WeysesBiographie

23 s a tte jeg mig, nødtørftig forsynet med Klæder og Linned, med 15 danske Rigsdaler og en Dukat, min Bedstefader havde foræret mig, i Lommen, paa Postvognen og kjørte bort under gjentagne 1 or- maninger af min Fader, endelig at være sparsom paa Rejsen, at fortære saa L idt som muligt i V æ r ts ­ husene og behjælpe mig paa Vejen til Kiel med det Brød, Smør og Ost, han havde givet mig med, saalænge det vilde vare. Tæt indpakket i den gamle med ormstukket Flonel forede Stoffes Kappe, som min Bedstefader af et godt Hjerte havde foræret mig, sad jeg nu der ganske ene paa Postvognen, stum og fordybet i mig selv, fuld af Forventning om de Ting, ^der skulde komme. Postillonen lod mig imidlertid ikke længe have Ro, og udspurgte snart den uerfarne Yngling om Alt, hvad han vilde vide. Da han hørte, jeg var Musikus, blev hans Forfængelighed vakt, og han lod sig med Iver høre paa Po sth o r­ net og kaldte mig bestandig siden ved hvert tredie Ord Hr. Musikant. løvrigt mødte der mig paa hele Rejsen intet Mærkeligt. Med min Faders F o r­ maning til Sparsomhed i Minde, blev jeg paa Poststationerne sædvanlig siddende paa Vognen og ventede taalmodig til friske Heste vare for­ spændte, da jeg bildte mig ind, jeg maatte betale Noget for Opholdet i Værtshuset, om jeg end ikke fortærede Noget. Men da jeg havde tab t min Ost (et desto føleligere Tab for mig, da jeg var en