VesterbrosPassage

Forord Det ældste Københavns hjerte var Gammeltorv, markedspladsen i landsbyen, d e r blev den opvok­ sende købstads naturlige centrum. Gammeltorv bevarede d en ne sta­ tus m iddelalderen ud og langt ind i den såkaldte nyere tid. I 1629 gav Christian IV o r d r e til fæstningsanlæggets udvidelse mod no rd , så byen ville blive dob ­ belt så stor, og hele det nuvæ­ rende Adelgade-Borgergade kvarter og tilstødende om råde r mellem Gothersgade og Kastellet ville komme til at ligge inden for voldene. Det med fø rte inden å r ­ hund red e ts udgang, at »det nye kongetorv« ved den nedlagte Østervold, altså Kongens Nytorv, overtog rollen som byens geogra­ fiske c en trum og tillige e fte rh ån ­ den blev d et kulturelle cen trum - i enhver hen seende m id tpunk tet i det pu lserende storbyliv i 1700-og 1800-tallet. Men hen imod midten a f 1800- tallet var de r begyndt at ske af­ gø rende ting ude i det vestlige. Je rn b a n e n havde sin debu t i Danmark, og Københavns første banegård kom til at ligge ud e n for Vesterport. Her havde Georg Carstensen få år fo rinden fået til­

Nytorv var den akse, det hele d r e ­ je d e sig om. Fæstningens fald gav glimrende muligheder for en byudvidelse i forrige å r h u n d r e d e mellem clen gamle by og forstæderne, der var skudt op i passende afstand fra fæstningen. Nye muligheder o p ­ stod, da kvægtorvet Trommesalen blev nedlagt. Så fulgte nedlæggel­ sen a f banegå rd sterrænet mellem Axeltorv og Trommesalen. At disse store frilagte om råde r tæt ved den ældste bykerne blev besat med et primitivt og malerisk r o d ­ sammen af interimistiske bazar- bygninger og skidne værksteds­ skure, var tænkt som en ren t m id ­ lertidig og kortvarig tilstand, mens byplanfolk, arkitekter og kommunale myndigheder fandt ud af, hvordan det tyvende å r ­ hund red e s københavnske bycen­ trum skulle udformes. Det trak i langdrag, og det var måske meget godt. Ellers var Vesterbros Pas­ sage sikkert blevet helt dom ineret af bygninger a f samme type som Hotel Te rm inu s ved den ny bane­ gård, de r var indbegrebet af storbyarkitektur i tiden omk ring dennes åbning, men som kort tid efter blev forældet ved funk tiona­ lismens gennemb rud . Vesterbros Passages historie er beretningen om en fantastisk u d ­ vikling fra en smal, bugtet grusvej

ladelse til at anlægge sit Tivoli på fæstningens glacis, så traditionelle småforlystelser uden for porten blev sat i system, og det forreste Vesterbros status som Køben­ havns store forlystelseskvarter var grundlagt. Byporten blev revet ned, og den første Vesterbros Pas­ sage opstod som et hul i vold­ linien, hvor porten havde stået. Siden blev volden også fjernet og det meste af voldgraven dækket. Det gamle sammenklemte halm­ torv inden for fæstningslinien b redte sig og fik bebyggelse på den modsatte side - Indu s tri­ foreningens domicil, som nu er erstattet af et nyt, og et stort hotel, hvor man nu finder Richshuset. Med Dagmarteatrets opførelse holdt også kulturen sit indtog på Halmtorvet, som blev udset til at være byens kommende centrum, da et nyt rådhus skulle erstatte det gamle inde på Nytorv, som nu fung e re r som stadens domhus. Allerede inden indvielsen af r å d ­ huset havde Rådhuspladsen, som Halmtorvet kom til at hedde i slutningen af forrige å rhun d red e , sammen med Vesterbros Passage antaget karakter af moderne by­ centrum i europæisk storbystil, og det elektriske lys var så småt be­ gyndt at fortrænge de søvnige gas­ lys fra byens i kontinental forstand provinsielle fortid, da Kongens