VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

2 0

1728, suppleret med vo rt Kendskab til hvad der af den ødelagte Bygning reddedes over i den nyopførte og stod til 1807. Mest p rak tisk vil det være a t lægge Oplysningerne fra Genopførelsen efter B randen 1728 til Grund for Undersøgelsen af denne forlængst forsvundne Kirke. En saadan Undersøgelse kan have sin store Værdi for vo rt Lands Bygnings­ historie. Thi vor samlede K ap ita l af Bygningskunst bestaa r ikke alene af den A rk itek tu r, der er beva re t og i Brug, men sandelig ogsaa af den, der ei gaaet t ab t — ofte Værker af største Skønhed og Monumentalitet og vigtige Led i den almindelige ark itek ton iske Udvikling. E t saadan t Værk v a r netop den middelalderlige F rue Kirke. Da »Kommissionen til de publique Bygningers Genopførelse« af 1731 over­ tog den store Opgave a t rejse F rue K irke af Gruset, indsendte den d. 18 Ju li Betænkning om en Genopbygning af Kirken, ledsaget af to Tegninger eller rettere to Sæt Tegninger til Geheimeconseillets Overvejelse. Den 10. Au­ gust svarer Kongen, og i denne Skrivelse oplyses, a t det ene Sæt Tegninger allerede havde foreligget tidligere og va r bleven højtidelig app roberet; men efter nærmere Overvejelse havde man i Conseillet opgivet a t følge dem, fordi det tilbagestaaende Murværk va r skrøbeligere end fra først af formodet. D e tte tidligere Forslag »fulgte Kirkens gamle Facon og Fundamenter« og havde bi­ beho ld t to af dens Udbygninger. Unægtelig vilde det have væ ret af største Betydning, om vi nu havde h a ft disse Tegninger, men de er desværre to ta lt forsvundne. Til Gengæld er vigtige Dele af det andet Sæt Tegninger bevaret og deres Betydn ing for K endskabet til den middelalderlige Kollegiatkirke kan vanskeligt vurderes hø jt nok. Thi ogsaa om disse Tegninger, der skyldtes en af Kommissionens mest sagkyndige Medlemmer, daværende Cancelliraad J. F . Ramus, siges i Kongens Skrivelse, a t »de følger Kirkens gamle Hoved­ fundam en ter, und tagen a t de tvende Udbygninger, L itra C, eie udi den anden Tegning udelad te og derimod anlagt en Tilbygning langs med K irken paa begge Sider, betegnet med L itra D«. Nu blev det disse Tegninger, der fik konge­ lig Approbation (Afb. 5, 6). Af Korrespondancen mellem Bygningskommissionen og Conseillet følger end­ videre — og bek ræ ftet af den genopførte færdige Kirkebygning, som den kendes gennem Planen i Thu ras: Den danske Vitruvius, af C. F. Hansens Opmaaling efter Bombardem en tet 1807 og af forskellige Gengivelser af dens Indre og Ydre ikke b lo t a t »det gewelbte Kor« stod endnu efter Branden, men a t det ogsaa blev indd raget i den nye Kirkebygning. Med andre Ord — vi kender K o lle g ia t- k irk e n s G r un d p lan i store T ræ k og tillige K o r p a r tie ts omtrentlige Hø jdefo rhold . H v o r d a n var da F r u e K i r k e , som den stod ved M id d e la ld e r e n s S lu tn in g ? Unægtelig imponeres man af dette Bygningsværk, jo mere fortrolig man bliver med det. Thi det, h a r — i Udstrækning som i Højdeforhold — væ ret e t endog overordentlig sto rslaaet Stykke A rk itek tur. K an man dømme om