VorGamleHovedstad_1929

R e f o r ma t i on s aa r hund r e d e t

imidlertid Magistratens udsendte Foged aabenbar Trods, og i 1551 maatte der sendes en Flaade op for at ave dem; men samtidig var det forbi med det køben­ havnske Regimente paa Øen, idet Kongen selv indsatte en Lensmand deroppe. Magistratens Sæde var Raadhuset, der laa mellem Gammeltorv og den Plads, hvor nu Nytorv ligger. Hovedfacaden var til Gammeltorv; den sydlige Side var sikkert indtil Kristian IV’s Tid tarvelig og beskeden, da Nytorv da var dækket med Boliger for Kommunens Embedsmænd og Tjenere, Bysvendene, Mester­ manden o. a.; her var ogsaa Materialgaard og Staldgaard, og Raadhuset havde derfor ingen almindelig Adgang fra denne Side og har vel overhovedet ikke mod Syd kunnet gøre sig gældende mellem Omgivelserne. Raadhuset fremtraadte som en høj massiv Bygning med takkede Gavle. Paa Gammeltorv eksisterede Spring­ vandet ikke endnu; men der fandtes en Brønd, som laa noget til Siden. Raad- husets største Ejendommelighed var Vinkælderen, som tilhørte Magistraten, og hvorfra denne drev en indbringende Vinhandel, saa meget mere som den av e forskellige Privilegier fremfor Byens andre »Vinførere«. Arresterne var ligeledes i Kælderen og stødte lige op til Vinstuen. I Bygningens andre Etager fandtes na­ turligvis i det mindste én større Forsamlingssal foruden talrige mindre Rum, og her opbevaredes Stadens Arkiv i Skabe og store Foldeborde, hvortil en af Borg­ mestrene havde Nøglen. Den store Raadstuesal anvendtes hyppigt ved fornemme eller rige Borgeres Bryllupper, naar Festen om Aftenen afsluttedes med Dans. Oprindelig synes kun Magistraten og den højere Borgerstand, Købmænd og Bryggere, at have haft Ret til at benytte Raadstuen; men lidt efter lidt fik ogsaa den lavere Borgerstand Indpas her. Til Raadhusets Kostbarheder hørte det her afbildede Brudesmykke af forgyldt Sølv, som 1 1557 skænkedes af K“ stian Dronning Dorothea, maaske til Minde om et eller andet ry up, un overværet, og som vel i et Hundrede Aar har smykket Tusinder af københavns e Brude. Dronning Dorothea var meget ivrig for at stifte Ægteskaber in en or sin egen Slægt, ligesom hun endnu i en fremrykket Alder selv tæn te paa a gi sig igen, og det siges derfor at være betegnende for hende, at der iblandt de faa Minder, som er bevaret fra hende, findes det Brudesmykke, ^ u“ . s^æn^ e^ benhavn. Antagelig er det blevet baaret foran paa Brystet ve jæ p a over Skulderen, og har trods den barbariske Udførelse sikkert været af stor: Vu ning ved de højtidelige Handlinger, hvortil det var bestemt. Midt paa Smykkets Plade saas Fuglen Føniks, holdende en stor Safir foran sig og 1 K øerne ningens Familievaaben (det sachsiske). Over Fuglen er an ragt en m en Safir, under Vaabnet en Safir og en Ametyst, samt desuden mellem