VesterbrosPassage

get liv i tankerne den hvirvlende kreds. Som dandsecomponist in d ­ tager Lumbye en frem ra g e nd e plads i tonernes rige og h ø re r u b e ­ stridelig til vor tids største mestre i denne retning. Blandt hans meget talrige compositioner - og de ere næsten alle ud e n undtagelse smukke - tu rd e vel hans Champag­ negalop og Drømmebilleder indtage den første plads«. Såvidt den gamle leksikonskri­ ver, de r sikkert er identisk med værkets redaktør, cand.theol. P. Larsen. An d re havde næpp e tu rd e t ud trykke sig i så subjektive vendinger i et opslagsværk. H .C .Lumb y e skrev mange af sine mest be røm te værker for o r ­ kestret i Tivoli, og de er som be­ kendt på repe rto ire t den dag i dag som musik, der er uløseligt fo r­ bu nd e t med den gamle have ved Vesterbros Passage. Til den første jernbane , der udgik et par stenkast fra hans koncertsal, kompon e red e han i 1847 sin Jernbanegalop. Carl Lumbye blev i 1856, kun 15 år gammel, medlem af sin fars o r ­ kester og var senere musikdirektør en række steder, bl.a. til Casinos berømte ma skerader og i Concert du Boulevard - for så endelig at overtage dirigentstokken i Tivolis harmoniorkester, d e r trofast plejede de store traditioner fra hans fars tid.

Da Lumbye første gang stod på podiet på den senere så berøm te haves åbningsaften, var hans kone højgravid. 11 dage efter fødte hun en søn, de r efter Carstensen fik navnet Georg. Både han og hans ældre b ro r Carl blev kendte navne i den musikalske verden, omend de begge livet igennem stod i skyg­ gen a f deres berøm te far. Georg Lumbye overtog ikke som ventet af mange d ennes stilling, da han trak sig tilbage, men først da efterføl­ geren Baldouin Dahl døde i 1891. H .C .Lumb y e blev også orke­ sterdirek tør i Casino, som Carsten­ sen åbnede i 1847 som en in d e n ­ dørs p e n d a n t til Tivoli, hvor kø­ benhavne rne kunne afreagere deres trang til festivitas i vinterens triste tid. Det var dog først og fremmest Tivoli, »den store Lum- bye«s navn var knyttet til, skønt han i årenes løb også fejrede store trium fer ud e omkring i Europa, hvor han tu rn e re d e ud e n for sæ­ sonen. »Lumbyes musik sp rud ler af ild, liv og følelse,« h e d d e r det i fø r­ nævnte leksikon fra hans egen tid, »og selvom man forlængst er ude a f dandsen , vækkes ikke blot forti­ dens m inde r ved hans livlige toner, men selv de gamle been sættes i bevægelse, man slaaer uvilkårlig takten med fødd e rn e og rokker med hovedet og følger med foryn-

åbenbart havde knebet med i de første sæsoner efter hans afmarch. I 1857 blev den kendte visefor­ fatter Adolph van der Recke arti­ stisk direk tør u n d e r kontorchef Melsing fra magistraten, d e r synes at have været tivolidirektør som en slags hobby. Da Recke døde i 1868, blev han efterfulgt af løjtnant B e rnh a rd Olsen, som je g citerede før og som vil blive omtalt siden­ hen for and re store forehavender, han gav sig i kast med i Vesterbros Passage. H.C.Lumbye og hans sønner Tivolis store musikalske trækpla­ ster fra starten var Hans Christian Lumbye, »en genial dansk compo- nist, navnlig særlig af dandsemu- sik«, som det h e d d e r om ham i et leksikon, der udkom i 1872, det år, da han trak sig tilbage fra podiet. Lumbye blev ansat som musikdi­ rektø r i Tivoli i en alder af 33 år og var langtfra noget ubeskrevet blad i det københavnske musikliv. Han havde spillet i militære m u ­ sikkorps, fra han var 14 år, men havde i efteråret 1842 holdt en række koncerter med stort danse­ orkester å la Strauss i Hotel d ’Ang- leterres store sal. Det var clem, de r fik Carstensen til at henvende sig til Lumbye f o rud for åbningen a f Tivoli.

44