WeysesBiographie

14 a t takke. Ved de evindelige Lovtaler og Smige- rier af Folk, for hvem jeg lod mig høre, og ved min Bedstefaders til Sværmerie grændsende E n th u - siasme var jeg bleven temmelig forfængelig og holdt mig virkelig for et overordentligt Lys i Musiken, med hvem F a a eller Ingen kunde sammenlignes; især gjorde jeg mig meget til af at kunne spille Alt, hvad der blev forelagt mig, i hurtigste Tempo fra Bladet. Da G a e h l e r imidlertid forelagde mig et Præludium af J. S. B a c h , vilde det, for første Gang i lang Tid, aldeles ikke gaae med denne Spillen fra Bladet, hvorover jeg blev ikke lidet frapperet. Nu gjorde G a e h l e r mig opmærksom paa det Upræcise i mit Spil, og gav mig J. S. B a c h s Værk hjem med til videre Øvelse. V a n ­ skeligheden ansporede mig, og hvorvel jeg ikke fandt megen Fornøjelse i dette mig ubekjendte Genre, øvede jeg mig dog flittig og var snart istand til a t forespille G a e h l e r adskillige Stykker af J. S. B a c h til hans Tilfredshed og temmelig kor- rect. Nu laante G a e h l e r mig siden af sin rige Skat af Musikalier Alt, hvad jeg fik Ly st til. Som en Discipel af den Hamborger B a c h var han en inderlig Beundrer af denne store Mand, ejede alle hans Værker og den største Deel af J . S. B a c h s Værker i Manuskript. C. Ph. E. B a c h besøgte ham ofte og spillede for ham og en liden Kreds af udvalgte Venner. Jeg har desværre al­ drig hørt B a c h spille. Da jeg blev bekj endt med