VesterbrosPassage

atret. Det lå lige over for bymuseet, dengang skydebrødrenes fo r­ nemme domicil på det ellers så jævne Vesterbro. T e a tre t blev solgt til ned rivn ing i 1845. Efter James Prices død allerede i 1805 drev hans enke H a n n e te­ atret videre, senere sammen med sin a nd en mand , artisten Franz J o ­ seph Kuhnt. H an n e Price døde i 1826 og Kuhn t i 1832, og nu over­ tog sønnerne James og Adolph den popu læ re fjællebod. James Price den yngre blev en fortræ ffe ­ lig Harlekin og som ældre Kassan- der, og Adolph Price blev Pjerrot. H an beholdt rollen i næsten 40 år og kompone rede selv flere p an to ­ mimer, ligesom han med stor dyg­ tighed ud fø rte teatrets dekorati­ oner på Thorvaldsens værksted. Den berøm te billedhugger kaldte pan tomimen på Vesterbro »stor kunst på sit felt«, og Oehlenschlæ- ger har også ved en lejlighed udtalt sig rosende om Pricernes teater. Adolph Prices Pjerrot, som han havde lært a f Giuseppe Casorti, var den figur, som dennes far havde ført med sig til Danmark i å rhund rede ts begyndelse. Giu­ seppe havde i 1819 forladt Dan­ mark i en alder af 70 år, men var kort efter vendt tilbage for at til­ bringe sit otium u n d e r beskedne former på Vesterbro - næ r ved vennernes teater, hvor hans fars 45

Harlekin statue. Selvom hans trup ikke blot dyrkede pantomimen, men også viste kraftprøver og be­ hændighedsøvelser, blev han g rundlæggeren af den særlige gren af pantomimen, der siden har båret hans navn her i Danmark. H an opho ldt sig ellers kun her i landet i et par år. Hans søn Giuseppe Casorti blev i Danmark i 1802, da det øvrige sel­ skab rejste videre. H an var på det tidspunkt en bedaget he rre på 53 år, men gjorde stormende lykke som P jerrot i familien Prices lille fjællebodsteater på Vesterbro. To rb en Krogh hævder i Dansk Biografisk Leksikon i 1934, at det var »ene og alene hans skyld«, at denne ejendommelige kunstarts ældgamle traditioner blev bevaret her i landet. James Price var født i England i 1761 som medlem af en be rid e r­ slægt, men han blev stamfar til den berømte danske teaterslægt Price. Han startede i 1795 sammen med sin kone og sine små bø rn med gymnastiske forevisninger på Dy­ rehavsbakken, men avancerede i 1801 til hofteatret, hvor han op ­ trådte sammen med Casortierne og Cetti. Snart efter fik han sin egen scene på Vesterbro, i begyn­ delsen kaldt Det danske Nati- onal-Sommerteater, men bed re kendt u n d e r navnet Morskabste­

Georg Lumbye blev i en u n g al­ der musikdirektør i Concert du Boulevard og siden i National, Cirkus Varieté og om vinteren 1870-80 hos Blanche i Stockholm. Han efterfulgte som nævnt Dahl som leder af koncertsalens orke ­ ster, men måtte kort tid efter trække sig tilbage på g r u n d af en nervelidelse. H a n var d e re fte r i en årrække kapelmester om vinteren hos Wivel, indtil et nervesammen ­ brud i 1908 satte en stopper for hans karriére. Begge H .C .Lumbye s sønner har kompon e re t en lang række dansekompositioner og gik altså helt i deres berøm te fars fodspor. De casortiske pantomimer Den form for teater, man dyrker på Tivolis be røm te påfuglescene, har r ø d d e r helt tilbage i den itali­ enske håndvæ rkerkomed ie , com­ media dell’arte, d e r havde sin blomstringstid i 15- og 1600-tallet; men den h a r fået sin ganske sær­ lige danske form , som man kalder den casortiske pantomime. Den skriver sig tilbage til begyndelsen af forrige å rhun d re d e . Italieneren Pasquale Casorti og hans landsmand Antonio Cetti o p ­ trådte i 1801 på hofteatret, d e r nu er teatermuseum , med b\.a,.Harle­ kin bombarderet, Harlekin skelet og