techniske meddelelser, industriforeningens foreviisninger

i.sr ,1846—43: Hofforgylder sPj(jC h r. Damb a ,L ^1848—49:, Konstdreier J. A. SchiwartZi i,

vu sli

1 1849—51: Mechanicus H. H. Ba umng a r t en ; { / ; mxa -iio-, 1851—5 7 Filehugger W. Nayj or. r.\ :• b '-Mi. ■éu 1857—75: Malermester S. Holm er. - :> :-r >;ns( iii'.-Et af de første Spørgsmaal, der i denne Periode syssel­ satte Comiteen, var, hvorledes Beskrivelserne af de stedfundne Foreviisninger skulde affattes. Dette Spørgsmaal var imidlertid arvet fra den forrige Periode, thi Hof-Konstdreier J. G. Schwa r t z havde i sit sidsteFormandsaar sat det.i Bevægelse; han havde ikke fundet sig tilfredsstillet ved de hidtil fremkomne Meddelel­ ser. Efter, hans Mening skulde Løsningen .findes yed at: for- maae en technisk dannet Mand til at forfatte dem, og hans Tanke var ihenvendt paa Lector Wi l k en s, men det blev be­ stemt, at Udvalget selv skulde besørge Beretningerne :under fornøden Assistance af Foreningens Secretair, •hvilket utvivl.somt vilde føre itil, at det blev Secretairen,, som forfattede dem. Løs-i ningen var ikke heldig i og for sig, men nu traf det sig, at Foreningen i Copist under Generaltoldkammeret Ludv i g Bis*, s e r u p , der i 1845 fulgte efter Bogholder W i um , havde faaet øn dygtig Secretair, saa Resultatet blev en virkelig Forbedring af de her omhandlede Beretninger; de bleve fyldigere, gave ikke faa interessante Enkeltheder, ja bleve tildeels oplyste,med Tegninger. Dette vedblev imidlertid ikke. , Den 17de Septem* ber .1852 døde Secretairen, kun 37 Aar gammel, og nu .synke Beretningerne væsentlig néditil at blive kun en tør Opramsning af de udstillede Gjenstandø. : : jc u .i >. i i - Alt var langtfra, .som det burde være,. og Foreviisnings- udvalget følte det utvivlsomt selv; derom vidne, synes, det i alt Fald, dets i atter og atter gjentagne Opraab til de Industri­ drivende om at udstille. »Man kan ikke noksom ønske, at-det maatte blive de Industridrivende ret tydeligt«, hedder det i 1848, »hvilken directe og indirecte Nytte, det har for dem selv og Andre,, naar, deres Frembringelser ret hyppigt og i større Mængde maatte fremlægges ved Møderne«; . vore:.Haandværkere dadies. for alt for stor Beskedenhed, og der. rettes en indtræn* gende Opfordring til dem om at udstille, selv om de vedkom* mende Gjenstande ikke ere noget Udmærket, Udstilleren vil .dog have Nytte deraf, thi, hedder det, jo hyppigere hans EXembrin-