292563418

men denne Tanke blev heldigvis ikke realiseret. Flere Gange blev der an­ vendt betydelige Summer paa Forbedring af Forhuset, i 1893 saaledes ca. 20.000 Kr., men først i 1898 kunde man igen tænke paa nye Byggearbejder, idet man købte de to Naboejendomme, Nørrevold 90 og 94, henholdsvis for 34.000 og 50.000 Kroner. I 1901 rykkedes Foreningslokalerne over i Forhuset, og i 1903 forsvandt det gamle Nr. 90, som erstattedes af en Nybygning med Butik, der senere gav Plads for Porten, samt Haandbiblioteket og Bestyrelsesværelset. Den Tanke ganske at erstatte de to gamle Forhuse med en Nybygning modnedes i Aarenes Løb, og det blev Professor Ellinger, der den 27. Decem­ ber 1915 stillede Forslag til Repræsentantskabet om at nedrive de to Byg­ ninger Nr. 92 og 94 og at opføre et nyt Forhus, og faa Dage efter modtog han den første Gave til Foretagendet, 5000 Kr., fra en anonym Giver. Des­ uden opnaaede han et Laan paa 120.000 Kr. som 2. Prioritet, idet ti gode Borgere tegnede sig for Parter i dette Laan. Andreas Fussing blev Bygnin­ gens Arkitekt og Svend Koch dens Ingeniør, og Kransen blev hejst den 9. August 1916. Under Ledelse af Manufakturhandler M. J. Leffler indsamledes der mellem Medlemmerne et Beløb til Udsmykning af de nye Lokaler. Det var jo i Krigsaarene, og Professor Ellinger havde mange Vanskelig­ heder at overvinde, før Bygningen stod færdig, men det lykkedes ham — særlig støttet af Tømrermester Vald. Zeltner — omsider at fuldende Værket, og Tirsdag den 19. December 1916 kunde den store Indvielsesfest, der tillige holdtes som Stiftelsesfest, endelig finde Sted. Det var den 20. Stiftelsesfest i Professor Ellingers Formandstid, og den smukke Bygning, i hvis Linier Mindet om det gamle Forhus med Nænsomhed er bevaret, vil længe staa som et Monument over hans store Virksomhed til Foreningens Gavn. LIVET INDADTIL A f de Opgaver til Oplysningens Fremme, som Foreningen paatog sig, er de vigtigste: Bibliotek, Undervisning, Foredrag og Oplæsninger, Musikliv og Rejser, og hver af dem skal derfor omtales nærmere i det følgende.

26

Made with FlippingBook flipbook maker