techniske meddelelser, industriforeningens foreviisninger

111 m

......

m;;':: v.is;i.iA i '. i »>•'.! :> 'j; i .i ii <-

po , •ujfi/ou

TecMske leddeleiser. ; i 7 j , ; ! c •); ,) t!i ‘iji.'i j?i/;ts Industriforeningens Forevisninger! i Fortid og Nutid. • ........................... " ' ‘ Af C. Nyrop. " 1 " U r -‘{‘ r,i~'r' ' .,;i .j.iDet var ,i Mai, 1838, at der,udgik Indbydelse ,til her i Byen a,t danne, e n , Industriforening, og dem 12te Juli, s, A. holdt In du s t r i f or en i n g en i Kj øb e n h avn sin constituerende Gener jalforsamling. Paa denne blev der vedtaget nogle faaBestem- jnelser, som,;J)l. A. fastsloge, at .den pyen, pæynte Indbydelse skulde :være Regel for Foreningens ,Virksomhed ,i to jAar, I Mellemtiden skulde der vel holdes en Generalforsamling,, men paa denneskulde, der kun; kunne gives Meddpielser og for­ handles — den skulde jikke kunne tage Beslutninger ; først i 1840 skulde der. træffes Bp8temmelsei om Foreningens videre Udvik­ ling,, ye

i

112 i

ningsudvalg, og de siden den Tid i Udvalget stedfundne Dis- cussioner om, paa hvilken Maade Foreviisningerne bedst kunne komme til at virke frugtbringende for den danske Industri, have ladet ham føle det Ønskelige’ i at have en Udsigt over, hvor­ ledes Maalet har ^været tilstræbt i de snart 40 Aar, som ligge imellem 1838 og Nutiden. Det er en saadan Udsigt, som her er forsøgt. n ' ' Efter de paa den constituerende Generalforsamling vedtagne Bestemmelser skulde Industriforeningen styres af et Repræsen­ tantskab^ dette Repræsentantskab skulde vælge en Administra- tiohscomitee, og, hedder det videre, *ved Siden af den egent­ lige Administration udføres Forretningerne efter deres særegne Beskaffenhed af Comiteer, som enten ere stadige eller blive Valgte for enkelte Sager«.: Det er da i Overensstemmelse her­ med, at Repræsentantskabet, efter i sit første Møde at have valgt en Admmistrationscomitee, i sit andét Mødé (den'3.1Au- gtist l838j valgte én Redactionscomitee 'og- en »Comitee til at indrette eh Foreviisning af forskjellige Haandværksarbeidet«; Medlemmer af denne sidste vare Hof-Guldsmed J. B. Da l ho f f , Bøssemager J. F. Hans en ; Professor G. F. HetSch , Urmager H. L. Kyhl og Lectbr J. Wi lkens ! ' i- JK« : ' ?Nu var der skabt et Organ for de i Indbydelsen foreslaaede Forevisninger; det gjaldt ’da om at vedtage de Principer, hvor­ efter man skulde gaae frem.1 Comiteen tog Sagen for, og Re­ sultatet'blev, at den vilde søge at samle, hvad der var forhaan- den af i industriel Henseende’' Interessante Gjenstande men ikke Vilde opfordre de Industridrivendé tilsat vise;’ hvad de eftér særlig Forberedelse kunde 'præstere. ‘ Herom var dér fVild Enighed^ men anderledes stillede det ’sig, ! da der blev Spørgsmaal om, hvor vidt Foreviisningen skulde omfatte alle Industrigrene eller kun visse'Fag. Et Fleertal stod imod et Mindretal, og Resultatet blev, at Foreviisningen væsentlig skulde omfatte visse beslægtede Fag, men at man vilde modtage Bi­ drag ogsaa fra ahdre Fag. - Da tre af Comiteens Medlemmer Varé MetalarBeidere, blev det endelig fastslaaet, at Foreviisnin­ gen som Hovedfag skulde omfatte alle Slags Metalarbeidere, og i Dagene fra den 7de til déh 9de September 1838 fandt nu Industriforeningens første Foreviisning Sted paa Kongens Nytorv Nr; 206 {nu Nr. 6) paa 3die Sal i Mellembygningen. Man

gav Alle . fri Adgang, Besøget var stort, og Almeenbeden var tilfreds, saaledes sort det fremgaaér af Datidens Aviser. Det skal imidlertid erindres, at der ved denne Foreviisning ikke alene var Noget at see i Værktøier og almindelige Smedear- beider, Gjørflerarbeider, optiske og chirurgiske Instrumenter, Guldsmedearbeider m. m.,. men ogsaa Noget at høre. Den 7. September om Aftenen holdt Hof-Guldsmed Dalhoff et Foredrag over de ved Hærdning af Staal fremkommende Ridser og Midlerne til at forebygge dem; Aftenen efter forklarede Urmager Kyhl nogle udstillede Urmagerværktøiers Construction og Brug. * Den første Foreviisning var [lykkedes, og man gik videre. Den Ilte September valgte* Repræsentantskabet en Comitee til at forestaae en Foreviisning af Træ-, Horn- og Beenarbeidér, Og den kom til at bestaae af Pianoforte-Instrumentmager L. E l b e r l i n g , Professor G. F. He t s ch , Snedker A. C. Ol sen , Hof-Konstdreier J. G. Sc hwa r t z og Lector J. Wi l k e n s . Foreviisningen blev holdt den 12te, 13de og 14de October paa samme Sted som' den tidligere og omfattede ikke alene færdige Gjenstande, men ogsaa Værktøier og Raamaterialier (Træsorter og Liimprøver), ja fra det kongelige Konstkammer havde man laant forskjellige udskaarne Sager. Man faaer Ind­ tryk. af, at Comiteen med Iver og Lyst havde arbeidet paa at gjøre Foreviisningen interessant og lærerig, men derfor var den heller ikke ængstelig for at indbyde den fra* Udlandet hjem­ komne Tho r v a l d s e n til at besee den. i ‘ « Tii disse to vel lykkede Foreviisninger rteente man det rigtigt at lade en tredie slutte sig, omfattende alle Slags vævede og syede Sager, og den 22de October valgte Repræsentant­ skabet til at forestaae den d’Hrr. Skomager B o r c h , Shavls- fabrikant P. H. Dr ews en , Voksdugsfabrikant J. E. Meyer , Sadelmager C. P. S ø r e n s e n og Lector J. W illtens. Det hidtil brugte Locale skulde istandsættes, og* Foreviisningen fandt derfor først Sted i Dagene fra den 12te til den 18de December; den er uden Tvivl bleven paaskjønnet i samme Grad som de to foregaaende. r ‘ Man var nu naaet ud af 1838 og havde i det forløbne Halvaar prøvet sig frem i Henseende til, hvad det vilde sige at holde Foreviisninger. De Mænd, der havde forestaaet den første Foreviisning, havde i deres Beretning om den foresldaet- . , ' * 9*

I H

* Oprettelsen af en fast Foreviisningscomitee; Spørgsmaalet herom maatte tages op, og den 15de Januar 1839 valgte Repræsen­ tantskabet da en saadan Comitee, bestaaende af: Hof-Guldsmed Da l hof f , Lector C. G. Hu mm e l, Urmager Kyh l , Hof- Konstdreier J. G. Schwa r t z og Lector Wi l k e n s . De bleve imidlertid ikke valgte for at kunne; gjøre fuldstændigt, hvad de vilde, nei, de fik en Instruction med sig; Repræsentantskabet udtalte, at det ikke kom an paa store Udstillinger; men at det vilde være ønskeligt, om Comiteen een Gang om Ugen kunde forevise nogle enkelte, udmærkede Arbeider og f o r k l a r e dem. Comiteen blev altsaa, væsentlig seet, mere end en slet dg retx Foreviisningscomitee, den blev tillige en Foredragscomitee, men at den blev dette, var naturligt. Store Foredrag tænkte man nemlig ikke paa; hvad man havde for Øie, var smaa oplysende Meddeleser, som kunde knytte sig til de foreviste Gjenstande eller i alt Fald give Anledning til Discussion. Foreningen var i sin Vorden, .Pengekassen var ikke stor, Alt skulde gjøres frivilligt* og - r vilde mon Besøget blive overvældende? Hvad Foreningen raadede over i Henseende til Localer, synes ikke at have været meget indbydende : et Læseværelse i Stueetagen i den . ovenfor nævnte Mellem- eller rettere Bagbygning paa Kongens Nytorv og. et Forsamlingsværelse i den samme Byg­ ning paa 3die Sal; det var det Hele. Hiint skulde være aabent hver Aften fra Kl. 6 til 10 og dette eep Aften om Ugen fra Kl. 7 til 11. Een Comitee kunde ypperlig besørge, hvad der skulde gjøres i saadanne Localer, ja det var naturligst at lade Alt, hvad der skulde foretages paa de ugentlige Mødeaftener, være i kun een Myndigheds Haand, baade Foreviisning og Foredrag. . Repræsentantskabet udsaae Tirsdag Aften til Foreningens ugentlige Mødeaften, og efter endt Istandsættelse af Localerne, endt Fagforeviisning og endt Juleferie m. m. blev Foreningen officielt aabnet for Medlemmerne Tirsdag den 22de Januar 1839. Den første ugentlige Sammenkomst fandt Sted paa denne Dag, og, Som naturligt var, aabnedes den, af Foreningens Formand, Professor F o r c h h ammm e r , der gav en kort Fremstilling af Foreningens Virksomhed siden dens Stiftelse og hertil knyttede nogle Bemærkninger om Forholdet imellem Theori og Praxia; nok saa naturligt var det, at Forevisningen i dette Møde be^ sørgedes afD al hoff; han foreviste en Pocal med Decoratioher.

De saaledes begyndte Møder fortsattes nu. Tirsdag den 29de Januar holdt Lector Humme l Foredrag over de Hastigheder, som> Udfordres til forskjellige techniske Arbeider, og fra Mechanicus H. Gam st forevistes en’Dunkraft og en Olie-Smørekande, begge Dele af ny Construction. Tirsdag den 5te Februar indledede Lector W i Ilt ens en Discussion om Betydningen af Tirsdags­ mødernes Fqredrag, og der forevistes forskjellige Gjenstande fra H. Gam s t foruden nogle Lysestager af Daniametal. fra Kandestøber D a h l g r e e n , og saaledes fremdeles. Assessor T- A l g r e e n Us s ing holdt Foredrag over Forandringerne i Lavs-: lovgivningen, Professor G. F. Ur s in over Thermometeret o. s. v., men den, der atter og atter utrættelig var tilstede, var den Mand, som aller først havde foreviist Noget i Industriforeningens Tirsdagsmøder, Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff. Den 26de Fe­ bruar fremviste og forklarede han forskjellige Gjenstande, den 12te Marts fremsatte han ,sine Anskuelser om, 'hvad Industri­ foreningens Medlemmer som saadanne kunde udrette for Indu-: strien, den 26. Marts foreviste og forklarede han paany o. s. fr4 Foreviisningscomiteen synes i det Hele at have arbeidet med Iver, og ikke en Gang da Sommeren kom, tog den sig fri; Dens Medlemmer havde saaledes deelt Arbeidet imellem sig, at Enhver af dem i en Maanéd forestod Foreviisningerne og i den fungerede som Comiteens Formand. Med JuniMaa- neds Udgang var Touren gaaet rundt, men dermed ophørte Comiteen ikke at virke. . Den tilskrev Repræsentantskabet, at den vilde vedblive; sine Functioner, indtil den Generalforsamling, der snart skulde finde Stedr var holdt, og i Slutningen af; sin Skrivelse tilraadede den, at Foreviisningerne vedblivende ar-n rangeredes som i det forløbne Halvaar, idet den særlig lagde Vægt paa, at der ved dem indlededes Discussioner. Man maa beundre: den Udholdenhed, som Comiteen udviklede, og det saa meget mere, som dens Arbeide ikke har været ganske let* Paa Generalforsamlingen,i som holdtes den Ilte Juli, udtalte et af Comiteens Medlemmer, Urmager Kyhl , at Foreningens Medlemmer ikke havde indsendt Gjenstande, saaledes som man kunde have ønsket det; »man maatte haabe en større Interesse ± Fremtiden«. I Overeensstemmelse. hermed er det, at tre a | Comiteens fem Medlemmer kort efter hos Repræsentantskabet androge om, at Comiteen fremtidig maatte komme,til at.bestaae

116

af 12 Medlemmer, for at Arbeidet kunde fordeles paa Flere, og herefter kom Comiteen da til at bestaaé af: .-cA ■v . :?■) Tøimager H. G. C la u se n , Hof-Guldsmed J. B. D a lh o ff, Cand. polyt« G lah n , Npalemager F. C, H jo rth , Isenkræmmer H. J. H o ls te - ■ b roe, Lector C. G. H umm e), Kleinsmed G. F. J e n se n , Urm&ger H. L. K yhl, Jernstøber P. F. L u n d e , Blikkenslager F ritz M eyer, Sa- ' delmager S. R o thm a n n , Hof-Konstdreier J. G. S c h w a rtz og Mecha- nieus 0. J. W in s t r u p ,' < ' < : r: . h:; d. y . s. 13 Medlemmer, men nærmere beseet, synker Antallet til 11, thi Humme l var kun med som Redacteur af I n d u ­ s t r i f o r e n i n g e n s Ti dende og Gl ahn for at assistere med sine chemiske Kundskaber — Ingen af dem skulde forestaae nogen Foreviisning; det skulde kun de Andre, En efter En, efter Tour. " Foreviisningen er herved naaet frem til en ydre Ordning, som i alt Væsentligt er den samme, som endnu bestaaer. Der kunde for saa vidt være Tale om her at sætte Grændsen for et Tidsrum og ‘at gaae over til at undersøge de Principer, som havde raadet i det, men Tidsrummet maa dog vist nok føres noget længere ned i Tiden. Det er ganske vist, at Foreviis- ningernes Prøvetid nu var forbi, de havde naaet en ydre fast Form, men forskjellige Tidsrums Grændser maae nok saa me­ get drages efter indre som efter ydre Criterier, og i Henseende til de til Grund for Forevisningerne liggende Principer skeer der først en Forandring i 1845. Forevisningernes første Periode maa regnes fra 1838 til 1845, og den kan betegnes som den Schwartz-Dalhoffske Periode. Fra 1840, da det blev indført at have en fast Formand for Foreviisningscomiteen, pg til Periodens Slutning var Hof-Konstdreier J. G. Schwa r t z med kun 1 Aars Mellemrum*) Comiteens Formand, og i al den Tid var Da l hof f et af Comiteens virksomste Medlemmer, ja deny der i dybere Forstand gav den dens Præg. Vi have ovenfor hørt om hans Virksomhed, og som han havde begyndt, blev han ved. I 1839 gav han til forskjellige Tider, for at nævne nogle Exempler* Forklaring over Gjenstande, henhørende til Guldsmedeprofessionen, og foredrog nogle Bemærkninger om Knivfabrikationen; i 1840 foreviste han en Deel udenlandske Dreierarbeider og gav Forklaring over Maaden, hvorpaa det var frembragt; i 1842 forklarede han et af ham opfundet Lodde- J 1 N f -»•••;. w »•• «»

*) I 1842—1843 vår Urmager H. L. Kyhl Formand:1 1 1 ’

*

apparat og gav Meddelelser om sine Erfaringer med Hensyn til Støbning, o. s. v. Der er en inderlig Forbindelse mellem Fore-; yiisning og Foredrag, og det er det for Perioden Ckarakteri- sflske. Der blev. holdt Foredrag •af Docent B e r g s ø e , Pro­ fessor, F o r c h h am m e r , , Secretair Sø r en Hj o r h , ;Lector S c h a r l i n g , Bogholder Schr ai h o. fl., men ved Siden af dem stod Dah l ho f f , der baade foredrog og foreviste, og han havde Følgesvende* Farver H. P. An d e r s e n foreviste og forklarede nogle Forbedringer ved Constructionen af Ildsteder for at til- veiebringe Træk, foredrog nogle Bemærkninger om den almin-t delige Maade at foretage Linnedvadsk paa o. s. v., Hattemager J., D.; G r o s s k o p f gav Oplysninger om nogle Dele af Hatte-; magerprofessionen, Rustmester M. R. Sc hmi d t gav Efterrets ninger om en Spiralkniv til Overskæremaskiner i Klædefabrikker, og der kunde nævnes Flere. Forevisninger, Diskussioner og Foredrag hørte sammen, og paa Industriforeningens, første lov* givende Generalforsamling, som -holdtes den 17de Juli 1840, blev denne Ordning slaaet fast; den vedkommende Paragraf i Foreningens Love kom til at l y d e : ! -i, Forevlisolngscomiteen besørger efter Omgang de ugentlige Forevisninger ^ og bestræber sig for i Forening med de øvrige Comiteer at bringe in­ teressante og belærende Foredrag til vele; den bekjendtgjør, saa vidt ' muligt forud, hvilke Sager der ville blive foreviste, og meddeler 1 Sel­ skabets Tidsskrift Beretninger om de foreviste Gjenstande. - 1 Her er nok Tale om , at det kun var i Forening med de »andre Comiteer« * al Foreviisningscomiteeh skulde sørge for Foredrag, men denne*Bestemmelse fik Intet at sigé, de »andre Comiteer«*) toge sig slet ikke af Sagen. Det er ogsaa et Spørgs­ maal, om Foreviisningscomiteen vilde have fundet sig i; at dé gjorde det, thi det viste sig snart, at den stod paa sin Vær­ dighed. Lovene gave den ikke lige Berettigelse med de øvrige Comiteer. Den sendte ingen Repræsentant til Økonomicomi* teen, og Repræsentantskabet bestred dens Ret til selvstændigt at raade ovér sit Budget. Disse Vanskeligheder vidste ^den imidlertid at overvinde. Den indankede Sagén til Afgjørelse for eft Generalforsamling det er i 1843 — og opnaaede her Alt; hvad den vilde, men i den SkrWelse, rhvormed den sendte " )■ u;'» *•-,<, ; v'rAtiV\ *) o : deri national-økonomlske Cdmitee, Industricomiteen, Handelscomiteéh og Økonomlcdmiteen: c*- j S i :to o s ?.mbui <>M

Sagen til 'Generalforsamlingen, udtaler den ogsaa, at Foreviia- nitigerrife våre »ed af de- vigtigere Gjenstande for Selskabets Virksomhed«, og at den Forøgelse, Foreningen i de to sidste Aar havdé faaet i Medlemsantal, »for en stor Deel vist nok maa tilskrives.Foreviisningscomiteehs fortsatte *Bestræbelser«.1 Comiteen, seer man, satte ikke sin Virksomhed lavt. Indrøm-' mes Skal det ogsaa, at den gjorde ikke lidt for at gjøre de ugentlige Møder tiltrækkende. Til Secretair Hj o r t h s Fore-i drag anskaffede’ den en Model, der viste, hvorledes en Jern-1 bane anlagdes1, Og en Model, der viste1 den archimediskef Skrues Anvendelse paa Dampskibe; den anskaffede desuden eri> DamporimibuS1 og nogle smaa Dampmaskiner. Den 'tilskrev samtlige Oldermænd om at interessere'sig for, at alle Svende^ og Mesterprøver bléve foreviste ! Industriforeningen , og eri ydre Omstændighed syiiteS ogsaa at skulle bringe Liv. Fra April Flyttedag 1841 fik Foreningen et nyt og bedre Locale paa Østergade Nr. 63 (nu Nr. 32) i Mellembygningen; her Skulde da ogsaa de ugentlige Møder , der fra October 1846 vare henlagte til om Fredagen, finde Sted. ■■ 'f :ii r i Tilsyneladende var Alt ved det Gamle , ’ja endog i Frem­ gang,' men nærmere beseet forholdt det sig dog ikke saaledes. Periodens Slutning er en gradeviis Tilbagegang. I Begyndelsen af 1841 klagedes der over, at det kostede megen Møie at skaffe noget.Nyt i:tilveia til: hver Mødeaften■og at det. .var særdeles vanskeligt at finde Foredrag, som kunde: underholde ikke blot nogle Enkelte, men et forholdsviis .stort Antal af Medlemmerne; Møderne bleve kun sparsomt besøgte. ; Senere i samme Aar blev det vedtaget, at de ugentlige Møder skulde høre op i Som-i mermaanederne; i de 4 Maaneder fra Mai til August skulde der fremtidig kun!finde eet Møde Sted omMaaneden. Saaledes knappedes Forevisningerne: af, og med Foredragene gik det endnu værre. Comiteen formaaede aldeles ikke at skaffe Fore-* drag,.og i 1845 besluttede man, for om muligt derved ,at be­ virke en/Forandring', at Foredragene fremtidig skulde lønnes, En Opfordring om mod Honorar at holde Foredrag indrykkedes i:Aviserne, men Ingen meldte sig, og Foreviisningscomiteep erklærede sig fallit; den androg om at blive fritaget for at have med Foredragene at gjøre.. , I November 1845 blev en særlig Foredragscomitee oprettet, og hermed er Forevisningernes

første Perionde' til! Endé* *j. V i1skufte ' nu undersøge déns’ Pririciper. ; : ! !i -,4 • f". t-Mi';' »i :•» .*• f> ArÅ>Untu\ I Indbydelsen til Industriforeningens Dahnelsé var dét stærkt , betonet, at Foreningen søgtes oprettet i Lighed med »i andre' Lande existerehde foreninger*; sdm have haft deri vigtigste Ind-' Hydelse paa Udbredelsen af almeehnyttige, fil det industrielle* Liv henhørende Kundskaber«. “Vægten lagidés paa dét belæ-' rende Moment, hg i Overeéhsstemmelsé' hermed udviklede’ Foreviisningerne sig. Hovedindholdet af de tre Fagforeviisninger i -1838 var jo : Industrien skal lære' rif Videnskaben og1 træde i! Forbindelse med Rionstén, Lectof Wi l k é n s OgProfessor HAtsclf vare Medléirimer af Comiteérne, 'Guldsmed Dal hof f' og Ur-’ mager Kyhl gave oplysende og forklarende Meddelelser,' man indbød T h o r v a l d s e n t i l at besége en af dem| og da der i 1839 valgtes en frist’ Foréviisningscomitee* udtaltes det, ' at det ikke kom ari paa atu!skaffé marigé Ting til Foreviisnin­ gerne, men enkelte udmærkede Arbeider, sdm skulde forklares.1 Her hersker kun een Aand',' og : den ér i 'OveréensstemmélW med Indbydelsen. :! l!]< ‘' b ilM ' ’ v Denne Aand fik imidlertid ikkeLov til at udvikle sig uan- * tastet. Fra forskjellig Side blev det efterhaanden stærkere og' stærkere betonet, at Industriforeningen skulde stille sig 'rindre Opgaver end den at udbrede Kundskab: ’ I Tirsdagsmøderne- blev dér tidlig behandlet Étorier, vedrørendé' Forholdet toéflem' fridustrieh fog Handelen,‘' bg det blev betonet, ‘at Industriforénin-’ gen skulde virke for:'en forøget Afsætning.! Paa Generalfor*^ samlingéto i 1839 ‘Udtalte Fabrikant E. R. Grove , at Repræ­ sentantskabet ikke gjérde Ret i' åt bebyrde- enkelte Medlemmér med meget Arbeide feir at skaffe ‘J & S Gjenstaridé til Foréviis- nlng om Ugen , det Var toere praktisk at lægge'Vind paa at’ skaffe Tusinder aif Prøver med tilføiede' Priser:" Ved Siden af den Oprindelige Industriforening havde der,'da denne ikke vilde1 lade sin Virksomhed tvinge ud af'det angivne Spor, dannet sig1 en me r c a n t i l I h d u s t r i f o r e r i i n g . , ’ Det er derfor naturligt,1 at den Mening kom til Orde;1at Foreviisningerne mere skuidé (i -li i ' / i l !.(S (l'» f * b-i ?;;!■” >'■{ ! J i ! •; i 1 ; ; ,1 'il l ; V •'« *iVti • •- , : ■: ■) 'i -.1;?!■;-:i/<■;;>'' * • 1;. -1‘*= i ’■?jb ; ” <’i *) Foredrag og Forevisninger vedbleve endnu 1 nogen Tid at holdes jævn­ sides Fredag Aften; først fra November 1856 henlagdes Foredragene til Onsdag Aften.

tjene til .at skaffe,Pd e ,.Udstillende Afsætning end Betragterne Kundskab, og det er i Overensstemmelse hermed, at de viden-/ skabeligt og, konstnerisk uddannede Elementer efterhaanden for­ svinde af Foreviisningscomiteen. Saaledes, som den fremstaaer efter den lovgivende Generalforsamling i 1840, tæller den kun Industridrivende, dygtige:og fortræffelige Folk , , hver i sit Fag, men formeentlig* ikke i Stand til at danne en Foreviisnings- og Foredragscomitee, saaledes som den: bør være. Comiteens mangeaarige Formand, Hof-Konstdreier J. G. Sc hwa r t z , er utviylsomt energisk og .virksom, han formener utvivlsomt fuldt ud den Tak, der paa Generalforsamlingen i 1844 bragtes ham fo r:den. Iver og Interesse, hvormed han arbeidede i Comiteens Tjeneste, men derfor staaer det alligevel fast, at man lidt efter, lidt veg bort fra den oprindelige Plan ; man søgte mere under­ holdende end oplysende Foredrag, det alvorligere Element var i Færd med at forsvinde; det blev endog i den Grad Skik, at, Medlemmerne toge deres Børn med i de ugentlige Møder, at Hian ,,i 1842 maatte gjøre opmærksom paa det Utilstedelige heri. Da l ho f f havde ikke opgivet sin tidligere Virksomhed, han foreviser og forklarer, men en eenlig Kæmper vinder sjel- den et. Slag. , ,,, , De gamle Pri^ciper vare forladte; det første Tidsrum er til Ende, og et andet begynder. Det gaaer fra 1845, til Nutiden, og kendetegnet for dette er, at Reclamen mere og mere faaer Lov.,til.,at bemægtige sig Foreviisningerne,Man maa nu imid­ lertid ikke .troe, at dette Omslag kom pludselig , nei det. viste sig lidt, efter lidt, og man maa heller ikke,troe, at man ikke, navnlig i Begyndelsen-af Tidsrummet, søgte at. lægge Betydning i Fdreviisningerne.,, Men betegnende er det, at Foreviisning$- comiteen, der tidligere holdt ikke saa faa Møder, hvori, bl. A. ogsaa Sager af almindeligere Betydning, bleye discuterede, efter­ haanden saa godt,som aldeles ophører med at holde Møder;, dets enkelte Medlemmer forestode hver sin Aften i alt Fald af Nayn — Foreviisningerne,, pien ,de stode uden Forbindelse, medhinanden;, der var, ingen Plan,; ja saa vidt gik det, at Co­ miteen ofte endog valgte Formand »ved Rundskrivelse«! de Mænd, der i dette Tidsrum have været Foreviisnings c omi te en s (fra 1851 Foreviisnings ud va lge t s) Formænd ere følgende: ...

i.sr ,1846—43: Hofforgylder sPj(jC h r. Damb a ,L ^1848—49:, Konstdreier J. A. SchiwartZi i,

vu sli

1 1849—51: Mechanicus H. H. Ba umng a r t en ; { / ; mxa -iio-, 1851—5 7 Filehugger W. Nayj or. r.\ :• b '-Mi. ■éu 1857—75: Malermester S. Holm er. - :> :-r >;ns( iii'.-Et af de første Spørgsmaal, der i denne Periode syssel­ satte Comiteen, var, hvorledes Beskrivelserne af de stedfundne Foreviisninger skulde affattes. Dette Spørgsmaal var imidlertid arvet fra den forrige Periode, thi Hof-Konstdreier J. G. Schwa r t z havde i sit sidsteFormandsaar sat det.i Bevægelse; han havde ikke fundet sig tilfredsstillet ved de hidtil fremkomne Meddelel­ ser. Efter, hans Mening skulde Løsningen .findes yed at: for- maae en technisk dannet Mand til at forfatte dem, og hans Tanke var ihenvendt paa Lector Wi l k en s, men det blev be­ stemt, at Udvalget selv skulde besørge Beretningerne :under fornøden Assistance af Foreningens Secretair, •hvilket utvivl.somt vilde føre itil, at det blev Secretairen,, som forfattede dem. Løs-i ningen var ikke heldig i og for sig, men nu traf det sig, at Foreningen i Copist under Generaltoldkammeret Ludv i g Bis*, s e r u p , der i 1845 fulgte efter Bogholder W i um , havde faaet øn dygtig Secretair, saa Resultatet blev en virkelig Forbedring af de her omhandlede Beretninger; de bleve fyldigere, gave ikke faa interessante Enkeltheder, ja bleve tildeels oplyste,med Tegninger. Dette vedblev imidlertid ikke. , Den 17de Septem* ber .1852 døde Secretairen, kun 37 Aar gammel, og nu .synke Beretningerne væsentlig néditil at blive kun en tør Opramsning af de udstillede Gjenstandø. : : jc u .i >. i i - Alt var langtfra, .som det burde være,. og Foreviisnings- udvalget følte det utvivlsomt selv; derom vidne, synes, det i alt Fald, dets i atter og atter gjentagne Opraab til de Industri­ drivende om at udstille. »Man kan ikke noksom ønske, at-det maatte blive de Industridrivende ret tydeligt«, hedder det i 1848, »hvilken directe og indirecte Nytte, det har for dem selv og Andre,, naar, deres Frembringelser ret hyppigt og i større Mængde maatte fremlægges ved Møderne«; . vore:.Haandværkere dadies. for alt for stor Beskedenhed, og der. rettes en indtræn* gende Opfordring til dem om at udstille, selv om de vedkom* mende Gjenstande ikke ere noget Udmærket, Udstilleren vil .dog have Nytte deraf, thi, hedder det, jo hyppigere hans EXembrin-

122

gelser sees af det store Antal Besøgende , des mere békj endt bliver han og hans Arbeide, og des lettere skaffer han sig den Anerkjendelse, som hans Produet gjør ham værdig til.« I 1849 hedder det, at man »med stor Fornøielse modtager cou- rante Gjenstande«; Nytten ved at udstille frémhæves paany, og det tiiføies endelig, at Comiteen »med Fornøielse er beredvillig ■ til at erstatte de med Transporten forbundne Omkostninger«. Sikkert er det nu, at Krigsaarene fra 1848 vare vanskeligé, men at Grunden til disse Opfordringer dog ikke maa søges heri, sees deraf, at Opfordringerne fortsættes efter 1851; de komme attér og atter igjen. Man lagde Vægt paa den mercantile Side af Sagen og glemte aldeles den oplysende, hvilket afgjort sees af den Efterskrift^ hvormed Beretningen om Forevisningerne i Vinteren 1859—60 fremtraadte. Efter at Forevisningerne ere omtalte som et »hensigtsmæssigt Middel for Producenten til hurtigt og uden Bekostning at gjøre nye Frembringelser be- kjendte for et stort Publicum«, henledes Opmærksomheden paa den Omstændighed, »at samtlige Gjenstande forud annonceres f næsten alle Dagblade«, og der sluttes med et Ønske om, at Foreviisningerne mere og mere maae udvikle sig ikke alene ved de Industridrivendes, men ogsaa ved de Ha nd l e nd es Deel- tagelsé og Interesse !! Hermed vare alle Bomme sprængte, og man har da ogsaa seet, at Foreviisningerne have været brugte til at-skaffe vedkonunende Udstillere gratis Filialudsalg. . ^ ‘ Men dette har aldrig været Meningen med Industriforenin­ gens Forevisninger—- allerede Udtrykket »Foreviisning« er en Protest herimod; der er i det ikke den Qærneste Antydning af Salg, men næsten en .Fordring om Forklaring, og Udvalget synes ogsaa' at have følt det. Det kommer frem i Afgjørelsen, hvorledes Beretningerne om de stedfundne Foreviisninger skulde affattes. * a'. Det var i 1846, at L. B i s s e r up fik Indflydelse paa Be­ retningernes Affattelse, og. efterhaanden blev Sagen ordnet saa­ ledes, ' at der i en samlet Beretning blev gjort Rede for et heelt Aars Foreviisninger. Allerede dette, var næppe heldigt, men den fra først af ganske fyldige Beretning sank efterhaanden ned til at blive en -tør Opramsning, og Hof-Kronometerfabrikant L. Urban J ø r g e n s e n stillede da i Mai 1856 Forslag om, at det skulde paalægges dem, som forestode Foreviisningerne,

at skaffe saa fuldstændige Oplysninger om de udstillede Gjenstande 'som muligt til Brug for Beretningen, Forslaget blev vedtaget, men Betydning fik det ikke, thi i November s. A. vedtog, man, at der skulde antages en kyndig Mand til at forklare de ud­ stillede Gjenstande og til under Udvalgets Tilsyn at affatte de oven omtalte Beretninger. Dette var et Skridt frem i rigtig Retning; polytechnisk Candidat S. Simme l k iær engageredes, og siden den Tid har Industriforeningen stadig haft en For­ klarer; ,i 1858 blev Simmelkiær afløst af Cand. polyt. B. J e n ­ s e n og denne i 1873 af Cand. polyt. P. Svendsen . For- klarerinstitutionen er en Protest imod det mercantile Princip. -< ( Havde man end faaet Forklarere, var Spørgsmaalet:.om Beretningernes Form dog ikke dermed bragt til Afslutning. Fra 1ste Januar 1857 fremtraadte de aaarlige Beretninger i en ny Skikkelse. Stoffet var ikke længere ordnet alfabetisk efter de Udstillendes Navne, men fagmæssigt efter de forskjellige indu­ strielle Brancher. Det var et Fremskridt, men Fremskridtet var kun lille, da selve Indholdet ikke undergik nogen væsentlig For? andring. Det er derfor ikke forunderligt, at Tidsskriftsudvalget i 1865 »benyttede Leiligheden« til for Foreviisningsudvalget at udtale, at det var meget ønskeligt, om der kunde komme »hyp­ pigere og fyldigere« Meddelelser om Foreviisningerne, men denne Henvendelse faldt ikke i frugtbar Jord. Foreviisnings­ udvalget ansaae det for rigtigst, at Beretningen som hidtil ud­ gik samlet, »navnlig fordi slige Beretninger først burde passere Udvalget«, Den gamle Form blev opretholdt. .To Aar efter fremkom Tidsskriftsudvalget imidlertid med ét nyt Forslag, der denne Gang bestemt gik ud paa, at der skulde gives en Beret­ ning om de stedfundne Foreviisninger hver Maaned eller hvert Qvartal i Stedet for som hidtil hvert Aar, og at Prisen paa de foreviste Gjenstande skulde tilføies. Paa den sidste Deel :af Forslaget meente Foreviisningsudvalget, og det vist nok med Rette, ikke at kunne gaae ind, overfor den første Deel var det denne Gang imødekommende,: men Udtalelsen herom fik '.dog følgende Tilføieise: »Da man imidlertid maatte fastholde, at Beretningen,ogsaa i Fremtiden drøftes af Udvalget,, inden den afgives tir Tidsskriftet, medens det dog vilde: være vel besværr ; ligt at samle saa talrigt et Udvalg hver Maaned, besluttede man at overdrage dette Hverv til et engere Udvalg«. Det er den

124

ovenfor omtalte' forunderligeUlyst til at uleilige Foreviisnings- udvalget med Møder, som her kommer til Orde. Fra Novem­ ber 1867 leveres der nu maahedlige Beretninger, men; frå Sep­ tember 1869 skeer der den Forandring , at hver Foreviisnmg behandles for sig j hvilket bibeholdtes til Udgangen af 1875. Hvilken Form Meddelelserne end fik, klæbede dog den gamle •Mangel stadig ved dem; det var og blev væsentlig kunen Op­ remsning af de foreviste Gjenstande.- ; • :■ » - ; Aldeles afseet f r a ; denne Beretningerne^ magre Tilstand, var der i Periodens Slutning en vel ikke kraftig men dog synlig Stræben. efter at vende tilbage til de i den første Periode her­ skende Principer. Man antog Forklarere. Og nok saa inter­ essant er det, at Tidsskriftsudvalget i 1865 foruden at ■ønske fyldigere Meddelelser om Forevisningerne udtalte sig for, at Foredragene paany skulde henlægges under ForeviisningSud- valget. Det ér Ordningen fra før 1845, som ønskes tilbage; et i høi Grad interessant Factum for Enhver, der som Forfatteren af denne Udsigt varmt sympathiserer med Industriforeningens første Tid. Industriforeningen er i Tidens Løb vokset betyde­ ligt, dens Bibliothek er vokset, Mængden'af de aarlige-Fore- drag er vokset m. m ., men navnlig er dens Medlemsantal vokset,-og en naturlig Følge heraf er, at Foreningens eneste Maal, at gavne og løfte Industrien, ikke kan staae lige klart for Alle;1 men derfor bør enhver Anerkjendelse af én Tid,' i hvilken Maalet stod tydeligt for ethvert af Foreningens Med­ lemmer, fremhæves,' og det bør atter og atter accentueres, at »Industriforeningen i Kjøbenhavn« skal være en altid beredt Kæmper for den danske Industries Fremme. Det er den ikke, naar der ved Foreviisningerne tages lige meget Hensyn til den. første den bedste Handlendes indførte Varer og den inden­ landske Haandværkers enkelte, men ypperligt udførte Arbeide. Der maa éondres, og Sondringen maa skee ved en Forklaring, ved et Foredrag som Indledning til i en Discussion:; Jeg er ikke blind for, at »det mercantile Princip« har gjort sig i den Grad gjældendé i Tiden, at Foreviisningerne umuligt med Eet kunne lukke det ude, men just derfor behøves der et Supplement, og dette maa søges i en med Foreviisningerne jævnsides gaaende Foredragsvirksomhed. Det er herefter formeentlig princip-

125

rigtigt at forene Virksomheder! for at skaffe Foreviishingérbg Foredrag'! eet Udvalg. 7 ' - ! •••'*' - • Da det i sin Tid nedsatte Lovrevisionsudvalg, for hvilket’jeg virkede som Formand, i 1875 fremkom med et Forslag til nye Love for Industriforeningen,^var der i dem foreslaae! et samlet Foredrags- og Foreviisningsudvalg, inen dénné enkelte Bestem­ melse mødte — ligesom da Forslaget i sinHeelhed — en Saa ugunstig Modtagelse i Foreningens daværende Bestyrelse, at diet var ugjørligt at gjennemføre den; den faldt. Men gjemt er ikke glemt, hverken med Hensyn til denne Bestemmelse eller til Lovforslaget som Heelhed. Jeg har det sikre Haab, at dét nok en Gang skal vise sig, at- den deri foreslaaede Ordning kan staae Prøve. Men fordi Alt ikke kan opnaaes paa een Gang, bøf Sagen ikke slippes. ForeviisningSUdvalget blev ikke tillige Foredagsudvalg, men derfor har det ikke været ledigt'; under 29de December 1875;vedtog det en Række Bestemmelser, vedrørende Foreviisningerne, der findes trykt S. [27] -[29] og hvoraf her skal fremhæves, at Forklareren hver Fore- viisningsaften, for saa vidt de foreviste Gjenstande give Anledi- ning dertil, skal holde et lille orienterende Foredrag, at de Mænd, dér foreslaae Foreviisningen, have Ret til at udelukke de Gjen­ stande, som de ikke troe det rigtigt at admittere, og at ende­ lig Haandkjøb ved Foreviisnihgerne er forbudt. Det er altsam­ men Momenter, som pege henimod de Principer, der herskede i den Schwartz-Dalhoffske Periode. I Vinterens Løb har Ud­ valget desuden holdt ganske hyppige Møder, der bl. A. have ført til,1at der véd Foreviisningerné1ér blevéh gjort héitiigé Forsøg méd Fagforeviisninger, og at Beretningerne om Fore’- viisningerne fra 1ste Januar 1876 ere fremtraadte i en ny 'Skikkelse. - ! . ' Udvalget har Arbeidet paaskjønnélsesværdigt,5og det vil sikkert endnu kunne lykkes det at gjennemføre forskjellige nyttige Smaaforandringer, inen .tilfulde vil Foreviisningsvirksom- heden ikké kunne blive, hvad den bør være, før Foreningen faaer et nyt Locale med1to Sale, en Foreviisningssal og en Foredragssal ved Siden af hinanden. Men er det opnaaet, skal det nok vise sig, at Foreviisning, Discussion og Foredrag kan og bør være underlagt kun eet Udvalgs Myndighed. ‘ ;! Hermed er den historiske Udsigt AVer Industriforeningens

Fpreviisnmgpr, væsentlig bragt til Epjie;, der ejr kun nogle enkelte smaa Oplysninger at tilføie. I 1846 vedtog, man, naar Leilig- hed frembød, sig, .ogsap, at,aabne Foreviisningerne for Medlem­ mernes Damer. I 1,856 hyttede,Foreningen;fra Østergade til Holmens C^na!,, og, sapime Aar begyndte Foreviisningerne at ygrfa tilgængelige,.Søndag Formiddag, foruden Fredag A f t e n , I Slutningen ,af, 1868, hley det bestemt, at Foreviisningerne ogsaa skulde være tilgængelige; .Lørdag Fprpiiddag, samt øt, hverFore- yijsning skulde foreptaaes.af to. ,i;iStfldel; for, som tidljgere kun af jeet Medlem,,a f Fpreyiisningsqdyalgptn , •pen 8de, December 1869 ;blev der yedtaget nogle reglementariske Bestemmelser fpr Foreviisningerne,,,,og; , samtidigf blev det besluttet at, foretage nogle Forandringerved Foreviisningssalep. I , Qctober, 1870 blev det endelig besluttet* at de fire.§ømmerfprpvlisninger skulde falde, bort., Ui ; . / i ..„n,' . , ,Ti| Slutning (ør der ;endnu; el Punkt, som jeg] gjerne vilde henledp Opmærksomheden peø. I Foreningens nye , Love er det. udtalt, at Foreyiiøningsudvølget har Ret til selv at skaffe Foreviisningsgjenstøndp, og i Overeep^stemmelse hermed fore­ slog ,et af Udvalgets Medlemmer (s, S.„[29]), at der aarlig .skulde,- anvendes,.en Sum til Erhvervelse af en Mønstersamling iif industrielle, Gjenstandp., Under den herom opstaaede Dis- cussion blev Forslaget imidlertid taget tilbagebog man vedtog i Stedet at tilskrive Bestyrelsen, at Udvalget i Erkjendelsen af .den .Betydning, et paa rette Maøde ledet Industrimuseum kap have, ønsker, at Industriforeningens fremtidige Lpcale iirøn blive af den Beskaffenhed, at der kan være Mulighed for deri at an- Jægge et Industrimuseum. Vi møde altsaa her en, Udtalelse om, at de to Ting: Industriforeningen og et Industrimuseum bør staae i den nøieste Forbindelse med hinanden; før Mange ivil dette muligviis være en ny Tanke, men jeg skal da gjøre opmærksom^paa, at,Tanken e r,saa langtfra ny, ,at den kan paavisøs næsten Aar for A ^ gjennem hele Industriforeningens .Historie, ;A^ere^e i Indbydelsen til Foreningens Oprettelse er der Tale om Anskaffelse øf »Modeller m., m.«, paø Generalfor­ samlingen i 1839 ytrer Fabrikant E. R. Grove, at det vilde være, rigtigt at anskaffe Samlinger af ,forskjellig Slags til per­ manent Udstilling, og Aaret efter,begynder Fprøningen virkelig at. faae saacjanne Samlinger.,;, Da l ho f f .forærer den en Samling

127

pressede [Papirer, Tegninger og lakerede Varer, og Andre bringe lignende Gaver, saasom daværende1 Fabrikcontroleur (nu Borgermester og Conférensraad) Eh i e r s og Lector Wi l - k e n s. Da den mercantile Industriforening samme Aar forenedes med Moderforeningen, erhvervede denne desuden dens Prøve­ samling. Her er altsaa et Grundlag for et Industrimuseum, og lidt. efter lidt voksede Samlingerne yderligere. Der indkjøbes Dampmaskinemodeller, en Dampomnibus, en elektro-magnetisk Maskine, der gjøres Indkjøb i Stockholm, Paris og Berlin 1844, i Berlin og Wien 1845, ikke at tale om, at‘ Foreningen ved Galatheas Jordomseiling erhvervede en ikke saa rihge Samling af industrielle Gjenstande. Senere bl’ev dér ved' saa godt som enhver Verdensudstilling gjort Indkjøb, og endnu i 1865 fore- slaaer Fabrikeier M. H. Bi ng , at der skal stilles en Sum til Raadighed for Industriudvalget til Anskaffelse af Prøver og Modeller, og Forslaget blev, i alt Fald deelviis, udført'. Der har saaledes Tid efter anden været anskaffet ikke saa Lidt endda, men hvor er det henne? Det er gaaet til Grunde eller solgt. Det'Indkjøbte henlaa udén Tilsyn, det blev støvet og smudsigt, det var i Veien, og saa blev det, i Modstrid' med den oprindelige Tanke, solgt, og Hovedgrunden hertil var — Mangel paa Plads. Den samme Mangel lider Foreningen endnu af, og tiet er Aarsagen til, at det ovenfor nævnte i Vinter i Foreviis- ningsudvalget fremkomne Forslag blev taget tilbage for en Op­ fordring til Bestyrelsen om at have Tanken henvendt p^a et Industrimuseum, naar Industriforeningen skaf have et nyt Lo- cale, og det maa den have. Det nuværende Locale er ikke fyldestgjørende, og* navnlig føles dette ved Foreviisningerne, der, hvis de skulle have en Fremtid for sig-, maae kunne raade over to Sale, en større Foreviisnings- og en mindre Foredrags­ eller Discussionssal. Opnaaes det, er jeg overbeviist om, at et Industrimuseums Nytte snart vil blive erkjendt. Ved hvor mangen Discussion ved Foreviisningerne Fredag Aften vil det ikke kunne være oplysende at kunne hente Samlingens Stykker freni og med dem i Haanden enten støtte eller mod­ bevise faldne Udtalelser? Et Industrimuseum i Forbindelse med gode Foreviisninger vil sprede Liv imellem de Industridrivende, vil bringe dem til selv at træde forklarende frem, vil føae dem til at gjøre Forsøg og Efterligninger. Det vil være dem selv 10

128

t il ,Gavn, mea samtidig, og det er et Hovedpunkt, til Gavn-for Danmarks industrielle Udvikling; for den skal *>In

!