelser. For det første skulde Talerstolen anbringes saaledes, at der for alle Tilfældes Skyld var en Udgangsdør umiddelbart bag ved den, for det andet skulde C. V. Rimestad tage Plads lige ved Siden af ham, for at han ved sin Autoritet kunde besværge den farlige Folke­ mængde, og for det tredje skulde første Række være besat af Damer. Men »hans Frygt var naturligvis ugrundet; 'hans Oplæsning blev mod­ taget med stormende Jubel, og fra nu af var han en stadig Gæst i Forenin­ gen li‘ge til sine sidste Dage, i'kke blot ved Oplæsningerne, af hvilke 'han holdt 23, men ogsaa ved Sammenkomster og ved Stiftelsesfesterne. 3 Oplæsninger holdt han med Adgang alene for Damer! Han kunde godt more sig lidt over sige egne Ejendommeligheder; en Aften »kunde han f. Eks. ikke huske, hvor han havde stillet sine Galosoher, og gik rundt og blev ved med at spørge efter dem; alle vilde hjælpe: »Er det ikke disse her, Hr. Professor, er det ikke dem her?« »Nej, nej, mine er jo langt, langt større!« H. C. Andersen var elsket i Foreningen og elskede den til Gengæld, og ved hans Død i 1875 ledsagede langt over Tusinde af Foreningens Medlem­ mer ham — med Fanen i Spidsen — til Graven. Den Buste, der findes i For­ eningen af H. C. Andersen, har tilhørt ham selv. Den 9. November 1867 holdt B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n en Oplæs­ ning. Han læste nogle af sine Fortællinger op, og der var naturligvis stærk Trængsel og især stor Strid om de 150 Damebilletter. En mærkelig Mand var ogsaa H e r ma n Bang . Han holdt adskillige

35

i* —l/1

f

fåt'^/&Cs£3

f i n / 7 Qfy€-4~J\ C *-J '9 >^'-:-<-^ --- - l J O

(/y y _ ^ _

\l

< A -~ v

- v A

* K* M

-~—£ • ' '^ ^ -'C 'C ^ -'^ -V

2~C^"~^7 *

^ f f i^ € \ .

tS ^ 4

A A /A v -yS v '

2 r _

l^ jy

A A ^ w * C ^ L ~

fl

Faksimile af Brev fra H. C. Andersen

Oplæsninger i Foreningen og havde ofte overraskende Indfald; f. Eks. kunde han finde paa midt under Oplæsningen at gøre en Pavse og at sætte en Indsamling til velgørende Formaal i Gang, eller han kunde afbryde sig selv midt i »Det bødes der for — « og læse det om, fordi han ikke syntes, at han havde gjort det godt nok. Overhovedet lagde han hele sin Sjæl ind i det, han læste; han var i stadig Uro — snart sad han, snart gik han op og ned, snart flyttede han rundt paa det lille 'Bord oppe paa Scenen, snart rev han et Par Blade ud af Bogen, vred dem sammen og slængte dem ud i Salen. Sine Tilhørere holdt han i aandeløs Spænding, naar han f. Eks. læste »Dan- nevirkenatten« af »Tine« op; naar han havde sluttet en Oplæsning, var han aldeles udmattet. Men hvem kunde som han fremtrylle et helt Sceneri blot ved at læse »Familien Gravesen skulde have Bal — der var Oprør i Fa­ milien ------------------ «I I de senere Aar er Oplæsningsaftenerne, som en direkte Følge af Radioens Fremmarch, blevet færre og er efterhaanden næsten ganske blevet erstattet af Filmsaftener; men en uhyre aandelig Rigdom og Vederkvægelse er i Aarenes Løb igennem dem tilflydt Medlemmerne. MUSIKLIVET I de første Aar af Foreningens Liv spillede Musiklivet kun en ringe Rolle for Foreningen. Man havde ganske vist Musik, man havde endog »Morgen­ koncert« i Sommerlokalet Søndag Morgen Kl. 7, og man havde Musikdirektør Kragelund med hans Orkester paa 10 Musici. Han spillede ved Optog, ved Fester i Sorg og i Glæde, og han spillede til Dans; man havde ogsaa Sangen i Foreningen; men Koncerter tænkte man dengang endnu ikke paa. Den første virkelige Musikaften holdtes den 21. April 1877 som en »Musi- kalsk-deklamatorisk Aftenunderholdning« (til fFordel for Byggefonden) med Orkestermusik »under Anførsel af« Musikdirektør Ghr. Jensen, Violinsolo af Sophus Stockmarr, Sang af F. Hartmann og Frk. Nehm og Fløjte med Orke­ ster af Joachim Andersen. Sophus Neumann holdt smaa humoristiske Fore­ drag ind imellem. Forsøget faldt heldigt ud og gentoges i de næste Aar; men det er dog først i 1885, da Henrik Smith ved Juletid arrangerede den første »Selskabelige Underholdning«, at den saa yndede Form for Musik­ underholdning blev fundet, der i Aarenes Løb skulde udvikle sig til de dejlige

37

Made with FlippingBook flipbook maker