VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

60 af de højadelige Slægter savnede hedengangne Medlemmer under denne Kirkes Gulv! Adskillige af dem har spillet en afgørende Rolle i deres Tids politiske Handeler og i militære Begivenheder til Lands og til Vands. Der er god Grund til her at nævne nogle af de mest kendte. Fra Tiden kort efter Reformationen Melchior Rantzau (t 1539) og fra en noget senere Tid Kristian IIFs og Frederik II’s Kansler Johan Friis til Hessel­ ager (t 1570), Rigsraad Corfitz Ulfeld til Kogsbølle (t 1563), Søkrigeren Otto Rud til Møgelkær (f 1565), Rigsraad Mogens Gyldenstjerne til Stjernholm (f 1569), Rigshofmester Peder Oxe til Gisselfeldt (f 1575) og Biodeien Albert Oxe til Nielstrup (f 1577), Niels Ulfstand til Barsebæk (t 1575), Christoffer Walkendorf til Glorup (f 1601), Staden Københavns Velgører paa mangfoldige Omraader. Og atter fra en noget senere Tid Christian IV’s tro Mænd og Hjæl­ pere: Kansleren Christian Friis til Borreby (t 1616), Rigsadmiral Jørgen Vind (f 1644) og fra Frederik IIFs første Aar — Kansleren Chresten Thomesen Sehested til Stovgaard (f 1657). Ogsaa af Enevældetidens Kongetjenere i Fred og Krig blev adskillige gravsatte i Frue Kirke. Saaledes Fortifikationsofficeren, Generalfeltmarskal Axel Urup til Bælteberg (f 1671), der dog havde vundet sine Sporer allerede i Christian IV’s Dage og — fra en senere Tid — Vicekans- ler Holger Vind til Harrested (f 1683), Søkrigeren, Admiral Cort Sivertsen Adeler (f 1675) og Stiftamtmand Erik Banner (f 1687). Fornemst af alle, der blev bisatte i Frue Kirke, var dog Medlemmerne af Kongehusets uægte Sidelinier. Medens Roskilde Domkirke var forbeholdt Konge­ husets legitime Linier, tyede de illegitime til Frue Kirke. Her var bisat Christian IV’s to Sønner, den mindre heldige Hans Ulrik Gyldenløve (f 1645) og den langt betydeligere, Krigeren Ulrik Christian Gyldenløve, der til alt Uheld foi Riget døde under Københavns Belejring (1658). »Fædrelandets Længsel, Lej­ rens Fryd og Frygt, Fjendens Skræk, Byens Værn og — hvis Du ønsker alt sagt med eet Ord — de danske Heltes udødelige Hæder« — stod at læse paa hans Gravmæle i et Kapel i Kirken. Og her var ogsaa — i et Kapel mod Syd i Taarnet — bisat Frederik IIFs Søn, Norges navnkundige Statholder, Ulrik Frederik Gyldenløve (f 1704), Stamfader til Slægten Danneskjold-Laurvig. Hans Søn, F. Danneskjold-Laurvig, var ogsaa bisat her (f 1696), ligesom Christian IV’s ovennævnte to Sønner senere blev henflyttede til Kapellet. I et tilsvarende Kapel nordlig i Taarnet gemtes Støvet af Kristian V’s Elskerinde, Sofie Amalie Moth, Grevinde af Samsøe (f 1719); det var beregnet ogsaa til hendes og Kon­ gens Børn; Feltmarskal-Lieutenant Chr. Gyldenløve blev 1703 og General- Admiral Ulrik Christian Gyldenløve 1719 bisatte her. Hendes Efterkommere førte Titlen Grever af Danneskjold-Samsøe. Københavns Frue Kirke var ved Tidsrummets Slutning et sandt Pantheon over dansk Dygtighed og Aand. Hvad et stort Rige som England nu har i Westminster Abbey, havde Danmark dengang i Frue Kirke!