VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

21

de ark itek ton iske Enkeltheder udfra bevarede Rester af K o rpa rtiet, har i al Fald Frue Kirkes Kor været fin t ku ltiveret i Gennemførelse. Den Kirke, man her lærer a t kende, bør regnes mellem vor M iddelalderarkitekturs Stor­ værker (Afb. 3, 4). Som vor Frue Kirke aabenbarer sig for os gennem R am us’ Plan, va r den en tresk ibet, helt overhvæ lvet Bygning. Billeder fra 17. Aarh. gengiver den med det høje Midtskib løftende sig op over lavere Sideskibe og som Korskirke; af R am us’ Plan, sammenholdt med Planer, indtegnede paa ældre Københavns­ kort, fremgaar tillige, a t Korsarmenes Gavle flugtede med Sideskibenes Yder­ mure og altsaa ikke sprang frem foran disse. Skibet havde 6 gennemgaaende Fag, idet der til hve rt af de rektangulæ re Midtskibsfag svarede om tren t kva­ d ratiske Sideskibsfag. Ejendommeligt er, a t Skibets A rkader fortsæ ttés gen­ nem Tværskibet, der spænder over to Hovedskibsfag og i Bredde her svarer til Hovedskibet. Men mest ejendommeligt er dog K o rpartiet. Selve Højkoret, der er af Midtskibets Bredde, har to smalle Fag og tresidet Afslutning; udenom de tte Højkor fortsæ ttes Sideskibene som en Koromgang, hvor hve rt af de fem Koromgangsfag er komponeret sammen med et tresidet Kapel, saaledes a t hvert af de fem Fag i Omgangen ha r Hvælving fælles med tilsvarende Kapel og har væ ret dækket af et fælles Tag. E t saadan t K o rpa rti er rigere og mere sammen­ sat end ellers kend t i det nuværende Danm ark og Koromgang med Kapelkrans har været den gamle Kollegiatkirkes Adelsmærke! Af ældre Billeder fremgaar, a t Højden af Taget og de tte vil igen sige Højden af Hvælvingerne va r ens for Højkor, Tværskib og Midtskib. Der ha r da været samme slu ttede Helhed over de tte Kirkehus, som kendes bl. a. fra Roskilde Domkirke og vore ældre treskibede Korskirker. Mod Vest rejste sig ud for M idtskibet et svært, spir­ dækket Taarn, flankeret af lave Sidebygninger, og over Korshvælvingen knej­ sede et Tagry ttersp ir. Endelig fandtes Udbygninger baade paa Nord- og Syd­ siden. Saaledes va r i store Træk den senmiddelalderlige Kollegiatkirke, og til dette i den store Stil komponerede K irkehus svarede de store Dimensioner. Man fo rstaar det bedst ved a t sammenligne Frue Kirke med en anden velkendt dansk Kirke af i a lt væsentligt samme Type — selve Roskilde Domkirke. Størrelsesforholdene er følgende1): F rue Kirkes indvendige Længde va r — uden T aa rnp a rtie t — 110 Alen. Skibets indvendige Bredde 9 + 16 + 9 = 34 Alen. Højden af Højkorets Mure, beregnet efter Ram us’ P ro jek t, var ca. 25 Alen.2) Roskilde Domkirkes indvendige Længde, uden T aa rnpa rtie t, va r kun et P a r Alen mere end den københavnske Kirkes. Skibets indvendige Bredde va r ligeledes noget større, idet M idtskibet her er godt 4 Alen bredere. Højkirkens Mure ha r derimod 1) Tallene er for saa vidt omtrentlige, som begge Kirker er meget unøjagtige i Planens Udforming. Maalene gengives her i Alen af Hensyn til Ramus’ Projekt! 2) Efter Thuras Gengivelse af den færdige Kirke var Højden c. 30 Alen.