VesterbrosPassage
120.000, men nu var arealet også kommet op på ca. 80.000 kva dratmeter. Hvad d e r var gået tabt mod vest ved den nuvæ rende Bernstorffsgades anlæggelse, var vundet ind og me re til i syd, hvor haven b red te sig indtil T ietgens gade på hele strækningen. Tivoli havde med a n d re o rd fået det om fang, haven har i nutiden. De første bygninger blev rejst af bindingsværk med tag og vægge af lærred! Det ha r været en hvas tje neste for syngepiger og publikum på blæsende og regn fu lde dage, når sydvestenvinden stod ind fra Kalveboderne nogle få stenkast derfra. E fte rh ånd en blev bygnin gerne naturligvis af en mere p e r manen t a rt og me re velegnede til det danske klima. I både Divan I og Divan 11 skal d e r skjule sig rester af bygninger fra 1840’rne, som Car- stensen selv h a r givet udkast til. Det nuvæ rende kunstfærdigt ud fø rte gitter stammer fra 1898. Hoved indgangen og dens to faca debygninger blev op fø rt i 1890 af arkitekterne Blichfeldt og Berg- mann. Nærmest hoved indgan gen ligger Pantomimeteatret, op ført som et kinesisk tempel efter tegninger af Vilhelm Dahlerup. Det er den ældste nogen lunde u fo rand re d e bygning i Tivoli i dag. Da Georg Carstensen forlod T i
Fra det ældste Slukefter i Tivoli
ner Olsen, dog med teatermaler C. F. Christensen som en hæderlig undtagelse i årene 1851-54. Han sørgede for vandtætte tage til alle bygninger og for at engagere u d en landske artister på samme plan som i Carstensens tid, hvad det 43
voli i 1848, manøvreret ud af sin egen aktieselskabsbestyrelse, var haven ifølge en a f hans efterfølge re, Be rnh a rd Olsen, i »ufærdig og sørgelig derange re t forfatning«. Hans efterfølgere var retskafne, men udygtige bo rgermænd, me
Made with FlippingBook