WeysesBiographie

22

at være flittig i mit Kald — jeg afskrev en P o s t­ dag 28 Breve — , var han dog ikke tilfreds med mig, og efter 8 Dage var hele den Herlighed til Ende. Enten han nu mærkede, at jeg kun havde liden Ly st til Handelen, eller han var bange for, at jeg for mine dengang meget svage og inflam- merede Øjne — en Følge af de ondartede Kopper — ikke kunde holde den megen Skriven ud; nok, han erklærede min Fader, han kunde ikke bruge mig. Nu henlevede jeg nogle meget kummerfulde Dage i min Faders Hus, da han gjorde mig de meest levende- Bebrejdelser, i den Tanke, at jeg havde ladet mig mærke med min Ulyst til H an ­ delsfaget. I denne Kvide blev jeg en Dag buden til G a e h l e r s og fandt hos ham Professor C a r l F r i e d r i c h C r a m e r , hvem U n z e r havde fortalt saa Meget om mit musikalske Anlæg, at han b e ­ sluttede a t høre mig engang spille. Mit Spil be­ hagede ham meget, han undredes over mit kraftige Anslag og min Færdighed og erklærede: jeg maatte endelig blive Musicus og lære Compositionen, og den bedste Lærer for mig var hans Ven, Capel- mester S c h u l z i Kjøbenhavn. Jeg skulde altsaa om 8— 14 Dage til ham i Kiel, da vilde han be­ fordre mig videre og anbefale mig paa det Bedste til S c h u l z . Fuld af glad Haab melder jeg min Stedfader det og fik hans Samtykke til Rejsen. Fjorten Dage efter, henimod Enden af Oktober,