VesterbrosPassage

På fæstningens Vesterbros Passage Alle københavnere kender navnet Vesterbros Passage og ved, hvad det dækker - og dog er de r ikke tale om noget officielt navn og har aldrig været det. Tvæ rtimod ved­ tog man i 1874 på det daværende rådhu s ved Nytorv, at den ny gade, der afløste den bug tede vej gen ­ nem fæstningsterrænet, skulle hedde Vesterbrogade. Den skulle altså indlemmes i den gade, der efter sin tidlige stenbrolægning bl.a. var blevet kaldt Vesterbro - et navn, der forlængst var overgået til den forstad, de r omgav den. Opkaldelsen a f den ny gade­ strækning kom noget sent, og det holdt h å r d t at få navnet Vester­ b rogade accepteret i daglig tale for strækningen ud gennem voldter­ rænet. Den åbning i Vestervold, som Ve sterport havde efterladt ef­ ter ned rivn ingen af bypo rten i 1857, kaldte man Vesterports Gab eller blot Gabet. I 1867 åbnede man trafikken på en bred dæm ­ ning, de r gik snorlige ud over Stadsgraven langs Ravelinens seks­ kantede ø til erstatning for de to ravelinbroer og fortsatte de få m e ­ ter gennem fæstningens udenvær-

grund ker til Vesterbros dobbeltallé, der stammede fra 1780’erne og var en del af landevejen til Roskilde og Køge, der delte sig i Valby. Denne nye færdselsåre var det, de r fik betegnelsen Vesterbros Passage, omend man nok allerede havde benyttet den sideløbende med a nd re folkelige betegnelser for det gabende hul i volden. Der synes dog ikke at være skriftlige vidnesbyrd om anvendelsen af navnet Vesterbros Passage før denne tid, og den blev i øvrigt længe sideløbende kaldt Vester­ ports Passage, skønt det e fte rh ån ­ den var nogle år siden, byporten var forsvundet. Ved bebyggelsen af passagen og dobbeltalléen få år efter fik beg re­ bet en udvidet betydning. Man regnede nu passagen for at gå ud til Frihedsstøtten eller ind til den brede færdselsåres indsnævring ved Trommesalen og Helgolands- gade. Hele den gamle dobbeltallé blev de rmed indlemmet i Vester­ bros Passage, men altså ikke offi­ cielt. Begrebet benyttes endnu af og til i skrift og tale, skønt myndig­ hederne som nævnt har bestemt, at der ikke er noget, de r hedde r Vesterbros Passage.

Anlæggelsen af den b rede gade havde betydet en ma rkan t udvi­ delse a f det gamle »gab« ved af­ gravning a f volden, og derved u d ­ videdes også Halmtorvet, som h id ­ til havde Ijælet sig mellem volden og den gamle bykernes yderste forpost a f ejendomme fra Vartov til Vestergade. Det havde fået no ­ gen lunde den senere rådhu sp lad s ’ omfang, men var e n d n u i mange år byens halmtorv og bevarede sit gamle navn. Nu gled trafikken lettere ind mod den ind re by; men lad os prøve at forestille os tu ren ind gennem fæstningsterrænet, mens det e nd nu var fuldt intakt. Så får vi nemlig fra starten et udmæ rk e t overblik over hele Vesterbros Pas­ sage, selvom det er dens fortid, vi befatter os med i første omgang. Fra acciseboden til Halmtorvet Som Vesterport var byens f o r ­ nemst udstyrede byport, var Ve­ sterbrogade den store indfaldsvej til Danmarks hovedstad. H e r kørte postvognene med breve, pakker og passagerer og fra 1840’r neog s å de store, mod e rn e omnibusser med firspand, som ikke me re end lige kunne knibe sig ind gennem byportens skumle hvælving. Først og fremmest var h e r dog en vældig trafik a f bøndervogne 9