WeysesBiographie

12 Jeg havde den største Ly st til at lære at spille paa Orgel; en lille Afhandling om Orgel­ byggeriet, som jeg fandt i min Bedstefaders Bib- liothek, havde gjort mig temmelig nøje bekjendt med Orgelets Structur, — men E n d t e r havde et altfor fornemt Væsen til at jeg skulde have vovet at anmode ham om Undervisning. En gammel tør Organist paa Hamborger - Berg, ved Navn T a n t a u tilbød sig at lære mig det; jeg var ogsaa et P a r Gange hos ham, men da han saae, at jeg ikke forstod Noget af Generalbassen, raadede han mig til først at lære den. Dertil havde jeg nu ingen Lyst, og saa var den Sag tilende. Jeg phantaserede ogsaa hele Timer paa Vio­ lin, som min Bedstefader havde lært mig at spille, saa godt han forstod. N aar rejsende Virtuoser lode sig høre i Altona eller Hamborg, forsømte han aldrig at gaae derhen, hvorved jeg og min Moder sædvanlig fulgte med ham. P a a denne Maade fik jeg at høre: Abbé V o g l e r , hvis Spil gjorde stort Indtryk paa mig, L o 11i, C a m - p a g n o l i , F r i e d r i c h B e n d a og hans Kone, Madame L a n g e , A m b r o s c h og Andre, nogle Virtuoser paa Blæseinstrumenter, hvis Navne jeg ikke erindrer, og nogle italienske Buffo-Sangere og Sangerinder. Snart forsøgte jeg ogsaa at synge Bravour- arier og afskrev Alt, hvad jeg blot kunde faae fat paa. Jeg havde en Discantstemme af stort Om