kraks vejviser 1904

94

1904.

flere Steder fandtes ogsaa Murstensgulv. Dette in ­ teressante Fund gav Oplysning om den Husrække, der indtil Branden 1795 afsluttede Højbroplads imod Syd, og som oprindelig var opført paa opfyldt Grund. Ogsaa ved Kloakanlæget ved Gammel Strand, stødte man stadig paa gammelt Murværk, som det dog kun lykkedes at undersøge udfor Nr. 44 — 48, hvor sam ­ menhængende Murværk af Renæssancesten, hvilende paa Granitblokke, kunde forfølges i Siderne af den udgravede Kloakkanal i Retning af Assistenshuset. Paa Resterne af det gamle Murværk havde en se ­ nere Tid opført en Bygning af gule Mursten (Flens ­ borgsten). Funderingen var ligeledes her udført af nedrammede Pæle, hvorover laa 5 Tommer tykke Fyrreplanker i Murens Længderetning. Allerede 1884 havde Kloakudgravninger her foranlediget Fundet af en gammel med Rullesten brolagt Vejbane, der ud imod Ka ­ nalen begrænsedes af et meget uregelmæssigt og pri ­ mitivt Bolværk. Den laa 5 Fod under nuværende Brolægning og havde en Bredde af 10 Alen. Ved samme Lejlighed fandtes ogsaa Rester af det gamle Akcisehus; det laa lige Syd for den endnu ældre Vejer ­ bod, som har ligget der, hvor nu Stedet Nr. 38 Gam ­ melstrand staar. Man skulde kunne vente at finde værdifulde Bygningsdele i de udgravede Tomter af det gamle København, men i den Henseende bliver man skuf ­ fet. Kun yderst sjældent udgraves Sandstensfigurer eller ornamenterede og tilhugne Sandsten. 1 Hoved ­ vagtsgade fandtes dog 1895 to dekorative Figurer, fore ­ stillende et Mandshoved med Fuldskæg og Draperi over Skulderpartiet, og et Kvindehoved med løst flagrende Haar, Zirat over Panden og Halsklæde. De vare tilhuggede til at indpasses i Murværket og havde paa Undersiden en firkantet Fordybning. 1 Slagter ­ mester Jægers Gaard i Gothersgade 36 udgravedes ligeledes to meget smukke kvindelige Karyatider af Sandsten, som Ejeren skænkede til Museet. En Afstøbning af den ene af disse Figurer er opstillet i Gavlfa^aden af den nyopbyggede Gaard. Ogsaa paa Hjørnet af Ny Kongensgade og Vestervoldgade er der i 6 Fods Dybde fundet Karyatider af Sandsten. Et rigt Fund gjordes ved Nørreports Nedrivning, idet man her nedtog hele Portens ornamentale og figur ­ lige Udsmykning fra Kristian V. ’ s Tid. Desværre blev dette Fund splittet. Museet ejer kun en i Sand ­ sten udhugget nøgen, kvindelig Figur i naturlig Stør ­ relse, fremstillet i hvilende Stilling med den højre Arm under Hovedet og det højre Knæ bøjet. Et kraftigt og energisk hugget kvindeligt Hoved fra sam ­ me Ports Figurgruppe lykkedes det at erhverve paa en Auktion i Frederiksborg, hvor det-havde tjent til Dekoration i en Have. Men Resten af Portens Ud ­ smykning findes formentlig i privat Eje, hvorfra dens Overgang til Museets Samling i høj Grad maatte ønskes. Her opbevares ogsaa Frontespicen fra det gamle konge ­ lige Teater, ikke at tale om den øverste Del af Børsens Spir, som Stadsarkitekt Fenger foranledigede over ­ draget til Museet til Opbevaring, og det gamle Jern- rækværk fra Rundetaarn. Et særdeles rigt ornamen ­ teret Jærn-Gitterværk, som var anbragt over Port- aabningen til den Suhr ’ ske Gaards Indkørsel i Frede- riksberggade, har Museet modtaget fra den Suhr ’ ske Stiftelse. Højst ejendommelige Minder fra det 16. Aarhundredes Fagadeudsmykning ere ligeledes skæn ­ kede Museet af Hofjuvelér Rasmussen og Byg ­ ningsentreprenør Andersen. De sad tidligere ind ­ murede i den snævre Gaard til Stedet Nr? 30 i lille Kongensgade og i Stedet paa Hjørnet af Hovedvagts ­ gade og Ny Østergade. De ere begge firsidede Brændtlersplader af ca. 3 Kvarters Højde og Bredde

og 2 å 3 Tommers Tykkelse. Pladen fra Ny Kon ­ gensgade fremstiller i Basrelief en skægløs Mands ­ person i halv Figur, i Reformationstidens Dragt med Baret med Nakkeskygge paa Hovedet. I venstre Haand holder han et bag Hovedet bugtet Skriftbaand og løfter højre Haand, pegende mod Indskriften: help Got. Ganske lignende Dekoration findes paa Huse i Lubeck, hvor denne Industri hørte hjemme, og hvor ­ fra ogsaa vor Dekoration hører. Pladen fra Hoved ­ vagtsgade er fra det 16. Aarhundredes 1ste Halvdel og forestiller en Riddersmand fra Kristian III.s Tid. Figuren bar i Folkemunde Navnet Peder Madsen (fra Peder Madsens Gang) ; det er selvfølgelig ikke no ­

gen bestemt Person, der her er fremstillet. Slige Udsmykninger af Husfa- Qaderne vare almindelige i det 16. Aarhundrede; til Sammenligning kan tjene den store Samling af lignende Basrelieffrem- stillinger, som for en Del Aar siden fremdroges paa Herregaarden Dallund paa Fyen.^ Til Husudsmykningen i ældre Tider hørte ogsaa Skilte, udhuggede i Sand ­ sten og antydende Ejeren

Pladen fra Udved vagtsgade. Haandværk. Fra det 17.

Aarhundrede stammer en paa Hjørnet af Kompagni­ stræde og Gaasegade udgravet Sten-Urskive, som des ­ værre kun er bevaret i Fragment. 1 Niels Hemming- sensgade 9 (Arbejderbanken) fandtes ved Udgravning et Sandstensskilt med Indskrift: ANDERS HELVEGSEN i den forgyldte Rose. Ogsaa Blytækker Nicolai Guderding i Borgergade 56 har 1727 foreviget sit Navn i et Sand ­ stensskilt. Historisk mærkeligt er det Skilt, som ved Udgravning af Grunden til Hotel Bristol fandtes flere Alen under Jorden. Det er et Brændevinsbrænder ­ skilt af Sandsten med Billeder af en Søstad, et Skib, mange mærkelige Fisk, Brænderikar, en Kamel og endelig følgende Vers : „Stat Læser, læs og græd. See hver een Tødel tegnet, Du seer udi mit Skildt den gandske Sted staa blegnet Ved Ildens store Magt, som icke tusin Aar Kand vinde op igjen, som skeede ved det Saar. Min Formand brente først ved en foragtet Praase Da moxen Kiøbenhafn gick over udi Ild. Bedrøved Læser, føøl om ev din Skoe med Hoese Kand føele Brandens Bol. Gud dømte. Tie nu stil. “ • • I Dette mærkelige Minde om den store Ildebrand 1728, som netop udbrød paa dette Sted, er paany indsat i den nu rejste mægtige Bygning. Af og til forefindes ogsaa tilhugne og ornamen ­ terede Kalk- eller Sandsten, saaledes et fra Statens Materialgaard i Hestemøllestræde med Staden Køben ­ havns Vaaben og et af ornamenteret Indfatning om ­ givet • Vaabenskjold med Hjelm, fundet i Frederiks- berggade ud for Apotheket. Størsteparten af de fra de gamle Brandtomter fremdragne Levninger bestaar dog af brændte Lersager, og særlig da af Kakler fra de gamle monumentale Kakkelovne, som gav Da ­ tidens Rum deres hyggelige Præg, men som des ­ værre ikke her forefindes i et eneste helt bevaret Eksemplar. I Tysklands og Schweitz ’ s Museer vil man derimod træffe prægtige Ovne af denne Slags, om hvis dekorative Virkning de bevarede Kakler give et svagt Begreb. Dekorationen bestaar af en Sammen ­ blanding af Blomster og Frugter, Palmetter med