WeysesBiographie

153 men h er, som fordetmeste i L ivet, er Glæden af kort Varighed. En Ting, der bedrøver mig meget under disse Omstændigheder, e r, at jeg efter al Rimelighed kommer til henimod den sidste Deel af denne Maaned a t rejse herfra. Ligesom det altid vilde have været mig tungt at forlade en Mand, der, som den Gamle, saa faderligt og k jæ r­ ligt har interesseret sig for mig, saaledes indseer I nok, a t Afskeden nu vil blive mig i højeste Grad haard og højtidelig. Professoren er iøvrigt oven Senge hele Dagen og lægger sig først hen ­ imod 9. — (W . har tilføjet egenhændig): »Hilsen til Alle fra din ynkelige Patient C. E. F. W e y s e . « (W . har ogsaa selv skrevet udenpaa Brevet.) Weyse døde Natten mellem d. 7de og 8 de Octbr. Man landt ham om Morgenen liggende med Hænderne over Brystet. A lt tydede paa, at han var stille hensovet. Den 13de October blev han bisat i Frue Kirke. Stiftsprovst Paulli holdt med dyb og hjertelig Paaskjønnelse af hans Be­ gavelse og ædle Væsen en Tale ved hans K iste.* ) En Cantate, forfattet af Oehlenschlager til Weyses Musik over Frederik d. 6 te, og en Sang af H. P . Holst blev afsungen. Weyse, der som vi tidligere *) See J. H. Paulli’s »Taler i Kirken«, S. 269.