WeysesBiographie

15 G a e h l e r , var B a c h allerede temmelig gammel og kom kun sjelden til G a e h l e r . Jeg maa imidlertid tilstaae, at jeg ikke syn­ derlig benyttede G a e h i e r s Beredvillighed og Til­ bud; en Sonate af Boccherini var mig kjærere end den skjønneste Fuga af S. B a c h ; ham beundrede jeg kun som en Heros uden at elske ham. Ogsaa laante G a e h l e r mig nogle theoretiske Værker: F u x ’s »Gradus ad Pernassum», Kirnberger’s »Kunst des reinen Satzes«, og Bach’s »Ueber die wahre A rt das Clavier zu spielen«; men som en letsin­ dig tolv -tretten Aars Dreng brød jeg mig lidet om dem, kigede vel engang i Bøgerne, men da de fore­ kom mig overmaade tørre og uinteressante, lod jeg dem ligge. Bach ’s Værk interesserede mig dog nogenlunde, jeg gjennembladede det med temmelig Opmærksomhed, og i høj Grad nyt var mig Ca- pitlet om Manererne, hvoraf jeg afskrev mig det Meste. Ved denne Lejlighed maa jeg bemærke, at jeg slet ikke var vant til at læse alvorlige og vi­ denskabelige Værker, og aandelig at anstrænge mig. Mine Forældre og min Bedstefader holdt meget af mig og gjorde deres for at opdrage mig saa godt de forstode, og lod mig lære Alt, hvad de holdt for nødvendigt og nyttigt. Hvad jeg endnu takker min Moder for i hendes Grav, er, a t hun holdt os Børn strengt til Reenlighed og Orden. Men hvad jeg lærte ved Underviisning var