VorGamleHovedstad_1929

Vo r g am l e H o v e d s t a d

Trøst har til Klæder eller Føde, da er det tilbørligt, at saadanne Personer ind­ tages udi Hospitalet og dér forsynes med Klæder og Føde,«----------- Københavns Ret til selv at vælge sin kommunale Øvrighed var gaaet tabt ved Overgivelsen 1536, og Byens Selvstændighed var ringere end de øvrige Købstæ- ders. Borgmestrene blev altid beskikket af Kongen og højtideligt indsat af Rigs­ hovmesteren, Kansleren, Slotsherren eller en anden høj Embedsmand paa hans Vegne, Den Borgmester, der havde været længst i Embedet, var den øverste. Magistraten, hvis Medlemstal var indskrænket fra 16 til 12, supplerede sig selv uden kongelig Stadfæstelse af Valgene, Hver Fredag holdt Magistraten Møde paa Raadhuset for at raadslaa om Sta­ dens Anliggender; den havde tillige en dømmende Myndighed i Sager, som ikke hørte under Byfogden, hvilket let gav Anledning til Kompetencestrid med denne. For Toldsvigs- og Kapersager var Magistraten ligeledes Domstol, fungerede alt- saa som Sø- og Handelsret, indtil der i 1639 oprettedes en særlig Domstol for disse Sager, En ejendommelig Skik var det, at der et Par Gange om Aaret holdtes Bursprog paa Raadstuen, d, v, s. Stadsretten og de vigtigste gældende kommu­ nale Paabud blev oplæst af Raadstueskriveren for en højtidelig Forsamling i Raad- husets store Sal, hvortil de menige Borgere havde Adgang, At være Magistratsmedlem var ikke alene en Ærespost, men ogsaa en ind­ bringende Stilling, skønt Borgmestre og Raadmænd ikke ligefrem havde Løn, En betydelig Del af Serridslev Mark var udlagt til Magistraten, et Forhold, som blev lovformelig ordnet i 1539; den Jord, der blev udlagt, var den saakaldte Raadmandsmark, der blev hos Magistraten til 1771, Fiskeriet i Søerne var lige­ ledes Magistratens; og Indtægten af Vinkælderen under Raadhuset, af Søtøn­ derne paa Middelgrunden og i Øresund og Gebyrerne for Borgerbreve og Skø­ der, der blev tinglæst, tilfaldt ogsaa Borgmestre og Raad, ligesom en Del af Sage- faldet (Bøderne), af Arv, der gik til udenlandske Arvinger, og af Vejerhusets Ind­ tægt, I 1548 forlenede Kongen Magistraten med Emdrup By uden al Afgift og i 1558 med et Fed eller øde Fiskerleje paa Dragør, som Stralsunds Borgere fra gammel Tid havde haft, men ikke i tyve Aar havde brugt. Derimod tog Kri­ stian I II den Vandmølle tilbage, som Frederik I havde skænket Byen, og han lod paa dens Plads indrette den saakaldte »Vaterkonst« (Vandkunst), der nævnes første Gang 1539, og som skulde føre Vandet fra Mølledammen over til Slottet, En overordentlig vigtig og betydningsfuld Gave fik Magistraten, da den i 1547 forlenedes med Island og Vestmannaøerne paa 10 Aar, saaledes at den i den Tid fik Ret til Lenets Indtægt, Told og al anden Kronens Rente. Islænderne viste