WeysesBiographie

187 E. T i l W e y s e s J u b i l æ u m (d. 4de April 1842). I.

Til den unge Doctor pliil. Prof. Weyse. Mel. Langt højere Bjerge saa vide paa Jord. E r Striden de lana caprina*) forbi, Og Præses h ar holdt sine Taler, Da kaares en Doctor i Philosophie Og hilses ved fyldte Pocaler. Men sjeldnere skeer, om end ej det er nyt, A t see ham creeret foruden Dispyt. Dog her ikke let kunde Strid finde Sted, Slet In te t var her disputabelt; Her gav Harmoniernes Fader sin Fred, Han gjør selv Diplomet cantabelt. Den Mand, Facultetet har k aaret til sin, Har skrevet sin Adkomst paa Nodelatin. Og er ej den rigtige Philosophie Den Eenhed, som stærkest forbinder? Men hvad er vel Eenhed, som den Harmonie, Hvis Næ t sig om Tonerne spinder? Hvad Yiisdommen taler til A a n d e n med O r d , Det toner for S j æ l e n i S t e m m e r n e s Chor. *) Strid om Gedernes Bedækning er Haar eller Uld (o: Trætte om en ubetydelig Ting).