292563418

B IBLIO TEKET 1 1860 eksisterede der endnu intet Folkebibliotek i København, men alle­ rede i sit tredie Nummer meddelte Foreningens Medlemsblad, at »et fore­ løbigt Skridt til at skaffe Foreningen et Bibliotek havde haft et heldigt Ud­ fald«; faa Dage senere nedsattes et Udvalg, der skulde arbejde paa denne vigtige Opgave, idet det dog oprindelig var C. V. Rimestads Tanke at skabe et almindeligt F o l k e b i b l i o t e k . Stifterens Broder, Fuldmægtig — senere Fføjesteretsassessor — Chr. Rimestad, sad i dette Udvalg, der kort efter talte Navne som Professor Worsaae, Grev Moltke og Professor Høedt; men i første Omgang viste det sig, at Folkebibliotekssagen mødte en paafal­ dende ringe Interesse hos det store Publikum. C. V. Rimestad satte dog hele sin Energi ind paa Opgaven, og da hverken det kongelige Bibliotek eller Universitetsbiblioteket mente at turde »lade Statsejendom gaa over til en privat Institution«, gik han til Frederik den Syvende, der viste fuld Forstaaelse for Sagen. »Hans Majestæt Kongen«, skriver i 1862 Kongens Haandbiblio- tekar, Etatsraad Thiele, »har allernaadigst befalet, at et Udvalg af Aller- højstsammes Biblioteks Doubletter blive at aflevere som en allernaadigst Gave til Arbejderforeningens Bogsamling«. C. V. Rimestad skriver ved denne Lejlighed: »Oprettelsen af et Folkebibliotek har i en Række Aar staaet for mig som et Maa l------------------«, og endnu i 1874 skriver han om Folkebiblio­ tekssagen: »Nu er det som sagt Kommunalbestyrelsens Pligt straks at tage Sagen i sin Haand.------------- Foreløbig vil vi blot henstille til de 44 Herrer, der er Borg­ mestre eller Raadmænd eller Repræsentanter, om der ikke blandt dem skulde findes En, der vil rejse Sagen inden for Raad- og Domihusets Vægge. Vil Ingen af dem, nu vel, saa ville vi blive ved med at minde dem om den . . . « Men kunde Folkebibliotekerne ikke gennemføres den Gang, saa kunde og skulde Foreningens eget Bibliotek i hvert Fald vokse sig stort til Gavn for Medlemmerne. Kongens værdifulde Boggave blev fulgt af mange andre, fra københavnske Forlæggere, fra Professor Høedt og mange flere, samtidigt med at Foreningen selv gjorde store Indkøb. I Slutningen af 1862 havde Biblioteket 2000 Bind, og Udlaanet var uhyre stort, særligt til Haandværkere. Samlingen voksede efterhaanden stærkt ved Køb og Gaver, og blandt G i­ verne kan nævnes Christian den Niende (410 Bind m. m.), Boghandler J. H.

28