kraks vejviser 1904
95 Englehoveder over og Delfiner ved hver Side, Løve hoveder og fantastiske Dyreformer. Undertiden findes velformede Figurer i brogede Datids Dragter: Riddere med Baret og Kaarde, Damer i stramme Kjoler og krusede Pibekraver, Trommeslagere og Landsknægte, bibelske Fremstillinger, blandt hvilke ofte forekom mer Judith med Holofernes ’ s afhuggede Hoved. En prægtig 6 l / 2 Tomme høj Dekoration har Skjold form med Kongekrone over og med Frederik III. ’ s Navnetræk i Feltet, under hvilket hans Valgsprog: Dominus providebit. Ved Siden af Navnetrækket er indridset Aarstallet 1654 (fundet i Skydebanens Have). Af Kakelfundene har det af Murmester Frohne 1882 gjorte Fund i Møntergade særlig Interesse, fordi der sam men med velbevarede Kakler af forskellige Former tillige fandtes Brudstykker af brændte Lerforme, hvori Kak lerne vare pressede, hvilket viste, at man her var stødt paa et Pottemagerværksted, maaske den „Lars Potte mager ved Mønten", hos hvem Universitetet i Følge dets Regnskaber 1579 gjorde Indkøb. Museets overordentlig rige Samling af Kakler skyldes væsentlig den Omhu, hvormed københavnske Arbej dere ved Grundudgravninger opsamler selv de mind ste Skaar og bringer dem til Museet, som udbetaler en lille Dusør, naar Fundet indeholder om end blot enkelte Sager af nogen Betydning. Det samme gælder Opsamlingen af de Masser af Husgeraad, som findes paa Tomterne, Stobe af hvidt og brunt Ler, hvis Dekorationer ofte ere af stor Virkning, Gryder og Krukker, Glas, Flasker, Fajancer og Porcellæns- genstande, Knive og Messingskeer, Sakse og Lyse sakse, kort sagt enhver Brugsgenstand fra fordums Tid. Omend Størsteparten af saadanne indkomne Sager lægges til Side eller bortkastes som ubrugelige, saa er den bevarede Rest tilstrækkelig til at give et godt Overblik over de svundne Tiders daglige Liv i de lavere Samfundskrese, som i Følge Naturens Orden ikke have stillet store Krav til Livsfornøden hederne, og hvis Bohave paa Grund af Materialets Tarvelighed ikke har haft nogen Betydning for Da tidens Samlere og derfor har været viet til Under gang. De ejendommelige, ofte smukke Former og den fine Smag, hvormed selv tarvelige Genstande ere udstyrede, sikrer dem endnu en Plads i vore Museer. Af Steder, hvor saadanne fortrinlige Fund ere gjorte, maa særlig nævnes Jordans Gaard i Pilestræde, Larslejstræde 5, Amagertorv 6, Tornebuskegade 4 og 6, Østergade 1, store Kongensgade 26 og 36— 38, Nørregade 2, Skindergade 17, samt Reformert Kir kes Gaard i Gothersgade, fra hvilken sidste en fuld stændig Samling af Brugsgenstande fra det 17. Aar- hundrede skriver sig. Den udgjorde henved 600 Stykker. Herimellem fandtes Kniplepinde og Filérstokke, Fin gerbøl, en Naalepude med Naale i, Flakoner og Smin kekrukker, Kamme, Fade, Krukker, Trætallerkener, Knive, Gafler, Skeer, Lysesåkse og Lysepiber, Trefød der og Stegepander, Risekoste, Tobakspiber af Kridt, al Slags Værktøj, Malerpensler, Skotøj, Handsker og Vanter, Vaaben, Kegler og Dambrikker, endogsaa en tilskaaren Skrivepen, endelig en Mængde Legetøj, Duk ker, smaa Træheste, Piske, Snurrer m. m. (Boths Be retning i Nationaltidende for 30. Januar 1886), alt hid rørende fra Frederik Ill ’ s og Kristian V ’ s Tid. Ved Københavns Voldes Sløjfning, Fæstningsgrave nes Tørlægning og Bebyggelsen af Terrænet mellem Voldene og Søerne, som udførtes i Tidsrummet 1870 _ 1896 fremkom paa forskellige Steder ikke alene, som allerede omtalt, Levningerne af de middelalder lige Befæstningsanlæg, men ogsaa mange positive Vid nesbyrd om den berømmelige Kamp, som udfægtedes paa disse minderige Steder 1658 — 59. Det var selvføl
gelig væsentlig Sager, hidrørende fra Krigsvæsenet, saasom sønderbrudte Haandvaaben, Hjullaase af Gevæ rer, Fuldkugler, Granater, Mordslag, Lunter, Rester af Hestetøj, Sporer, Trommestikker, Fløjter, Fodtøj, et Par Bluser af grovt Lærred og en Del opkrampede brune Hatte, formodentlig Soldaterhatte. Ved Helmers Bastion, som særlig var udsat for den fjendtlige Beskydning, fandt man i et næsten horisontalt Lag 12 og 18 pun- dige Kanonkugler i Hundredvis. Mindet om de i Storm natten faldne svenske Soldater kom frem ved Udgrav ninger i Colbjørnsensgade Nr. 9, hvor der fandtes Masser af Skeletter af unge kraftige Mænd, sandsyn ligvis Levningerne af de Soldater, om hvilke Præsten Hjørring i sin „Lejerkrantz" fortæller: „Den 17. og 18, Februari lod kgl. Majestæt alle døde Svenske sammen slæbe under Volden, som de selv tilforn havde bygt til Fordeel imod Bven, og derpaa nedskyde alle Vol dene deromkring. “ *Ved Udgravningen af Grunden til Matr. Nr. 221 — 22 i Gothersgadens Forlængelse fand tes Skelettet af en Hest, Hestesko, Bidsel og Sporer, de sidste særdeles smukt forarbejdede Stykker, samt en Medaille, der paa Aversen viste Gustaf Adolfs Brystbil lede og paa Reversen en siddende Kvindefigur med Lyre og Overflødighedshorn samt Omskriften : Felicitas Musarum Upsal. Foruden disse Krigsfund gjordes og saa næsten overalt Fund af lignende Beskaffenhed som det ovenfor omtalte borgerlige Fund fra Reformert Kirkes Grund ; særlig righoldig var den opfyldte Grund ved Ahlefeldts Bastion (nu Frøken Zahles Ejendom), hvor der tidligere havde ligget den saakaldte Lucie Dam, som før Belejringen 1658 — 59 var bleven opfyldt væsentlig med Fejeskarn og andet Fyld fra Byens Ga der og Grunde. Foruden disse større samlede Fund, som i saa høj Grad har beriget vor Kundskab til Fortidens, særlig det 16. og 17. Aarhundredes borgerlige Liv, er der gjort en Masse af enkelte, Fund, hvoraf en Del have historisk Betydning. Iblandt disse maa først og frem mest nævnes Resterne af den Sølvpokal, som Kong Jakob I. af England under sin Nærværelse ved en paa Universitetet foretaget Doktorpromotion lod sine Folk bringe sig for at drikke paa de nye kreerede Dokto rers Sundhed og derefter skænkede til Universitetet. Den opbevaredes siden hos Rektor magnificus og brug tes ved alle Universitetsfester, indtil den i 1807 gik tilgrunde under Bombardementet, da Rektor, Professor Niels Treschows Bolig ødelagdes. Man fandt i Rui nerne Levningerne, som nu opbevares i Nationalmu seet, og skønt stærkt ødelagte og forbrændte dog give en klar Forestilling om dette smukke Renæssancestyk kes Udsmykning og Ornamentering. Af ikke ringe In teresse for Københavns Historie er en Del Signeter, tilhørende forskellige Institutioner, og dels fundne, dels skænkede til Museet. Saarlægernes Signet har Omskrif ten: Siegel der Wond-Aertzte und Bader in Copenha gen; Klokkestøbernes Signet fra 1635: S. der meister und gesellen in Kohpenhagen ihr ampst bistzier; i Mid ten er fremstillet to korslagte Kanoner, en Klokke og to Lysestager; Tømmermændenes Signet fra 1632: Siegel des, Wivtdens der Havszimmerman in Koppen hagen, med Fremstilling af et Skjold med Tømmer mands-Værktøj ; og endelig Christianshavns Signet fra 1641. Det sidstnævnte interessante Stykke har Om skriften: Cristianshaffnns Stadt Waben. Si devs pro nobis qvis contra nos. I et Midtfelt ses en høj, i flere Partier delt Taarnbygning med en rundbuet Port, hvori staar en Løve paa Bagbenene ; over Porten ses Kri stian IV ’ s kronede Navnetræk. Ikke ringe Interesse frembyder ogsaa en gammel flad Jernalen, fundet i Grunden under den ældgamle Vejerbod ved Gammel strand. Den er 30 5 / 8 “ lang °g forsynet med en Jern-
Made with FlippingBook - Online catalogs