WeysesBiographie

11 Min Bedstefader, en fyrig, musikalsk E n thu ­ siast, der endnu oppe i de Halvfjerds, endog i den strengeste V inter, ikke skyede den lange Vej til den modsatte Ende af Hamborg, naar en ny Mu­ sik af Bach skulde opføres, og som dertil løb saa hurtigt i sin tykke Bjørneskindspels, at jeg ikke kunde følge ham, og gled hen ad de frosne Rende­ stene, som en tiaars Dreng — hvad jeg ikke kunde gjøre ham efter, hvem desuden alle gymnastiske Øvelser vare strengt forbudne — kom snart i den meest levende Henrykkelse over mine musikalske Fremskridt, roste og priste mig for Fremmede — i min Nærværelse — som Verdens ottende Under­ værk, og blev ikke træ t af at producere mig over­ alt som den første Claveerspiller. Men dengang, omtrent 1785, phantaserede jeg ogsaa allerede uden mindste Kundskab om Gene­ ralbas eller Composition, frisk væk og næsten dag­ lig med større Færdighed. En vis Hofraad H a g e r , der undertiden besøgte mine Forældre og bestan­ dig blev anmodet om at phantasere, og hvis P h a n ­ tasier ogsaa løftedes til Skyerne af min Moder og min Bedstefader, havde vakt Lyst hos mig til at phantasere og ægget mig til at efterligne ham. Ogsaa Organist E n d t e r ved Hovedkirken var b e­ rømt for sin Phantaseren, og jeg hørte tidt hans Spil paa Orgelværket med Beundring, uden at lade mig forstyrre af hans hæslige Grimasser derved.