WeysesBiographie

18 « Og Han, som befaler i Tonernes Dands Med Kunst, hvori Viisdommen spores, Fo rtjen er om Issen den hædrende Krands, Vi skylde ham S u m m o s h o n o r e s . Til Mester (Magister) han selv sig har gjort, Nu sprang han til Doctor, og Springet er stort* Professor og Doctor de følges nu ad, End staae de dog ikke ved Grændsen; Engang Medicinen ham skjænker sin Grad Med samt Practicandi-L icensen, Saavist som Apollo, der kaared ham ud, E r baade for Læger og Sangere Gud. Dog, det maa nu blive, som helst det vil gaae, Besluttet af Guden og Læg er; Om E e t kun Apollo bestorme vi m a a e : A t skjænke ham Sundhedens Bæger, A t vogte hans Liv til den sildigste Tid, D a Krandsen er grøn, om end Lokken er hvid. See ned, Harmoniernes Gud, til din Søn End længe med Øjnene milde! Forvist han dig skjænker den herligste Løn A f Tonernes evige Kilde. E n d længe han smykke vort danske P a r n a s ! L a d Ønsket sig hæve ved Klangen af Glas! J. L. Heiberg.