kraks vejviser 1904

1904.

93

anden hæver en Kølle mod et Træ, den tredje slag ­ ter et Svin. Dette Stykke stammer rimeligvis fra c. 1300. Det fandtes c. 4 — 5 Alen under Jorden. 2. Den nyere Tid. I det 16. og 17. Aarhundrede fik København det Præg, som det bevarede indtil de store Ildebrande 1728 og 1795, men hvoraf nu kun enkelte Spor ere tilbage. Det er Renæssance- og Baroktidens solide Mur- og Sandstensbygninger og pyntelige Bindingsværksbygninger, hvis sørgelige Levninger vi finde i de Tomter, paa hvilke det 18. og 19. Aarhundredes København rejste sig, som nu viger Pladsen for den nye Tids kolossale Bygnings ­ komplekser. Enhver Københavner kender de faa, men saa smukke og ejendommelige Bygninger, som staa bevarede fra hin Tid, med deres røde Murstensmure, de graa Sandstens-Vinduesindfatninger, og de snørk ­ lede Gavle : Christian IV. ’ s Bygninger, Efterslægtens Gaard paa Østergade, Hafnias paa Amagertorv, og den gamle Gaard paa Hjørnet af Niels Hemmingsensg. og Amagertorv overfor Helligaandskirken, der dog har mistet sit gamle Præg. Hist og her ser man endnu Bin ­ dingsværksbygninger, somgaa tilbage til det 17. Aarhun ­ drede. Den saakaldte Admiralsgaard i st. Kongensgade 21, som opmaaltes og undersøgtes af Nationalmuseet ved Arkitekt Mathiesen og Assistent Chr. A Jensen, og hvis Beskrivelse er givet i Tidsskriftet „Fra Arkiv og Museum “ , var et smukt Eksempel paa hin Tids borgerlige Bygninger. Rundt om i Byen findes lige ­ ledes bevaret smukke hvælvede Kælderrum, som lldebrandene have skaanet, og som benyttedes ved Genopførelsen af de nedbrændte Huse. Eksempelvis kan nævnes — foruden den smukke Kælder i Efter ­ slægtens Gaard — de store hvælvede Rum i Vin- gaardsstræde Nr. 6, en Gaard, hvis Historie kan for ­ følges tilbage til det 15. Aarhundrede ; ligeledes hvæl ­ vede Kælderrum i Kultorvet 4, Hauserplads 9 og Postgaarden paa Købmagergade ; ved Nedrivningen af Antoniestræde 15 fandtes hvælvede Kældere; udfor Hjørnebygningen ved Klosterstræde og Vimmelskaftet findes under Gaden hvælvede Rum, som maaske gaa endnu længere tilbage i Tiden. Det vil være af Interesse at faa Underretning om, hvor slige hvælvede Kældere endnu er bevarede, for at de kunne blive opmaalte og undersøgte. De ved Udgravninger i Grundene fremkomne Levninger af Bygninger fra 16. og 17. Aarhundrede frembyde ikke større Interesse. De ere i Alminde ­ lighed saa ødelagte, at det ikke er muligt at finde nogen Vejledning til Bedømmelsen af de Bygninger, hvis Fundament de have dannet. En Undtagelse gjorde dog det Fund, som kom frem ved Kloaknedlægningen paa Højbroplads i Aaret 1902. Fra Hjørnet af Nr. 12 tiF det modsatte Hjørne Nr. 21 udgravedes her en Mur, som var 3 Fod og 10 Tommer tyk, opført af røde Renæs ­ sancemursten, hvis øverste Skifte laa 3 l / 2 Alen under Stenbroen, og som maaltes til en Dybde af 10 Fod, uden at naa Underkanten af Kampestensfundamentet. Den var sammenbygget med en Mur under en Vin ­ kel paa 90 Grader, hvis Granitfundament laa ca. 6 l /a Fod under Stenbroen (l 1 /* Fod over dagligt Vande). Over Fundamentet laa glatte tilhuggede Granit ­ sten, som dannede Bunden i en muret Aabning i. Murstensmuren, der afsluttedes foroven af et fladt dobbelt Buestik, medens der i Bunden var muret 5 Skifter af smaa gule Klinker. Denne Tilmuring stod øjensynlig i Forbindelse med, at der var lagt et Bræddegulv i større Højde end Aabningens Bund. Med Afbrydelser kunde Muren forfølges langs med Kanalen, et enkelt Sted ligeledes med vinkelret til ­ stødende Mur. I selve den til Kloakledningen gra ­ vede Kanal fandtes Egepæle nedrammede i Bunden ;

til Armbrystbolt samt enkelte Brugsgenstande frem ­ gik, at det udgravede Slæbested hidrørte fra Middel ­ alderen. Medens Udgravninger i Grundene allerede have givet og i Fremtiden ogsaa ville give gode Oplysninger om Kø ­ benhavns ældre Topografi, ere de gjorte Fund af Brugs ­ genstande overmaade faa. I første Række staa de to Trækander, som ved Nedrivningen af det gamle Slot i Kristian VI ’ s Tid fandtes i en lille tilmuret Hvæl ­ ving i Grunden af Slottet. De ere indvendig beklædte med forgyldt Sølv og indrettede saaledes, at naar et Glas anbringes over en lille Ventil paa Fodstykket, flyder Vinen ud af en Tap paa Kanden. Jævnlig har man fundet store Skakbrikker af Ben og Hvalrostand,

Skakbrikker. forestillende Konger og Riddere med Hjelm og Brynje. Den mærkeligste af disse er fundet i Kristenbernikov- stræde; den fremstiller en Ridder tilhest, holdende en Fane i højre Haand og et Skjold, hvori et Men ­ neskeben, i venstre Haand. Ved hver Side af ham staar en Bueskytte med Armbryst, og ved Foden af det hele har været anbragt 15 lignende staaende Bue ­ skytter, hvoraf kun svage Spor ere tilbage. Fra Fre ­ deriksberg Allé Nr. 7 stammer en ligeledes særdeles rigt udskaaret Skakbrik, forestillende St. Jørgen i Kamp med Dragen under en tredobbelt Bue ; paa den anden Side af Brikken er fremstillet en Mand en face, der rider ud af en Port; paa hver Side af ham staar i en rundbuet Dør en Kriger. Af middelalderlige Vaaben forefindes kun et Jernsværd med et S 1 /^ Tomme langt Fæste, prydet med ophøjede, skraatriflede Baand, af smuk, slank Form, velbevaret Klinge med ophøjet Midtribbe langs begge Sider ; det er fundet ved Lade- gaardsaaens Udløb i Peblingesøen. Endvidere en sam- menslaaet Stormhue af Jernblik, i hvis Nakke Hylstret

ses, der har optaget Fjer ­ busken ; den er funden i Prinsessegade paa Kristi- anshavn. Fra Krystalgade

? stammer et Ærme. Fra Pilestræde,

Ringbrynje- Slotspladsen, fra Jermers

Skanse, fra Niels Juels- gade og andre Steder hid ­ røre Spydspidser, Arm- brystbolte, Hjulsporer,Kni ­ ve, Stobem.m. En Rosen ­

Stormhue.

krans, bestaaende af en Messingkæde, hvorpaasmaa Per ­ ler af Træ, og ved hvilken der hænger to Messing-Medail- loner med St. Filomenas og Sancta Maria Lauretanas Bil ­ leder er fundet ude paa Vesterbro. Fra Boghandler Gads Gaard i Vimmelskaftet stammer endelig et interessant Smykke af Bly, af fladt gennembrudt Arbejde. I Midten ses en tronende Figur med en Lilje i hver Haand,udenom den, i 6 Cirkler 6 Figurer, Allegorier paa Maanederne ; tre af Figurerne ere barhovede, den ene saar, den anden tær ­ sker, den tredje skærer Kornet ; de andre tre Figurer have Hætte over Hovedet; den ene plukker Frugter, den