WeysesBiographie

21 bittreste Taarer. Fo r at faae mig fra Musiken, lukkede de endog mit Claveer til, og jeg maatte ikke engang spille hos min Bedstefader. Dette Forbud varede imidlertid ikke længe. Min Moders gode Hjerte blev snart rørt ved min Bedrøvelse og bevæget til Eftergivenhed. Min Bedstefader gjorde ogsaa Sit, forsøgte paa at bevæge B a c h til at give mig Undervisning i Compositionen og bragte mig engang til Hamborg til ham i en Kirke, hvor han ju st holdt Prøve. Men han tog meget koldt imod os, tog liden eller slet ingen Notitse af mig, og jeg saae ham aldrig siden. Efter at dette mit eneste Haab var slaaet fejl, blev der nu ingen anden Udsigt tilovers tor mig end den mig forhadte Handelsstand; at studere havde jeg ingen Penge til, og jeg saae med Frygt og Bæven min Confirmationsdag imøde. I denne Tid indtræffer den i »Janus« omtalte tidlige Op- staaen, da jeg om Dagen ikke havde nogen Tid at spille. Ved Paasketider 1789 blev jeg confir- m e re t; i Juli samme Aar døde min Moder, og nu maatte jeg endelig bide i det sure Æble og be­ slutte mig til at blive Kjøbmand. «Men Du gjør det dog gjerne?« sagde min Stedfader, da jeg meldte ham min Beslutning. »Ret g je rn e!« svarede jeg sukkende og løb op paa Loftet for at kunne græde ud i Eenrum. 1 September skaffede min Fader mig en Plads paa Kjøbmand O t t o M a t - t h i e s e n s Contoir. Endskjøndt jeg bildte mig ind