WeysesBiographie

186 Ej Tiden har svækket den skabende Aand Og adspredt hans anende Drøm; End bryder han vældig de jordiske Baand I Tonernes Strøm. K jækt gløder hans Øje, højt banker hans Bryst, N aar Harpen udtaler hans Smerte og Lyst, Hans B r a n s e , som L atteren vækker, Og L u d l a m , hvis Taarer os skrækker, Ved Udtryk og Sjæl er foreent. Hans Krands er fortjent;. Thi hans Kvad tone herligt, som reent! Lev længe, vor W e y s e ! og udfold din Sjæl, Mens Harpen for Folket du slaaer; Du henter din Rigdom af Sandhedens Væld, Som aldrig forgaaer. J a , Danrigets Piger skal nynne din Sang, Som fødtes og fødes i Dannemarks Vang ; Din Lovsang fra Templet skal svæve Og Aanden til Guddommen hæve Ved herligt Halle lu jah -Cho r! Som hædret og stor Evigt W e y s e skal mindes i Nord!

Th. Overskou.