VesterbrosPassage

med græsrabatter ud gennem fæstningen til den største færdsels­ åre i byens mod e rn e centrum . Et strøg, turisterne husker bed re end noget andet - om ikke ande t så i kraft af fotografier og postkort med Tivoli, rådhu se t og Elotel Royal, d e r bevarer mindet om de samlende punk te r i nutidens Kø­ benhavn. De steder, d e r ha r ind ­ taget Det kongelige Teaters og Hotel d ’Angleterres plads som landkend inger i bymidten, som de skiftende rådhu se ved Gammel­ torv var det sammen med Frue Kirke i de første å r h u n d r e d e r af vor bys mere end 800årige histo­ rie. Omgivet af mod e rn e storby står Frihedsstøtten som et enestående m inde fra en tidsalder, da Køben­ havns kommunes nuvæ rende areal var altovervejende landbrugsareal. Vesterbros Pas­ sage har rødd e r tilbage i langt ældre tider end voldens g e n n em ­ b rud , de r skabte begrebet. Udgået fra byens Vestervold, som den er, ha r stedet placeret sig m a rk an t i byens historie helt tilbage fra den første befæstnings tid. H e r havde man stedse den vigtigste udfaldsvej fra byen bag voldene. Og h e r har vi i dag den vigtigste ud faldspo rt fra det gamle city på begge sider af Strøget - hovedgaden i det nye city i 1900-tallets anden halvdel.

I bogen »Vesterbros Passage« bevæger vi os fra acciseboden ved T rommesalen til byporten og Halm torvet i torvebondens hjul­ spor, og vi d rag e r den modsatte vej i nu tiden med talrige tilbageblik for slutteligt igen at befare ru ten fra T rommesalen til Rådhu s ­ pladsen for at repe te re og supple­ re. De sidste sup lementer vil ikke hind re, at der sker ænd ringer, fra sidste ko rrek tu r er læst, til bogen placeres på boghandlerens disk. Sådan er det nu engang i så le­ vende og dynamisk en del af Kø­ benhavn som Vesterbros Passage. Hovedstadens centrum i det ty­ vende å r hun d rede s anden halvdel står aldrig i stampe. København, den 7. september 1978 Bent Zinglersen