VorGamleHovedstad_1929

Vo r g am l e H o v e d s t a d

172

værk og Blade 6 store Perler, Hundrede Aar senere brugtes Brudesmykket ikke mere efter sin Bestemmelse, men blev opbevaret paa Raadhuset som en Oldsag; i 1859 kom det til Rosenborg, men tilhørte stadig Byen og opbevares nu i Bymuseet, Sparsommere er Efterretningerne om Kommunens øvrige Ejendomme inden­ for Voldene: Avlsgaarden bag Raadhuset, den Avlsgaard i Springgade (Gaden i Pilestrædes Forlængelse fra Klareboderne til Landemærket), som Byen havde lejet af Helligaandshospitalet, Slutteriet i Svendegade (mellem Nytorv og Katte­ sundet, omtrent hvor Gennemgangen mellem Domhuset og Arresthuset nu er), Bysvendenes Boliger i samme Gade, Slagterboderne, der netop i Kristian IIFs første Aar flyttedes fra Købmagergade til Hjørnet af Klosterstræde og Skinder- gade, Teglgaarden og Badstuen, foruden en stor Mængde Boder og Grundejen­ domme rundt om i Staden, Byens Tøjhus eller Arkeli, hvor dens Beholdning af Vaaben og Ammunition opbevaredes, tilfaldt Kongen i 1536, men blev næppe benyttet mere, da Kongen selv havde Tøjhus paa Bremerholm, Det laa i Vim- melskaftet lige over for Helligaandskirken og maa have udgjort en Del af »Peter­ sens Kloster«; efter 1558 kom det i privat Eje, En hel Stab af Embedsmænd og Tjenere var knyttet til Kommunen for at vare­ tage enten Stadens eller Kronens Tarv. Vigtigst af disse var Byfogden, Kongens Foged, der udnævntes af Slotsherren og aflagde højtidelig Ed til ham paa Slot­ tet i Statholderens eller Rigshovmesterens Nærværelse. Naar dette var sket, fore­ stillede Slotsherren ham paa Raadhuset for den samlede Magistrat, hvorpaa alle begav sig til Bytinget, den med Tingstokke indhegnede aabne Plads foran Raad- stuedøren. Umiddelbart foran Byfogden bares ved den Lejlighed de store Sværd, der var Symbolet paa hans Magt, Han havde samtidig en Politimesters og en Dommers Myndighed; han havde Opsyn med alle Kongens Sager, d. v. s, alle dem, der gav Kongen Indtægt; i Almindelighed blev Sager som Manddrab, Slagsmaal, Gæld, Tyveri, Injurier og lign., hvor der kunde tilfalde Kongen Bøder, paadømt ved Bytinget. Byfogden havde desuden Opsyn med Gadernes Renholdelse og Brolægning, han skulde paagribe Manddrabere og holde dem fængslede, have Tilsyn med Bagerne, at de bagte godt Brød, og med Slagterne, de ikke brugte falsk Vægt. Bytinget holdtes om Mandagen, og Retten blev sat Kl. 8 Morgen. Paa Bytinget og ved Raadstuemøderne førtes Tingbogen og Raadstueproto- kollen af Byskriveren, der ligeledes udfærdigede Skøder, Domme og Ruller over Stadens vaabenføre Mænd. Som kommunal Embedsmand havde han Fribolig i