WeysesBiographie

13 fang og sang med Lethed tre Octaver fra det lille til det trestrøgne A. Min Stemme maa vel ogsaa have lydt godt; thi allevegne blev jeg anmodet om at synge, og man lod til gjerne at høre mig. H e r­ ved erindrer jeg mig en komisk Benyttelse af min Sang, som den Tid blev stærk Mode. I den al- tonaiske Psalmebog staaer en L iigpsalme: »Begrabt den Leib in seine Gruft«, som bestaaer i en Vexel- sang imellem Menigheden og den Afdøde. Det var hidtil endnu ikke brugt at lade den Døde synge, hvorvel ved alle Begravelser Psalmen blev sungen a f Menigheden. Ogsaa kostede det et P a r Daler mere, n aar den Døde skulde lade sin Stemme høre. Men min Bedstefader gav engang Menigheden denne Psalme uden Betaling. Jeg udførte nemlig, skjult i Nærheden af Kisten, under svag Ledsagelse af Orglet den Dødes Parti. Dette vakte den meest levende Sensation, og hvo der siden den Tid blot havde et P a r Daler tilovers, lod den Døde synge. Yor Huslæge, Professor U n z e r , en stor E l ­ sker af Musik, interesserede sig meget for mit fremspirende Talent, jeg maatte tidt spille for ham, og jeg fandt mig overordentlig opmuntret ved hans Bifald, da jeg ansaae ham som en Mand, der for sin Aand og sine Kundskaber var almindelig agtet, for en stor Musikkjender. Tager jeg ikke fejl, skylder jeg ham Bekjendtskabet med den davæ­ rende Syndicus G a e h l e r i Altona, en Mand, jeg i musikalske Henseender har overordentlig meget