VesterbrosPassage

digt, som synes at være inspirati­ onen til et kendt g ruk a f Kumbel:

ånd levede videre. Casorti den yngre døde i 1826. Pricernes teater var ikke i stand til at k o nk u rre re med Tivoli og lukkede i Tivolis tredie sæson. Adolph og James Price og deres koner, der også op tråd te i p an to ­ mimerne, rejste siden r u n d t og var bl.a. engageret på Alhambra mel­ lem Gammel Kongevej og F red e ­ riksberg Allé, som Georg Carsten­ sen havde g rundlagt som ko nk u r­ ren t til sit eget Tivoli, de r havde vist ham vintervejen. Adolph Prices sidste scene blev hofteatret på Christiansborg, hvor hans far omkring 70 år tidligere havde påbegyndt pan tom ime rne sammen med Casortierne. Flere yngre medlemmer af familien Price gjorde springet til Det konge­ lige Teater, hvor de ha r haft be­ rømte efte rkommere indtil nu ti­ den. I 1842 havde Pricerne engageret den unge Niels Hen rik Volkersen til Morskabsteatret, hvor han u n ­ der Adolph Prices ledelse lærte P jerrotfiguren til bunds. H an havde allerede et p a r år fo rinden forsøgt sig i rollen andetsteds u n ­ der instruktion af Philippe Petto- letti, der mange år tidligere havde op tråd t sammen med Casorti. Volkersen blev Tivolis første P jerrot og tillige den mest fejrede gennem tiderne. H an spillede rol­

len første gang hos Carstensen den 11.oktober 1843, da han var Pjer­ rot iDm mekaniske statue ved afslut­ ningsforestillingen for Tivolis første sæson. Han blev straks ved starten a f næste sæson fast knyttet til Tivoli, og siden har de casortiske pan tom ime r været led i havens prog ram . »Denne enestående trofasthed mod den gamle kunstart skyldes hovedsagelig Volkersens indsats,« skriver Robert Neiiendam i 1944. »Hans ånd svæver over Pantomi­ meteatret, som H .C .Lumbye s ånd over koncertsalen, selvom der må siges at være et svælg mellem Vol­ kersen og Pjerrots senere fremstil­ lere«. Volkersens Pjerrot var solidt fo rank ret i den casortiske trad i­ tion, men han gjorde alligevel fi­ gu ren mere dansk. Pjerrot som en hyggelig dummep e te r, de r er væl­ dig fiffig udi egen indbildning, skal være Volkersens værk. På Tivolis 50 års jubilæum den 15. august 1893 var Volkersen for svag til at spille Pjerrot, men støttet a f sin efterfølger Peter Busholm viste h an sig på scenen i det hvide kostume, han havde tumlet r u n d t i på de skrå b rædde r i så mange år. 14 dage efter døde han, 73 år gammel. Den gamle Pjerrot havde u d ­ trykt sin egen enkle livsvisdom i et

En stymper den, som ej kækt tør en spøg forsøge, men større stymper den, som kun forstår at spøge. Svag er den alvor, som ej frisk ad spøgen smiler, men svagere den spøg, som ej på alvor hviler.

Foran Pantom imeteatret blev de r i 1896 rejst en buste a f Volkersen i Pjerrots antræk, ud fø rt af billed­ huggeren Aksel Hansen. Ved dens afsløring blev de r sunget en sang a f Erik Bøgh, hvori det bl.a. hed: Hans m inde skal herinde i folkehaven stå, så de, de r nu er små, engang som gubber grå

bevidne kan, at n å e d ’ han ej rang og stand,

sit kun s tne r-monum en t ha r til fulde han fortjent.

To udlændinge om Tivoli Det siger næsten sig selv, at utallige memoirefo rfattere ha r beskrevet oplevelser i Tivoli; men vi skal he r indskrænke os til at nævne et pa r af dem, en islænding og en eng læn­ der, der begge besøgte den alle­

46