VesterbrosPassage

strækning lige så langt mod syd som nu, men til gengæld længere mod vest. Haven gik helt hen til det sted, hvor man fire år efter Tivolis åbning indviede b an eg å rd en på Danmarks første je rnb a n e , og det vil sige godt ind på den nuvæ rende hovedbanegårds bebyggede om ­ råde. Den første Bernstorffsgade kom til at gå mellem Panop tikon ­ bygningen og den nu væ ren de ba­ negrav, og den var i mange år T i­ volis beg rænsning mod vest. I de første år var te rræne t ikke spændende, når man kom lidt væk fra voldgraven og dens næ rmeste omgivelser. Det meste var flad mark. Hvor nu Nimb ligger, var de r kartoffelmark, indtil Carstensen, Stilling og deres folk gik i gang i 1843. I den første halve snes år betalte Tivolis aktieselskab omk ring 550 kroner i årlig leje a f den 60.000 kvadratmeter store g rund , erlagt i gode rigsbankdalere. Fra og med 1868 måtte Tivoli underskrive tre­ årige kontrak ter med ingen iø r­ korpset på krigsministeriets vegne, og nu var den årlige afgift 3000 rigsdaler, 6000 kr. efter m ø n tre ­ formen i 1875. Da kommunen overtog de militære om råde r, steg lejen til 6000 rdl. (12.000 kr.), og i 1893 var prisen 80.000 kr. I 1913, da haven fyldte 70 år, var lejen på

længe denne institution består,« skrev Eiler Nystrøm i 1909, »og den fo rgår næppe med det første. Hans navn bør ubetinget være an ­ staltens fornemste. Men de aller­ første spirer til et københavnsk T i­ voli, nemlig selve ideen, skyldtes ikke Carstensen, men de to bor- ge rmænd Bing og Nygaard. Tivoli har altså h e r yderligere to navne til at flette ind i sin uforgængelige mindekrans«. Det h a r man da vist ikke gjort e nd nu ... De første bygninger Tivoli åbnede noget sent på sæso­ nen, nemlig den 15. august 1843. Bygningerne var rejst i løbet af et par m åned e r efter Carstensens egne udkast, men u n d e r ledelse af arkitekt H.C.Stilling, som gav h a ­ ven det omfang, der ikke blev rok ­ ket meget ved i de næste 50 år. Dog fik direktionen i 1866 militærets tilladelse til at »regulere og afgra- ve« et stensat gærde, de r ud imod Vesterports ravelin begrænsede g r un d e n til denne side. Um idde l­ bart op til dette gærde lå Slukefter, som nu blev revet ned og erstattet a f varietébygningen længere fremme ved kanten af voldgraven, den tidligere omtalte Kisten. Tivolis areal var ikke som det nuvæ rende - gik kun på en kort

Carstensen havde set sådanne fo r­ lystelser på sine rejser viden om i verden og var klar over, at et tivoli og vauxhall af p e rm a n en t a rt i Kø­ benhavn ville være en gu ldgrube for den rette mand . H an a rra n g e ­ rede senere a n d re store fester af en enkelt dags varighed og blev al­ lerede så småt betragtet som en slags selvbestaltet forlystelsesråd for københavnerne. I efteråret 1841 indsendte han selv et a nd rag end e til kongen af næsten samme art som Bing og Nygaards, der e nd nu ikke var færdigbehandlet; men han erklæ­ rede at ville nøjes med fem års ene­ ret og var villig til at yde en vis afgift til magistraten. H an date­ rede ansøgningen den 23.oktober og underskrev sigcand.phil. og se­ kondløjtnant i livjægerkorpset Ge­ org J o h a n B e rnh a rd Carstensen. Det blev Carstensen og ikke de første ansøgere, de r fik privilegiet. Bing og Nygaard var blevet spurgt, om de ville nøjes med fem års ene­ ret som deres konkurren t, men det ville de ikke, og de måtte »meget betvivle, at de begunstigelser, han med hensyn til samme ansøger om, står i forhold til de tab, han ved entreprisen udsætter sig for«. Carstensen gjorde som bekend t deres pessimisme til skamme. »Georg Carstensens navn bør med rette være knyttet til Tivoli, så

42