WeysesBiographie

152 mere i aarlig In d tæ g t, og tilbyttet mig for det qvasi engelske et af de dejligste Instrumenter af Rådekers Fabrik, der med sin Klokke- og Flø jte- Tone fortryller alle Mennesker, og er fortræffeligt at spille — nu skal jeg afsted!c — (Slutningen af Brevet er tilføjet af W . ’s unge Ven, Cand. theol. Theodor H a n s e n :) Professoren har anmodet mig om at fortsætte, da han selv, desværre, forhindres af Ildebefindende, Klemsel og Asthma. Efter at jeg har gjennem- læst det Ovenskrevne, skulde det have glædet mig saa saare, hvis jeg kunde have berettet Eder, at Professorens Beskrivelse af sin Tilstand var oveidreven, men — det kan jeg ikke, hvor gjerne jeg end ønskede d e t 5 den kjære Gamle er virkelig stæ rk t angreben dennegang, dog ville vi samtlige haabe, saavel i vort eget Navn, som i hans N a v n ; thi han synes næsten at have fattet sig paa det Værste. Om Formiddagen og Natten lider han meest, hvorimod han efter Middag og om E fte r­ middagen befinder sig temmelig vel, saaledes igaar Eftermiddags, efter at han i Selskab med Krohn og mig havde nydt ægte Skildpadde fra Ginderups Restauration, der tilligemed Suppe og »arme R id ­ dere« samt Pandekager smagte os alle fortræffe­ ligt, undertiden glemme vi alle, tilligemed vor kjære Professor, at vi ere syge — han paa L eg e­ met, og vi, for hans Skyld, paa Sjæ len; og hen­ give os da til vor gamle Spøg og muntre Skjem t;