VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

61 Ved vi ganske god Besked med, hvem der er bleven gravlagt i Frue Kirke i Tiden til 1728, ved vi ogsaa en hel Del om Indskrifter paa Monumenter, om end kun til Tiden ved Aar 1700. Det skyldes navnlig den utrættelig flittige historiske Samler, Præsident Peder Hansen Resen, der dels i sin Atlas Danicus, der desværre— fraregnet nogle kobber- stukne Tavler — aldrig blev udgivet og kun foreligger i Haandskrift, og dels i sit 1668 udgivne Værk: Inscriptiones Hafnienses — Københavnske Indskrifter — har bevaret Gravskrifter over mangfoldige af de fremragende Mænd, der hvi­ lede i Frue Kirke, saavel som i Byens andre Kirker. I Betragtning af, at baade i Helligaandskirken, Trinitatis Kirke og Petri Kirke Mængder af Gravmæler blev ødelagt 1728 ved samme Brand, der hærgede Vor Frue Kirke, og at mange Gravminder gik til Grunde ved den store Brand, der hærgede København i Aaret 1795 — har Peder Resen visselig indlagt sig stor Fortjeneste af Eftertiden. Der er her god Grund til at citere nogle Linier af det Digt, hvormed Anders Bording i »Inscriptiones« hædrer Udgiveren. Bording anede næppe selv, hvor profetiske Ord, han her taler — i sin letflydende poetiske Manér.

Metaller, Malm og haarden Sten ej vares kan og gemmes for Tidens Overlast og Meen, som dagligen fornemmes. I Dag man deraf ser og ved vort Levned nogenlunde; I Morgen det kan fældes ned og gange slet til Grunde. I Dag det vorder højt opsat, og os til Ære praler. Imorgen det henmuldner plat og aldrig mere taler. Hvad haver saa vor Eftertid, Hvad har den om at tage. Forglemt er baade Navn og Id, slet intet er tilbage. Men glæd Dig, ædle København det Dig langt bedre lykkes, idet Du ser, dit Folkes Navn ej nu kan undertrykkes. N e j! Resen, den højlærde Mand det kan saaledes mage, at, omend Tidens Rust og Tand en Del bort af det tage og i den mørke Glemselsbog